Glædelig jul til alle bloggens læsere

Den 24. december 2009:

Julen er noget særligt. Man behøver ikke at være stærkt troende eller bibelstærk for at fornemme, at julen skaber nogle stemninger som ikke opstår under andre højtider. Det er så populært at affærdige julen som blot et kommercielt påhit, der styres udelukkende af snedige forretningsfolk, der har gjort hele befolkninger afhængige af gaveindkøb, plastiktræer og sange om sne og julemænd. Men sandheden er nok, at julen er en del mere end det.

Selv om mange vil kunne nikke genkendende til følelsen af at være gidsel i et årligt tilbagevendende stressfyldt massehysteri, der kræver cool cash at deltage i, så er julen for de fleste også en rar følelse – en glæde der er svær at ryste af sig. Det er på en gang spændingen, nysgerrigheden og ventetiden fra barndommen, der blandes med den voksnes glæde ved at hemmeligt at forberede sig på den forløsning det er, når selve juleaften nærmer sig. Trygheden i traditionen – genkendelsen fra år til år. Kalendergaverne, stearinlys, juletræet, maden osv. De fleste har lagt julen i skema og forbereder sig på samme måde år for år. På den måde bliver julen for de fleste ikke kun stress men også trygheden i gentagelsen, - ja det bliver ceremonielt.

Jeg sad i dag og snakkede med en belgier om det ikke at være hjemme i julen. Det at være langt væk fra familie og venner og samtidig i et land, hvor julen ikke har nogen reel betydning, i hvert fald som vi forstår den.
Vi måtte konstatere, at på cafeen hvor vi sad kørte Wham´s Last Christmas hele tiden fra anlægget, at der i det ene hjørne var et flot pyntet grantræ (plastik), og at der fra loftet hang fornøjelige nisser og grinte skælmsk til os. Hvis ikke lige solen brændte fra en dybblå himmel og omsatte strålerne til 34 grader og den larmende ventilator i loftet næsten overdøvede Wham, var alt egentlig som hvis vi havde været hjemme. Intet manglede – og dog...

For hvis begrebet man kradser lidt i overfladen på begrebet ”julestemning”, så fylder nisser, Wham og julepynt næsten ingenting. Det må altså være noget andet, noget immaterielt, noget som sikkert er forskelligt fra menneske til menneske.

Jeg kan ikke selv sætte ord på den følelse, men jeg kan mærke, når den ikke er der. Det er naivt at påstå, at man heromme på den anden side af jordkloden er i julestemning. Her får nisserne og julepynten nærmest et komisk udtryk side om side med de hinduistiske gudebilleder.

Det er først i denne erkendelse, at julen herude bliver god. Først der hvor man ikke forsøger at gejle en stemning op, der ikke kan fremmanes og der hvor man tør give slip og gøre juleaften til en ganske almindelig dag – først der bliver julen god. Så kan man læse sine julemails uden at få selvmedlidenhed og blive trist. Noget centralt ved julen er nemlig bevidstheden af at høre sammen med andre, ikke at være alene!

Derfor nyder jeg de mails og beskeder jeg fået herude – langt hjemmefra på en helt alminde torsdag, hvor jeg om lidt igen vil gå ned til stranden og nyde dagen i skyggen af en palme eller to.

Glædelig jul til alle bloggens læsere. Jeg tænker på jer!

SE FOTOS HER

Højsæson på Bali

Mandag den 21. december 2009;

Så er uret stillet en time frem igen og en ny tidszone er passeret. I 32 graders kvalmende varme er steget ud af AirAsias fly mit i et af de største turistområder overhovedet i Indonesien. De hvide strande er tæt belagt med juleferierende europæere, australiere og amerikanere. På toppen af bølgerne glider de frygtløse surfere afsted så naturligt, at man næste kunne tro, at de hørte med til sceneriet. Kuta Beach ligger syd for Denpasar, hvor lufthavnen er, og er det absolutte in-sted blandt turister, men lidt nordpå findes Legian Beach som er en tro kopi af Kuta Beach – bare en anelse mindre hektisk, Selv om det er svært at mærke. Der er her jeg er havnet. Jeg har booket mig ind på Sanjaya Hotel – til trods for at man meddelte mig, at man kun havde plads til mig en nat. Nu gik jagten ind efter et andet hotel i dagene frem mod den 26. december, hvor jeg rejser videre. Men det er højsæson her, og alt er optaget – og priserne er tårnhøje. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville have et ordentlig sted at bo i julen – de sidste par nætter i Jakarta på en tynd madras uden aircondition kan stadig mærkes i min aldrende krop:-) I virvaret af restauranter, cafeer, diskoteker og party aftenstemning lykkedes mig at finde et ledig hotel efter 2 timers søgning. Det hedder Aquarius star hotel og de har faktisk har plads til mig de næste 4 nætter. Det er med aircondition, badekar, tv og varmt vand på eget toilet og inkl. morgenmad – det bliver virkelig fedt. I tilknytning til hotellet er der Internet-café, hvilket også er et must, når nu der skal sendes julehilsner og christmas-chattes med familie og venner:-) Til gengæld må jeg betale 1.300.000 Indonesiske rupia for opholdet (700 kr). Julen vare længe – koster mange penge... Jeg vil nok tage et par ture rundt på øen de næste dage – for selv om det er højsæson og der er mange turister, så er Bali et fantastisk sted, som jeg glæder mig til at gå på opdagelse i!!


FAKTA: Legian strækker sig nordpå fra Kuta, Legian tilbyder den samme let adgang til butikker og barer, men en lidt mere afslappet og mindre kaotisk følelse. Det nordlige område af Legian byder på lidt af et tilløbsstykke for badegæster og er også en populær surf strand. De fleste af de populære Legian hoteller er på eller tæt ved stranden. Hele Legian er ikke større end et par blokke i en storby, men trods sin lille størrelse, har dette område en meget høj profil med besøgende på grund af den dejlige strand.

Jul på Bali

Mandag den 21. december 2009:
Efter et par dage i den afsindige trafik i Jakarta og som del af en storby med ufattelig fattigdom og forurening stikker jeg nu snuden sydpå til Bali, hvor jeg skal holde jul! Jeg bliver på Bali til den 26. december. Se den opdaterede rejserute herunder>


Vis stort kort

Barndommens træfigur fra Bali...

Lørdag den 19. december 2009:

Hvis man vil være sikker på at møde andre rygsækrejsende, skal man vælge et af de lavbudget hoteller som er anbefalet af Lonely Planet. Sådan et af slagsen er Bloem Steen Homestay. Alle budgetrejsende bruger Lonely Planets rejsebøger som bibel, og det er der god mening i. Selve ideen at udgive rejseguides for hele verden direkte henvendt til de der gerne vil bo billigt er genial.
Ud over henvisninger til hostels og guesthouses giver den også et bud på nogle af de attraktioner, som det enkelte land byder på – samt personlige kommentarer til disse. Bøgerne er nemlig skrevet af rejsefolk selv, der på egen krop af erfaret det de skriver om. Det gør bøgerne troværdige og et fantastisk redskab for sådan en som mig. Man kan ud over mange andre ting også læse, hvilke transportmidler der er, taxapriser og advarsler om det man nu bør tage sig i agt for i det fremmede.

Desværre er bøgerne lavet i billige kopier som sælges herude til en slik af, hvad originalerne koster. Kopibøgerne, som jeg desværre må erkende, at jeg har købt en enkelt af er dog ganske ubrugelige, idet de mange bykort osv er så dårlig i kvaliteten, at de ikke kan bruges. Man bør derfor holde sig langt væk fra disse kopibøger og støtte de oprindelige udgivere, hvilket jeg så har gjort siden. Kopibogen smed jeg ud.

Bloem Steen Homestay er som sagt opført i Lonely Planets bog om Indonesien, og tiltrækker derfor mange backpackere. Værelset jeg bor på er ikke andet end en seng og et bord med en ”fan” dvs. ventilator, der kaster den varme luft igennem en propel og ud i lokalet igen. Ingen dyre airconditionanlæg her. Ingen dyne, ingen Internet og intet toilet. Der er fælles toiletforhold på gangen. Hvad får man så her, som det lidt dyre hotel ikke har? Ja man får lidt ekstra penge at drikke sig fuld for – rygsækfolket har et ry for at feste igennem, og der er da også et helt andet socialt liv her end på dyrere hoteller. Her kan man mødes og udveksle rejseerfaringer, adresser på andre hostels og i øvrigt anbefale byer og steder man har været – eller det modsatte.

Jeg har her til aften siddet en del i hotellets café og undret mig en del. Mange af de rejsen har været i de samme lande som jeg (især Vietnam, Laos og Cambodja) men deres rejse har bestemt haft et andet indhold end min. Det virker på deres fortællinger som om de kun har siddet på pubber og spist på fastfoodrestauranter. Som en sagde, da vi snakkede om Laos; ”Fedt land – elsker det sted. Øl koster intet, vi var pissed i 3 uger i træk”

Jeg er jo ikke 25 mere:( Men i sådan et selskab føler jeg mig som en gammel museums-nullermand, der tilsyneladende står ret alene med lysten til at komme tæt på alt det i disse lande, som er så fremmed og på mange måder uforståeligt. Mit ønske om at forstår lidt mere alt det – og ikke bare ølkulturen, står jeg ret alene med i sådan et selskab. En enkelt britisk pige støttede dog mit synspunkt, og gav udtryk for at hun var træt i at alt skulle gå op i bajere og billige diskoteker.

Men det blev nu en hyggelig aften – især fordi vi havde tid til at høre hinandens fortællinger – om de samme steder,- men oplevet på helt forskellige måder. Glæden over at møde andre, der kan tale med om trafikkaos i Hanoi eller Kuala Lumpur by night er simpelt hen rart.

Mit næste mål er Bali, og flere af de jeg snakkede med i går havde været der i en uges tid. De kunne samstemmende fortælle, at der for mig er dømt party i julen. Alle fester og strandene er hvide. Glæd dig – det bliver hot!! Jeg glæder mig faktisk. Siden jeg som lille dreng af onkel Helge fik en træfigur, hvor der i bunden stod, at den var lavet på Bali, har jeg ønsket at komme dertil. Den træfigur virkede på en eller anden måde magisk på mig, og jeg vidste den gang, at en dag måtte jeg tage til Bali, og se hvor denne forunderlige figur stammer fra. Men en ting er helt sikkert – på Bali vil jeg bo lidt mere komfortabelt – man må gerne forkæle sig selv lidt i jule ik?

Se fotos her

Videre til Java

Efter nogle dejlige dage på Sumatra drager jeg videre til Java, som er sidste stop inden mit mål for julen - Nemlig Bali. Jeg tager idag til Jakarta. Jakarta er Indonesiens hovedstad, den har 10,6 mio. indbyggere. Jeg regner med at være i Jakarta i et par dage. Den opdaterede rejserute ses herunder:

Vis stort kort

Sumatra next

Torsdag den 17. december 2009;

Jeg forlader i dag George Town og øen Penang. De næste 10 dage ser jeg nærmere på Indonesien og begynder altså i Sumatra i byen Medan. Byen er almindelig kendt som transitby for rejsende, der skal videre, og har ikke ry for at byde på ret meget. derfor tror jeg ikke mit ophold i byen bliver særlig langt. Jeg styrer også mod øen Bali, hvor jeg har planlagt at holde jul.
Inden håber jeg der bliver tid til et par dage i Jakarta - Indonesiens hovedstad.
Jeg rejser ind i en ny tidszone, så er i Medan 5 minutter før jeg tager fra Penang:-)
Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

Turen nærmer sig nu Indonesien

Tiden går, og julen nærmer sig. Det kommer man næsten til at glemme, når man går rundt i 35 graders varme med palmer omkring sig. Kun mine børns fantasifulde e-mail julekalender med et dagligt foto og en gætteleg om hvad de har fundet på til deres berejste far i julegave, holder julestemningen oppe:-)
Jeg har altså kun 11 dage til at komme til Bali, hvor jeg har tænkt mig at holde jul i år. Derfor flyver jeg i morgen fra Kuala Lumpur til Penang - en malaysisk ø nordpå, og bruger den som sidste stop inden Indonesien, der er det 10. land jeg besøger på rejsen. Planen for ruten til Bali har jeg ikke helt styr på, men mon ikke der bliver et stop i Jakarta?

Foreløbig står jeg på et fly i morgen kl. 11.00 og skulle gerne være i Penang en times tid efter.

Den opdaterede rejseplan ses herunder.


Vis stort kort

Dumaguete - The City of Gentle People

Søndag de 11. oktober 2009:
Filippinerne er generelt et meget imødekommende og venligt folkefærd. De hilser og smiler til en og er altid meget hjælpsomme, hvis man har et problem. Derfor var vi selvfølgelig også meget nysgerrige, da vi erfaredede, at Dumaguete er berømt for at være særligt venlige og imødekommende.
Vi brugte derfor søndag formiddag på at summe rundt i byen for at mærke efter om rygtet talte sandt. Vi begyndte med morgenmad på Amigos, der er et hyggeligt sted ved havnen, og gik derefter langs vandet og kæmpede bravt med de meget høje varmetemperature. Overalt blev vi mødt af folk, der venligt hilste og smilede og dermed bekræftede vores forventninger. Men det var først da vi gik i Stormagasinet i byen, at vi vidste, at i Dumaguete er venligheden faktisk i top. De holder vist jul hele året!!

Allerede i indgangen drønede "Jingle Bell Rock" ud af højtalerne, og da vi kom ind, var der plastikjuletræer og julepynt overalt. Glade nisser hilste på os, og nye Christmas tunes kunne høres hver gang vi kom til en ny etage. At inddrage al den juleglæde, og positivitet som julen traditionelt oser af, i dagligdagen kan måske syntes som et billigt trick - men der gik virkelig HO HO i den, og selv Frederik og jeg måtte trække på smilebåndene.

Vi er lidt i tvivl om man bare her er hurtig ude i forbindelse med julens komme - og selv om det giver spontan hyggestemning, så er vi ret enige om, at vi nu nok helst vil vente lidt med nisser og Jingle Bell Rock....

Se flere fotos og video her