Tirsdag den 17. november;
I går sagde min guide Lam, at hvis det ikke havde været for søen – så var Angkor aldrig blevet bygget. Han mente selvfølgelig Tolne Sap ikke langt fra Siem Reap. Jeg forslog derfor, at han i dag kørte mig derud, så jeg kunne se dette spisekammer selv...
Lam kom kl. 10, og vi satte med det samme kurs mod Tolne Sap. Tonle Sap er ved Phenom Penh forbundet med Mekong-floden via den 100 kilometer lange Tonle Sap flod. I regntiden, dvs. fra midt i maj til starten af oktober stiger vandet i Mekong-floden så meget at vandet bliver presset op ad Tonle Sap-floden(vandet l
Denne enorme gennemstrømning af vand betyder optimale betingelser for et hav af ferskvandsfisk. Tonle Sap beskæftiger ca. 40% af Cambodja´s befolkning.
Oversvømmelserne er årsagen til en umådelig frodighed og fiskerigdom, som i århundreder har dannet basis for rige kulturer, herunder også Angkor.
Flere steder rundt om Tonle Sap findes flydende landsbyer. Byerne skifter beliggenhed afhængig af vandstanden i Tonle sap. Lam havde sagt, at han kunne skaffe en tur med en båd UDEN turister. Han huskede godt, hvordan jeg i går var lettet over ikke at være en del af turistsværm med en højtråbende guide. Så mens Lam ventede på land, sejlede jeg et par timer ud for bl.a. at se tre flydende landsbyer.
Byerne kaldes populært Vietnamese Floating Villages, men reelt er byerne beboet af ca. 40% vietnamesere og ca. 60 % cambodianere. Landsbyens indbyggere kommer meget sjældent på land, men lever deres fattige fiskerliv flydende. Der er skoler, køb
Lam fortalte, at når det er regntid, kan vandet drikkes uden problemer, men i den tørre tid bliver det for forurenet, og mange spædbørn dør derfor af diarre.
Korruptionen i Cambodja er enorm. Med cool cash, kan man næsten få alt, men Lam advarede mig inden turen – giv ikke kontanter til støtte for for eksempel flydende skoler og børns uddannelse. De penge ser børnene aldrig! Køb hellere nogle kladdehæfter og blyanter i en af de flydende købmænd og giv børnene dem.
Rådet var godt, og da vi faktisk kom til en lille flydende skole, bad jeg om at blive sejlet til en købmand. Her købte jeg en stak linierede hæfter og nogle blyanter. Med dem i en pose fik jeg en helt utrolig oplevelse på den flydende skole – og mødte nogle børn, der ville give deres højre arm for en blyant. Jeg blev på båden i en halv time og havde nogle fornøjelige oplevelser med en skolegang, der for disse børn er den eneste reelle genvej til et bedre liv.
SE FOTOS FRA TUREN HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar