Kraftfuld oplevelse for fulde sejl!!

Lørdag den 2. januar 2010:

Hele to museer på samme dag er ret meget, hvis de vel om mærke har noget at byde på.

Desværre oplever man tit, at museer i alt for høj grad lever op til det støvede og gabende kedsommelige image, som det har fået igennem tiden. Det værste ved museer er, hvis besøget efterfølgende giver én den der ubehagelig følelse af at være dum. Jeg mener, hvis indholdet kræver en for stor forhåndsviden om det man skal se – så bliver det hurtigt en institution for nørder. Nej – lad os få nogle flere museer, der gør folk nysgerrige og interesserede, og som efterfølgende har den der gode fornemmelse i maven af at være blevet klogere – mere oplyst, og hvis succesen er helt hjemme – så lysten til at ville vide endnu mere!!

Sådan to af slagsen bød denne lørdag på. Først Australien National Maritime Museum og derefter Powerhouse Museum.
Først gik jeg på det maritime museum, der holder til i en kæmpe bygning på Darling Harbour. Ud over selve museumsbygninger er der også skibe og en ubåd tilknyttet. De ligger i havnebassinet. Bygningen minder om en mindre udgave af Operahuset med dets sejlmotiv

Her er simpelt hen alt hvad en sømand måtte drømme om fra galionsfigurer og modelskibe til messingisenkram, antikke yachts til den jet-drevne Spirit of America.

Udendørs bydes der som sagt på flere skibe, der ligger ved kajer tæt på museet, heriblandt en destroyer fra Anden Verdenskrig og HMAS Vampire, en royal australsk flådedestroyer. Der er en Oberon Class ubåd fra 1968, såvel som fyrskibet Carpentaria fra 1917.

Kaptajn James Cooks skib, Discovery, er blevet genskabt og har faktisk været på flere sejlture inden den lagde til kaj i Sydney.

Museet har også mange udstillinger, der skildrer hvordan de indfødte australiere handlede med deres asiatiske ”naboer”.

Der er videoer og guidede ture, der både lærer og underholder, sammen med fotografiske udstillinger og computerspil, ligesom børn ved hjælp af berøringsfølsomme skærme kan lære, hvordan et fyrtårn virker. Med andre ord,- museet er gennemtænkt pædagogisk, og jeg gik derfra med oplevelsen af at være blevet klogere. Det bedste er nok de mange frivillige ældre sømand, der overalt viser rundt og fortæller – især i ubåden fik jeg mange spændende historier om livet under vand. Levende mennesker og levende ord gør kedeligt historisk stof levende!!

Efter det maritime var det næste punkt på museumsdagsordenen Powerhouse Museum.

Med mere end 400.000 kulturgenstande – byder Powerhouse på både midlertidige udstillinger og vedvarende , og der er fra Tv'ets historie til de mest moderne astronomiresultater.

Beliggenheden er ligeså inspirerende, som genstandene på museet. Museet er bygget i et kraftværk fra det 19. århundrede, og er et videnskabsmuseum i ordets bedste betydning. Fascinerende eksperimenter med sæbebobler, elektricitet og magnetisme – og meget meget mere.

Der er billeder af musikkens historie, ikke langt fra de nyeste optagelser af stjernehimlen. Museet har endda det første damplokomotiv, der kørte i New South Wales.

Computerkollektionen ændres hele tiden, som nye modeller kommer til, og man kan sidde i et cockpit på en rumfærge i virkelig størrelse og få smagsprøver fra chokolade-maskinen.

“Inspired!” hedder afdelingen for designhistorien, hvor man kan bruge flere dage:-) Her står de håndlavede og de maskinfabrikerede genstande side om side.

Og så var der (måske i anledning af mit besøg) en hel udstilling om 80´erne. Man blev ført ind til udstillingen via en lang tunnel med slideshows og musik fra denne kulturelle storhedsperiode:-) Og selve udstillingen var fyldt af folk på min alder, der stod der drømmende i mødet med den svundne ungdom. De fleste med teenagebørn, der venligt gjorde opmærksom på, om de ikke snart skulle videre – uden den ringeste forståelse for dette hellige sted, fyldt med alt fra tøj, musik, kunst og video fra en svunden tid.
Jeg brugte et par timer alene i dette afsnit og befandt mig i en konstant diffus følelse af genkendelsens glæde og et væld af minder fra dengang, hvor pop var pop, punk et larmende oprør og AIDS noget man bare havde hørt om. Men samtidig også den der skræmmende oplevelse af, at jeg nu er blevet så gammel, at min ungdom er kommet på museum, og tjekkes ud af retro-søgende unge i nutiden....

I morgen er min sidste dag i Sydney, og den er udråbt til store vaskedag - og generel hjemmehygge. Måske vil jeg kigge lidt nærmere på Ashfield, der jo har måtte vige pladsen for aktiviteterne i centrum.

Hyde Park og byvandring

Lørdag den 2. januar 2010:

Idag skulle være en rigtig by-lørdag med lavt tempo og stor nydelse. Jeg tog derfor toget til St. James station, der ligger lige ved Hyde Park, og gik en tur den 16 hektar store grønne plet midt i byen. Herfra gik jeg mod øst, hvor St Mary's Cathedral ligger og ser almægtig ud. Herfra fulgte jeg gang- og løbestien langs vandet til jeg kom til den botaniske have – og på den måde havnede jeg på den modsatte side af Operahuset end fra havnesiden. Det er fantastisk så mange billeder man kan tage af den bygning – uden man føler gentagelse!!

Sorte skyer trak hen over byen, og jeg hoppede på en færge mod Darling Harbour, hvor dagens to højdepunkter skulle finde sted. Jeg havde nemlig besluttet at gå på museum!! Men først var der en enorm flot færgetur med de sorte skyer hængende over Sydney Bridge og de utrolige views over Sydneys skyline. Sydney er simpelt hen en af de flotteste storbyer jeg har været i!!



Om museumsbesøgene i et kommende indlæg – her først lidt fotos fra byvandring og færgetur:

Happy New year from Sydney

Torsdag den 31. december 2009:

Når 1,5 millioner mennesker samles nytårsaften for at se fyrværkeri, så kræver det noget planlægning, og man kan sagtens mærke, at byen har været dette igennem før.
Jeg mødte op ved 16 tiden for at være i god tid og for at få en god plads. Chok – området omkring havnen var næsten allerede fyldt op. Folk havde taget madkurv og tæpper med, og der var rigtig hyggelig stemning overalt.
Området var delt ind i zoner, og ved indgangene blev man tjekket for bl.a. alkohol og flasker. Jeg tænkte, at det nok handlede om, at man ønskede at få omsætning i fadølsbaren, men det skulle vise sig, at jeg tog fejl. Ingen drak alkohol eller øl!!! Nytårsaften!! Ingen skrigende teenagetøser, der i fuldskab er blevet uvenner med kæresten, ingen der hang i hegnet og kastede op, og ingen fyrer der i fuldskab skulle prøve kræfter med hinanden. Ja det lyder helt utroligt – men sådan var det. Der blev drukket cola, spist is og hotdogs og humøret var helt i top. De flotte lårkorte nytårskjoler blev luftet med stilletter, mens fyrene havde brugt flere timer på håret, så det så ud som de lige var stået op....

Chok nummer to var, at ingen havde privat fyrværkeri med. Ikke så meget som en knaldperle sås på havneområdet – og der var intet fyrværkeri på himlen hele aftenen, andet end det planlagte store show. Jeg har heller ikke set fyrværkerisalg nogen steder i dagene op til nytår, så måske bruger man slet ikke det i Australien.

Som dansker er det endog meget svært at forstille sig en nytårsaften uden druk og fyrværkeri – men jeg kan melde herfra, at det faktisk kan lade sig gøre – også uden humøret forsvinder og det bliver kedeligt. Der var faktisk tale om en folkefest af de helt store.

Fyrværkeriet kunne jeg ikke fotografere med mit lille kamera – det er det ikke skabt til, så jeg valgte at få fuld valuta for pengene – og virkelig nyde dette spektakulære syn. Det skuffede bestemt ikke – jeg har aldrig set noget lignende. Himlen over Sydney Bridge og Operahuset eksploderede i farvekombinationer, som jeg ikke troede eksisterede – og samme med masserne lod jeg mig rive med i de 12 minutter det varede.

Nogen vil jo mene, at 8 timers ventetid med hotdogs og cola er lang tid for sølle 12 minutter – men fyrværkeriet fungerer kun, fordi der opbygges en stemning og forventning. Det er som en god roman, hvor der stille og roligt bygges en spændingskurve op, der ender i et klimaks.

Jeg vil i hvert fald aldrig glemme denne oplevelse – og de mange sjove snakke jeg fik med folk i ventetiden. Her kan man tale om at være fælles om noget og kortsigtet alle have samme mål.

Jeg håber, at bloggens læsere også kommer godt ind i det nye år, og ønsker alle et lykkebringende nytår!

(Fyrværkeribillederne herunder er klippet fra Australske medier)