Et buddhistisk undergrundsmiljø..

Tirsdag den 27. oktober 2009:

Efter vores besøg i det "private" tempel igår,- fik vi noget af et chok da vi kom tilbage på hotellet. Mens vi boede i Hué viste vi hver dag vores fotos og film for pigen i receptionen, der fulgte vores aktiviteter med stor interesse. Da vi kom til billederne af vores besøg i templet, sagde hun med dæmpet røst; "Det der må I altså ikke - det er ikke tilladt for kommunistpartiet"

Hvad? Nu forstod vi, hvorfor det hele blev afholdt bag lukkede døre i et privat hjem, og hvorfor pladsen var så trang. Vi havde simpelt hen deltaget i et forbudt buddhistisk bønnemøde - selv om kommunistpartiet ikke bryder sig om det.

Der er dog ingen tvivl om, at religion og filosofiske ideologier spiller en væsentlig rolle for vietnamesernes spirituelle liv og er af stor betydning, hvis man vil forstå vietnamesernes måde at anskue verdenen på.

Der er såkaldt religionsfrihed i Vietnam. Friheden begrænses dog noget, idet de religiøse ledere (ligesom alle andre samfundsinstitutioner) ikke må anfægte den måde kommunistpartiet styrer landet på.
Man må altså gerne være troende, men kommunistpartiet er altid øverst. Det anses derfor for kriminelt at sætte enhver Gud eller begreb højere end Partiet.
Måske er det derfor, at alle vietnamesere altid omtaler Ho Chi Minh så positivt. Han er tilsyneladende elsket af alle.

Vi har nu kørt i bus i 13,5 time og brugt lidt tid på at forestille os, hvad vi danske mon ville gøre, hvis Lars Lykke stod over alt andet, og tro i religiøs forstand blev degraderet til en slag hobby. Måske ville det få den helt afgørende effekt, at kristendommen pludselig blev et hit, og at vi i hemmelighed mødtes til bønnemøder rundt omkring i private hjem.

Vi er ret enige om, at det er godt at vi faktisk har religionsfrihed i Danmark og ikke mindst politisk frihed - det er ret svært at forestille sig Lars Lykke som landsfader ik?

Bønnefest og Beach

Mandag den 26. oktober 2009:

Vores planlagte tur til en af Hué skoler blev desværre aflyst, da vore lærervens svigerfar var blevet syg og skulle flyves til Hanoi. I stedet blev vi inviteret til Buddha-tilbedelse i det lokale tempel. Det er indrettet på første sal i nabobygningen under trange kår. Rummet var fyldt med hovedsagelig kvinder, der med røgelsespinde i siddende tilstand bad foran alteret, mens et par musikanter spillede løs og sang.
Når man træder ind i et religiøst rum i Vietnam, er der virkelig noget for alle sanser. Dufte breder sig i lokalet - ikke bare fra røgelsespindene, men også fra forskellige parfumerede lys og olier. Der er musik hele tiden - messende og i perioder ret monotont, men aldrig stilhed. Alle er klædt om til begivenheden i farvede dragter i silke, og rummet er dekoreret i alverdens farver. Eller sagt på en anden måde - her er fest!!
For os virker alt dette lidt opstyltet. Vores tradition er nærmest diametral modsat. Hos os er sanseverdenen nærmest forbudt. Når vi træder ind i den danske folkekirke er rummet ofte helt hvidt med ganske få dekorationer på væggen. Ingen lugte (med undtagelse af den der lidt mugne lugt en uopvarmet kirke nemt får) Og så roen - når orglet har bruset færdig er der tyst - ingen snak, ingen lyd, ingen duft. Sanserne er lukket ude, sat ude af drift. Først når gudstjenesten er ovre, og man igen træder ud i solen, er man igen funktionsdygtig på sanseområdet...

Vi savnede nu også lidt roen i ceremonien idag - muligheden for at dvæle og lade tankerne arbejde selv, og så må jo erkende, at hele optrinnet for os lidt får karakter af en fastelavnsfest. Men vi nød det og er helt klar over, at vi ikke havde mulighed for at være en del af det, hvis ikke de venlige mennesker vi mødte havde budt os indenfor.

Efter bønnefesten kørte vi på motorcykler til stranden. Det er off season her, så vi var nærmest de eneste der og kunne dermed sidde i ro og meditere til synet af fiskerne der slæbte deres både op på stranden. En pige fra den lokale restaurant tog tid til at slå sig ned for at sludrer og fortalte at hun og hendes forældre tjente 10 mill. dong om året ved at drive den lille restaurant. Det svarer til ca 2700 kr. Hun er som stort set alle vietnamesere vi har mødt meget interesseret i andre lande og livsvilkår og meget spørgende. Et af de spørgsmål som hun var meget interesseret i, og som vi havde lidt svært ved at forklare var, hvordan sne er. Hun havde set det tit på TV, men aldrig mærket det. Hun drømte om en dag at kunne opleve sne og måske prøve at stå på ski. Men med en familieindkomst på under 3000 kr. om året er det næsten hjerteskærende at se hendes håbefulde øjne der drømmende allerede er taget afsted.
Måske er det hemmeligheden bag den vietnamesiske optimisme. De har stadig drømmene og håbet - det er dem der holder samfundet i gang!

Se flere fotos her

Så tager vi til Hanoi

Idag skal vi som omtalt tidligere på skolebesøg. Og senere går turen så til Hanoi i bus. En tur på ca. 14 timer. Ruten er opdateret herunder.

Vis Asian Sensations rejserute i Asien på et større kort

På besøg hos vietnamesisk familie

Søndag den 25. oktober 2009 (aften)


For anden gang havde vi i går den glæde at blive budt velkommen i et vietnamesisk hjem. Familien består af manden på 30 år, der er lærer og hans kone på 26 år og hjemmegående. Hun passer i det daglige på deres to børn. En dreng på 5 og en pige på 2.

Deres hjem består af 3 rum. Et køkken, en dagligstue og et soveværelse. Desuden er der 1. sal på huset - men her er kun et alter, som bruges, når familien beder til Buddha.

Vi var inviteret til spisning og efterfølgende karaoke på en lokal bar. Undervejs skulle ville vi også op til alteret og bede...

Det blev en meget hyggelig aften, hvor vi kom meget tæt på det dagligdagsliv der leves i Hué.
Vi er i dag inviteret til skolen, hvor manden er lærer for at hilse på hans klasse. Det glæder vi os meget til.

Se foto her

En tur på landet

Lørdag den 24. oktober 2009:
I dag besluttede vi at se fuldstændig bort fra alle de turistegnede attraktioner i Hué og omegn. I stedet kørte vi på motorcykler ca. 50 km uden for byen og dreje ned af en helt tilfældig lille vej. Denne beslutning blev afgørende for en oplevelse af de helt store. Vi bevægede os nemlig ud i det landlige område, hvor turister endnu ikke er set, og hvor man finder den ægte vietnamesiske sjæl - uberørt og ren uden ar fra vestlige interessers fremstormning. Her var uendelige rismarker, der dannede forgrunden til de store bjerge. Her fiskede man efter aftensmaden eller hyggede sig med vandbøfler, der gik overalt. Mange af vejene var oversvømmede, men de lokale sagde, at vi bare skulle køre. SÅ det gjorde vi. Min motorcykel fik vand i motoren to gange, men en lokal bonde hjalp os første gang, og så var vi selvhjulpne den næste.
Roen her kan ikke beskrives, og folks venlighed og imødekommenhed var fantastisk.
Vi spiste i en lille cafe i en landsby - og blev så absolut denne dags store begivenhed, som der sikkert vil blive talt meget om i nær fremtid.
Det gør man nok også i et lokal marked, hvor jeg smed mine shorts for at prøve nogle andre. Det havde de vist aldrig set før. Frederik købte uden at prøve (han har nemlig ingen rene underbukser i denne tid:)

Alt i alt en fantastisk dag med et ægte møde med det feudale samfund som Vietnam i bund og grund er. selv om vi kom langt ud på landet, lykkedes det os at finde tilbage til Hué, og i morgen vil vi så se lidt nærmere på denne gamle by og lade vandbøfler være.

Se mange flere fotos og video her

Rejserute opdateret

I morgen den 23. oktober drager vi endnu et lille skridt mod Hanoi, idet vi tager en bus til Hué - den gamle kejserby. Turen tager kun knap 4 timer og der er afgang kl. 13.30. Se kortet herunder:
Vis Asian Sensations rejserute i Asien på et større kort