Viser opslag med etiketten Pol Pot. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pol Pot. Vis alle opslag

torsdag den 19. november 2009

Royalt glimmer og uforståelig ondskab

Torsdag den 19. november 2009:

I dag lejede jeg en tuk-tuk og en chaffør,- så jeg jeg kunne se noget af det som jeg primært er kommet til Phnom Pen for at opleve – nemlig Killing Fields og Tuol Sleng Museet. Men dagen begyndte i den mere lette ende med et besøg på Royal Palace – og National museet. Royl palace var en stor oplevelse – et fantastisk byggeri med den kendte Silver Pagoda I midten. Pagoden kaldes sådan, fordi gulvet består af 5000 fliser af sølv. De vejer 1 kilo stykket – men de fleste er tildækket for at skåne dem. Desværre måtte der ikke fotografes:(

Efter kongepaladset gik så turen til National museet med en del spændende Khemer kunst – men udstillingen krævede endten en fortællende guide eller en forhåndsviden jeg nok ikke besad.

Herefter gik turen så til S 21 eller Tuol Sleng Genocide Museum. Lokaliteten er en tidligere skole, der blev brugt som den berygtede Security Prison 21, som Khmer Rouge regimet brugte I perioden 1975 til dens fald i 1979.

Dette blev begyndelsen på en af de værste følelsemæssige oplevelser jeg endnu har haft på denne tur. At stå der midt I en tidligere skole, hvor nogle af verdenshistoriens grusomste mishandlinger fandt sted, var ganske enkelt følelsmæssigt overvældende. Selv om der var sat skilte op med “Forbudt at grine”, så var det helt unødvendigt. Man bliver stum og delvist lammet, når man rører ved de vægge, der for blot 30 år siden var et torturkammer, der I sin grusomhed slår Hitler med flere længder. Jeg fik en mærkelig blyagtig følelse I maven – kombineret med en regulær kvalme. Omkring mig var samme følelse at finde hos de mange andre turister. Enkle sås med tårer i øjnene. Dette overgår enhver forestilling om, hvad ondskab er – og mellem de kolde betonbygninger svævede det rungede spørgsmål – hvorfor?

Skolen hed tidligere Chao Ponhea Yat High School. De fem bygninger i komplekset blev omdannet i august 1975 til et fængsel og forhørscenter. Khmer Rouge omdøbte det til "Security Prison 21" - bygningerne blev lukket med elektrisk pigtråd, Klasseværelserne omdannet til bittesmå celler og torturkamre, og alle vinduer var dækket med jernstænger og pigtråd for at forhindre flugt.

Fra 1975 til 1979 blev der anslået fængslet 17.000 mennesker i Tuol Sleng. Fangerne blev gentagne gange tortureret og tvunget til at navngive familiemedlemmer og nære medarbejdere, der så også blev arresteret. De fleste af ofrene var embedsmænd, samt akademikere, læger, lærere, studerende, fabriksarbejdere, munke, ingeniører osv, alle folk der betragtedes som fjender af Khmer Rouge. Fangernes blev afhørt og tortureret og senere myrdet ved Choeung Ek udslettelsescenter – og det var dagens sidste besøg. Stedet kaldes også Killing Fields.

Mindst 200.000 mennesker blev henrettet af de Røde Khmerer, mens skøn over det samlede antal af dødsfald som følge af Khmer Rouge-politik, herunder sygdom og sult er i intervallet fra 1,4 til 2,2 millioner ud af en befolkning på 7 mio. I 1979 invaderede Vietnam landet og væltede Khmer Rouge-regimet, som officielt blev kaldt Demokratiske Kampuchea.

Museet er I dag drevet af et japansk firma, hvilket har skabt en del røre I det cambodianske samfund. Kan man virkelig lade et udenlandsk fima spinde guld på en national tragedie?

Stedet er bygget op om ca 45 massegrave ud af mere end 100. Her blev fundet mere end 8000 lig og de blev stort set alle slået I hovedet med bat, så man kunne spare på aminutionen. Bagefter fik de fleste skåret hovedet af. 8000 kranier kan ses på stedet, hvor de dystert vidner om de grusomheder som her fandt sted.

Min forstenede mave og begyndende kvalme havde nu udviklet sig til direkte ubehag. Jeg måtte væk – kunne ikke rumme mere ondskab på en dag. Tuk-tuk chaufføren havde tydeligt vis prøvet det før. Hans sang fra føresædet ophørte på turen tilbage til hotellet, mens han I bakspejlet kunne se mig gispe efter vejret. Ikke pga varmen men pga af desideret ubehag.

Tilbage står så spørgsmålet: Hvad skete der med Khmer Rouge leder Pol Pot? Jo han slap I 1979 til Thailand, hvor han fortsatte med at lede sit parti i eksil. Han døde I 1998 som 70 årig.


FAKTA OM POL POT OG KHEMER ROUGE:

Pol Pot blev leder af Cambodja i midten af 1975. I sin tid ved magten, indførte Pol Pot en version af landbrugsreform med kollektivisering, der tvang byboere til at flytte til landet for at arbejde i kollektivbrug og tvangsarbejdeprojekter , med det mål at "genstarte civilisationen" i "År nul". Den samlede virkning af slavearbejde, fejlernæring, dårlig lægebehandling, og henrettelser resulterede i dødsfald af en anslået 1.7 til 2,5 millioner mennesker, ca 21% af den cambodjanske befolkning.


Se flere fotos her

tirsdag den 17. november 2009

En kirkegård for krigsskrammel


Tirsdag den 17. november;

At Cambodja har været hærget af ikke mindst borgerkrige i mange år, mærkes alle steder. Lam (min cambodjanske guide) formulerede det på denne måde; ”Vi vil alle sammen gerne glemme Pol Pot og de skrækkelige år der fulgte med hungernød – men det er blevet en ubehagelig del af vores nationale identitet. Det sår forsvinder aldrig.

Han foreslog derfor, at vi sluttede dagen af med et besøg på The War Museum. Stedet er praktisk talt en kirkegård for en masse af de våben, miner og tanks der blev brugt under borgerkrigen. De står der i en smuk lund med palmetræer og ruster op og vidner om en tid alle vil glemme. De fleste våben er russiske og kinesiske og fortæller historien om en fanatisk Maoist, der i bestræbelserne på at lave det perfekte marxistiske samfund fik hjælp fra politiske meningsfæller. Resultatet er som vi ved, at millioner døde i de to år rædslerne stod på, og en efterfølgende periode med en utrolig fattigdom og et ødelagt Cambodja.

Interessant er det, at stedet drives af en fyr, der som dreng var tvunget til at blive medlem af Khmer Rouge som blev uddannet til at lægge landminer så de ikke blev opdaget. Han har siden 1985 hjulpet regeringen med at fortælle, hvor de farligste steder med miner er, så de kan blive ryddet.

The War museum er som museum intet bevendt. Der er kun ganske få skilte, der fortæller om de forskellige våben og tanks – men som en stålkold dokumentation for, hvad der gør borgerkrige så ubehagelige, er stedet berettiget. Det rustne og ødelagte krigsmateriel vidner på sin egen positive måde og en tid, der heldigvis er væk og måske også om et håb om en bedre fremtid for et Cambodja, der har alt for megen ubegribelig krigsrædsel på samvittigheden.






søndag den 15. november 2009

Bonusviden om Cambodia



  • Kongeriget Cambodja tidligere kendt som Kampuchea, er et land i Sydøstasien med en befolkning på over 14 millioner mennesker.
  • Rigets hovedstad og største by er Phnom Penh.
  • Cambodja er efterkommere af det engang så magtfulde hinduistiske og buddhistiske Khmer emperie, som styrede det meste af den indokinesisk halvø mellem den 11. og 14. århundrede.
  • En borger i Cambodja kaldes normalt "Cambodja" eller "Røde.
  • De fleste cambodjanere er Theravada buddhister.
  • Landet grænser Thailand til vest og nordvest, Laos til nordøst og Vietnam mod øst og sydøst. I syd det grænser det ud til Thailand bugten.
  • Geografien i Cambodja er domineret af Mekong (dagligdags khmer: Tonle Thom eller "den store flod") og floden Tonle Sap
  • Landbrug har længe været den vigtigste sektor for Cambodjas økonomi, omkring 59% af befolkningen er afhængige af landbruget for at kunne overleve (ris er den vigtigste afgrøde.
  • I 2007, var antallet af udenlandske besøgende til Angkor Wat mere end 4 mio.
  • Den eneste flod i verden, der vender strømmen årligt, er Tonle Sap i Cambodja.
  • Klimaet er tropisk; regnfuld under monsunen (fra maj måned til november måned), tørre sæson er fra december måned til april måned.
  • Regeringstype: flerpartisystem med konge siden september 1993.
  • De Røde Khmerer tog magten i Phnom Penh i 1975. Ledet af Pol Pot, ændredes det officielle navn for landet til Demokratisk Kampuchea, og var stærkt påvirket, og støttet af Kina. De sendte det meste af befolkningen til landdistrikterne i arbejdsprojekter. De forsøgte at genopbygge landets landbrug efter en model fra det 11. århundrede, kasserede vestlige medicin, og ødelagde templer, biblioteker, og alt andet, der kunne betragtes som vestligt.
  • Over en million cambodjanere, ud af en samlet befolkning på 8 millioner døde af henrettelser, overanstrengelse, sult og sygdom.
  • Denne æra gav anledning til udtrykket Killing Fields, og fængslet Tuol Sleng blev berygtet for sin massemord og tortur