Pool, hårtørrer og minibar...

Torsdag den 10. december 2009;

Som tidligere nævnt bor jeg i det man vel sammenlignet med resten af turens hoteller i det rene luksus. Her er hverken tale og hostel eller guesthouse, men hotel med stort h.

Terrace Hotel ligger lige ved siden af Sheraton Hotel og selv om der er lysår mellem kvaliteten på de to hoteller, så er der også fællesnævnere. Her er en dejlig restaurant med et kæmpe spisekort med både malaysisk og western food. Man kan ikke købe øl eller spiritus – men det kan man jo ingen steder. Her er pool, hvor man kan få sig en dukkert, når varmen bliver for strid og et stort motionsrum med diverse maskiner.

Hele hotellet har trådløst net – og det er noget jeg virkelig sætter pris på. Så kan jeg i ro og mag surfe efter flybilletter og lede efter hoteller til næste stop på rejsen.

På hotelværelset er der air aircondition, hårtørrer (virkelig vigtig:-), badekar og varmt vand. Her er også TV med BBC Worldnews, så jeg føler mig efterhånden ret orienteret. De sender nærmest kun fra Danmark pga af klimakonferencen, og så var Anders Fogh i Hardtalk omkring Afghanistan. Ja det føles næsten som at være derhjemme....
Her er minibar, så man slipper for at løbe i 7eleven for at købe cola og så bliver der gjort rent på værelset HVER dag. Det er første gang jeg møder det på rejsen.
Af andre luksusting kan nævnes, at der er rene håndklæder, shampoo og TOILETPAPIR! Ja efter 3 en halv måned på de støvede asiatiske landeveje lærer man at skønne på ting, der ellers betragtes som selvfølgeligheder.

SE FOTOS HER

No drinks – no disco

Tirsdag den 8. december 2009;

Det tog 40 minutter at flyve fra Kota Kinabalu til Bruneis hovedstad Bandar Seri Begawan. Jeg vidste fra Lonely Planet at det er et dyrt land at bo i, og at low budget hoteller ikke findes i byen. Jeg besluttede derfor på forhånd at booke et hotelværelse, hvilket var lidt af et problem, idet mange hoteller allerede var booket. Jeg fandt dog Terrace Hotel med et rimeligt prisleje og en god placering.
Taxachaufføren der kørte mig fra lufthavnen til hotellet var god til engelsk og meget snakkesalig. På den måde får man mange gode informationer om det nye sted man er havnet. Han gentog hele tiden, at der var no driks og no disco. Nu mener jeg ikke selv jeg ligner prototypen på en disco-freak, men budskabet var klart fra hans side – her adskilte landet sig fra alt andet. Islam er vigtig, og det er derfor kun muligt at få skænket vin og spiritus på dyre restauranter og hoteller....

Jeg ankom ved 17-tiden, og det havde lige regnet. Her er meget varmt, og jeg ærgrede mig også over ikke at være kommet lidt tidligere – men håber på lidt forfriskende regn i morgen.

Jeg gik med det samme ud i byen medbringende et citykort fra hotellet og mens solen gik ned over moskeen, nød jeg den utrolige ro, der er i byen samt de få mennesker der var på gaden. I sammenligning med Kota Kinabalu virkede her nærmest menneskeforladt.

Jeg gik på Pizza Hut – her er nemlig ingen fortovsboder, hvor der sælges billig lokal mad. Nej her er fejet og rent og ikke så meget som et stykke slikpapir ligger og flyder. Efter maden gik jeg tilbage til hotellet og mødte her en tysker og vi faldt i snak med en af de lokale hotelansatte. Også han nævnte det med alkoholen og så sagde han med understregning, at Brunei godt nok var et rigt land med en meget rig sultan – men at befolkningen aldrig mærkede noget til det. Her sidder 0,1% af befolkningen på værdien konstaterede han.

Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg vil gå på opdagelse i byen i dagslys. Jeg skal bl.a finde ud af om folk i Brunei ikke bruger mobiltelefon. Her er intet signal:-(

Jeg har betalt for tre nætter og rejser videre på fredag!


Se fotos her