Viser opslag med etiketten Bangkok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bangkok. Vis alle opslag

søndag den 29. november 2009

Videre til Phuket

Rejsen går nu til Phuket med fly fra Bangkok mandag den 30. november kl. 13.20. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

A short road that has the longest dream in the world


ndag den 29. november 2009:


Jeg har bestilt flybillet til Phuket med afgang over middag mandag. Søndagen skulle altså bruges i Bangkok, og jeg besluttede at gå på opdagelse i det kvarter jeg bor i. Med udgangspunkt fra mit hotel (Orchid Guesthouse) lod jeg mig føre ind i Khaosan Road som en forfatter en gang har sagt om; "a short road that has the longest dream in the world" Når man har været her,- så ved man hvad manden mener.

En relativ kort gade i den centrale del af en millionby, der trods sin størrelse kan byde på alt, hvad man kan forestille sig,- og en stor del af det er drømme. Tiggeren på gadehjørnet drømmer om et andet liv, backpackerne, der ses overalt, drømmer om næste rejsemål og den massive religiøse tilstedeværelse sætter i sig selv drømmene i gang. Butikker, restauranter, barer og natklubber er mestre i at skabe drømme – her søsættes drømmeskibe lastet med kærlighed og nye venskaber natten igennem. Khaosan Road er drømmenes gade – men den sover aldrig.

I de sidste 20 år, har Khaosan Road udviklet sig til en reel "Backpacker ghetto". Her får man byens billigste indkvartering, der spænder fra 'madras i en kasse " til 3-stjernede hoteller. Det er også muligt at tage busser herfra til næsten alle turistmål i Thailand lige fra Chiang Mai i nord til Koh Pha Ngan i syd. Der er mange forholdsvis billige rejsebureauer, der kan arrangere visum og transport til de omkringliggende lande i Cambodja, Laos, Vietnam og Malaysia. Det er bl.a her jeg senere skal have lavet mit visum til Indien. Det tager 6 dage – men kan vist gøres på 4 dage, hvis man betaler ekstra (penge gør altså en forskel herude)

Området er samtidig med at være et internationalt kludetæppe af mange nationaliteter også stedet, hvor man side om side finder muslimer, buddhister og det jødiske samfund i Bangkok. Templer, synagoger og moskeer vidner om de religiøse retningers tilstedeværelse.

I morgen går turen som nævnt til Phuket – et af landet mest kendte turistmål. Stedet er nu mere valgt, fordi der her findes en international lufthavn, der kan bringe mig videre på min asientur.

Se fotos fra Khaosan Road


Video af Khaosan Road ved nattetid


lørdag den 28. november 2009

Svenske fordele



Lørdag den 28. november 2009;

Nu er det et faktum; V.I.P. busser er R.I.P busser!!!

Bussen til Bangkok brød sammen på halvvejen og chaufføren meddelte kort, at det nok ville tage et par timer at få lavet. Det var 35 grader i skyggen og alle søgte ud af den varme bus og fandt skygge bag den. Lidt kunne den da bruges til.

Et par lyshårede svenske piger jeg havde snakket med undervejs besluttede at forsøge at tage den sidste del af turen på tommelfingeren. De tog deres rygsække, og med det blonde hår viftende i det lette brise stoppede den første bil, der kørte forbi. Svenskerne vinkede til os, mens vi var efterladt i heden.
4 franske fyre med rastafari hår og pludrebukser ville nu gøre tøsernes nummer efter og stllede sig ud til vejen med tommelfingeren ude. Der blev de så stående i en time, indtil to nye busser kom og hentede os alle. De franske fyre tog det nu med et smil og som de sagde; De svenskere har nu nogle fordele som vi ikke har:-)

To timer for sent ankom vi til Bangkok til en busstation uden for byen til en flot solnedgang. En taxi kostede det samme som hele turen fra Koh Chang:( Nu er jeg havnet på Khaosan Road i bymidten, der er det kvarter, hvor backpackere samles pga af de mange billige guesthouses. Her er en vild Bangkok-stemning her ved aftenstid med en milliard restauranter og gøgl i gaden. Jeg har fundet et fint sted at bo til 400 bath (60 kr.) og det er billigt her i byen.

Jeg bliver i Bangkok til mandag, hvor turen går videre til Phuket.

FOTOS KAN SES HER

fredag den 27. november 2009

Farvel til Koh Chang

Så går turen videre. I morgen tager jeg fra Koh Chang og rejser med bus til Bangkok. Det bliver mit andet besøg i Bangkok, og jeg tager nok ret hurtigt videre, da jeg senere igen kommer til byen.
Den opdaterede rejserute ses herunder:

Vis stort kort

tirsdag den 24. november 2009

En lang tur...

Tirsdag den 24. november 2009:

10 timer tog det at komme fra Sihanoukville til Koh Chang. Dels pga af mange bjerge på Cambodja-siden og dels pga grænseovergangen.

Jeg kørte i bus til grænsen, hvor vi var ved 14-tiden. Her blev vi mødt at en flok thailændere, der var langt mere udspekulerede end jeg havde oplevet det i Cambodja. De stresse alle der skulle over grænsen mht. til veksling af penge osv. og krævede desuden drikkepenge bare man så på dem. En amerikansk pige blev sur og skældte ud – og det skabte en del røre, da hun pludselig var omringet af højtråbende thailændere, der overfusede hende.

Jeg skulle skifte bus ved grænsen og det skabte også en masse panik. Men til sidst blev jeg presset ind i en minibus med 11 andre – og så gik den sidste de af turen til færgen. Det tog to timer.

Jeg havde allerede besluttet at jeg ville bo på Lonely Beach og helst i Sunflower Guesthouse i en billig bungalow. Allerede ved færgen bestilte jeg derfor plads der (45 kr. pr. nat) og derudover en open ticket til Bangkok, så jeg ikke skal tænke på det senere. En billet til Bangkok inkl. færge koster 45 kr. så det er til at bære.

De andre i minibussen var noget forundret over at jeg turde bestille inden jeg havde set det – men jeg vægtede stedets ry som billigt og beliggende i backpacker smørhullet lige ved stranden højt og bestilte altså på forhånd. Det kom jeg ikke til at fortryde. Færgen sejlede ved 18-tiden og det til en vanvittig thailandsk solnedgang, som vi alle nød.

Da vi kom til Koh Chang delte alle vi fra minibussen en taxi (lastbil med lad) og nu viste det sig, at alle hoteller var optaget – kun de aller ringeste steder var stadig ledige. Havde man, som jeg, i forvejen bestilt var der ingen problemer. De 11 backpackere (hvoraf den ene faktisk var dansker) måtte altså surfe rundt i det værste man kunne finde på øen, mens jeg stille og roligt fik min nøgle til bungalow 3b på Sunflower. Min egen bungalow med veranda og hængekøje omringet af et utal af restauranter og barer og ikke mindst tattoo-butikker. Her er for hver 5 meter en tatovør, der stiller sig til rådighed for de verdensrejsende. Jeg blev selvfølgelig begejstret – idet en rejsetatovering længe har stået højt på ønskesedlen. Men det må jeg kigge lidt nærmere på de næste dage.

SE FOTOS AF SOLNEDGANG
(vildt)

mandag den 23. november 2009

Koh Chang venter forude

Mandag den 23. november 2009;

I morgen tager jeg til Thailand – jeg har udset mig øen Koh Chang som mit mål. Her vil jeg finde endnu en strandstol og en solnedgang:-) Jeg er egentlig på vej mod Bangkok, men Koh Chang lyder tiltalende, så jeg giver det en chance.
Turen tager 10 timer og jeg skal med to busser og en færge – så i morgen bliver en lang rejsedag. Jeg tager fra Sihanoukville kl. 07.15 med bussen til den Thailandske grænse. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

fredag den 16. oktober 2009

Farvel til Filippinerne - go dag til Bangkok


Efter et par dejlige uger i Filippinerne tog vi torsdag afsked med personale og venner på hotellet for at rejse til Bangkok. Vi kommer flere gange til Bangkok på vores rejse, så denne gang er det kun et kort visit. Een overnatning og så videre til Vietnam.
Bangkok lufthavn er mildest talt enorm, og det er nemt af fare vild. Vores fly er forsinket en time - så vi bruger bl.a. tiden på lidt upload:-)






Fotos fra den 15. oktober
Fotos fra den 16. oktober

Tæt barbering

Fredag den 16. Oktober 1009:

Vi ankom sent i nat Bangkok og brugte et par timer til at finde hotellet Villa House. Et gammelt hus lavet i teaktræ og meget hyggeligt. Det koster kun 52 kr. for en nat.
Her til morgen spiste vi morgenmad og gik så på barbersalon!! Det koster 8 kr. at blive barberet og det er ren nydelse!!
Kl 16 går turen videre til Ho Chi Minh City (Saigon) hvor vi er ved 18 tiden. Vi regner med at rejse i Vietnam de næste 14 dage.

onsdag den 14. oktober 2009

Fri som fuglen

Filippinerne med de fantastiske hvide strande og palmer ser nu engang bedst ud i solskin. Vi er i øjeblikket ramt af endnu et tyfon-regnvejr og det resten af ugen med. Vi har derfor besluttet at rejse fra landet. I morgen tager vi et fly til Bangkok med mellemlanding i Manila. Flyet går fra Puerto Princesa kl. 17 og vi forventer at være i Bangkok ved midnatstid. På fredag tager vi så et fly til Ho Chi Minh City (Saigon) og regner med at rejse rundt i Vietnam i 14 dage. Se vores opdaterede rejserute herunder:

Vis Asian Sensations rejserute i Asien på et større kort

søndag den 23. august 2009

Ny ændring i rejseplan

Vores forbestilte flyreservation til Filippinerne er blevet ændret. Herefter ser vores rejseplan ud som nedenstående. Rettelsen er markeret med rødt:


onsdag den 22. juli 2009

Opdateret Rejseplan


Vores rejseplan er netop blevet ændret, så endnu en flyafgang er booket. Den kinesiske ambasade ønskede nemlig meget præcis at vide, hvornår vi igen forlader landet. Vi har derfor måtte berolige den kinesiske ambasade om, at vi ikke har tænkt os at blive. Vi har derfor booket et fly mod Filippinerne den 1. oktober. Se oversigt:

-Jesper

torsdag den 21. maj 2009

REJSEPLAN

Vi har på forhånd købt så få flybilletter som muligt, så vi ikke er så bundet af særlige datoer.