Mon cykeltaxa er fremtiden?

Onsdag den 16. december:

I går aftes var jeg som sædvanlig på vej til min yndlingscafé i Penang Louis Café. De laver fantastisk mad, og der er virkelig hyggeligt med et muntert personale. Vi havde det blandt andet meget morsomt over, at de troede at Carlsberg var en lokal øl. Men i går var biksen lukket, og jeg søgte ud i Penangs små stræder for at finde en anden restaurant.

Man spiser rigtig godt her og maden er billig. En stegt pandekage med æg og kylling, serveret fra gaden, koster 4 kr. Restauranterne er meget specielle. En slags ta´ selv køkken, hvor man øser lige netop det man ønsker op på sin tallerken, hvorefter tjeneren afgør prisen. Beder man ikke om en gaffel, forventes det, at man spiser med fingrene... Det gør alle de lokale. Med højre hånd tager de ris og dypper det i forskellige tilbehør, hvorefter de spiser. Det giver en masse svineri og fedtede fingre, men det er nu ret hyggeligt, når hele fyldt restaurant gør det. Jeg holder mig nu til gaflen!

Efter maden fik jeg en kop kaffe, og da det var ved at være sent tog jeg en cykeltaxa hjem. Hermed træf jeg den anden lærer på samme dag. Han talte ganske godt engelsk, og da vejene er meget trafikerede, kørte vi ad små gader en omvej for at komme til hotellet. Imens fortalte han, at han siden 2001 har droppet lærergerningen og kørt cykeltaxa på fuld tid. Kunderne er mere medgørlige, og lønnen er bedre, sagde han.
Her tænkte jeg på, at en efterskoleforstander i Danmark tjener det samme som en 22 årig butiksleder i Rema 1000 – og overvejede om cykeltaxa måske er fremtiden for mig:-)

På hotellet er der morgenmad inkluderet i prisen. Den finder sted på 5. sal i en såkaldt Roof Garden. Det er simpelt hen hotellet tag, der er indrettet som restaurant. Det er ikke noget særligt – men der er en dejlig udsigt over vandet og til de 4 stjerne hoteller som Hotel Mingood er klemt inde af, så gæsterne her nyder det.
Cykeltaxa-læreren fra i går kunne bl.a. fortælle mig, at Hotel Mingood er et tidligere bodel – kun på første etage. Pigerne var hentet fra Thailand, Vietnam, Kina og Indonesien. Af landene i Sydøstasien er Malaysia nok det land med den bedste økonomi og selv om Singapore måtte være bedre for en fremmedarbejde rent lønningsmæssigt, så er lovgivningen altfor stram der. Malaysia ser ikke så hårdt på fremmed, belærte taxamanden mig – det er kun narkosmugling der er dødsstraf for....
Jeg tror han kunne have talt om Penang og Malaysia i timevis, og jeg spurgte faktisk om jeg kunne bestille ham til i morgen. Til det forslag svarede han; ”Hvad der sker i morgen kan ingen af os spå om – så lad os lade være med at forsøge”. Og dermed slutte aftenen med ord, der sagtens kunne være byens motto – ingen stress i varmen, - lev livet nu. Selv om det stride mod al industriel, kapitalistisk effektivitetsforbedring og planlægningsstategier, er det en spændende tanke, hvad der ville ske med Nuet, hvis vi frigav al energien vi bruger på det vi skal i morgen og i næste uge....

Stinker som helvede - men smager som paradis

Tirsdag den 15. december 2009;

Navnet er Durian – og denne meget specielle frugt er genstand for konstant debat i Sydøstasien. Især i Singapore, Brunei og Malaysia går diskussionen for fuld skrue. Tilsyneladende kan de fleste lide den frugt og spiser den med stort velbehag,- men dette til trods er frugten forbudt på langt de fleste hoteller og offentlige steder. Problemet er at frugten lugter forfærdeligt – en blanding af terpentin og meget gammel ost. Lugten er så stærk, at den også er der mens frugten stadig har sin skal på med de mange grønne pigge.
Når man skræller frugten er den hvis inden i og har en substans som budding. Det ser faktisk lækkert ud. Men smagen (og jeg taler af erfaring) er forfærdelig. Det tætteste jeg komme på en sammenligning er rådne løg.... Fy for den.

Flere folk her siger, at de regner med at frugten snart vil vinde indpas i Europa – ne jeg tvivler stærkt. Malayerne siger, at den stinker som helvede - men smager som paradis, og så er der en anden myte om Durian, som måske nok kan sælges i Europa – den skaber lyst til sex:-)

Når forskellen er olie....

Tirsdag den 8. december 2009:

Det er svært at tale om demokrati i Brunei, men det er også svært at se et folkeligt oprør lige om hjørnet. Landets leder Sultan Hassanal Bolkiah Mu'izzaddin Waddaulah sidder nemlig tungt på magten. Ud over at være sultan er han også eneherskende premierminister, regeringsleder og statsminister, og som for at vise folket sin kærlighed har han for vane hvert år til sin fødselsdag at give folket en gave. Det kan være et indkøbscenter, en moské eller som i 1994 sydøstasiens største forlystelsespark, hvor alt er gratis (Jerudong Playground).
Han er nemlig en af verdens rigeste mænd idet han bestemmer over de oliereserver man opdagede i det Sydkinesiske hav ud for Brunei i 60´erne. Olien betyder bl.a. at der i Brunei ingen indkomstskat er, at skoler og hospitalsvæsen er gratis og at landet har en kun ubetydelig arbejdsløshed. Herudover er kriminaliteten utrolig lav.
Olieforkomsterne har desuden betydet, at det ikke har været nødvendig at fælde regnskoven – som det f.eks. er tilfældet i Malaysia. Man siger lidt muntert her i byen, at man fra luften kan se, hvornår man forlader Brunei – nemlig når regnskoven holder op. Det er ingen tvivl om, at folk i Brunei er stolte af deres land og dets rigdomme – også selv om kun et lille mindretal har 24 karats guld på taget.... Dog gav sultanen alle offentlige ansatte en lønforhøjelse på sin 60 års fødselsdag.
I 2007 besluttede sultanen at gøre noget ved det stadig stigende problem med overvægtige børn i landet. Det blev besluttet, at junk-food reklamer ikke må sendes i TV før efter kl. 22.00

Landet er lidt mere end 10 gange større end Singapore, men her bor kun 360.000 mennesker, så der er bliver aldrig crowded:-)
Eksperter forventer at oliereserverne er tømt om 50 år, og så er det jo spændende om man kan fastholde den suveræne stat som nu. Det er svært at stå alene i verden uden dollars.

FAKTA om SULTANEN;
Sultanen har i øjeblikket sin tanden hustru. Hans tidligere kone, Pengiran Isteri Hajah Mariam, var en tidligere stewardesse for det nationale luftfartselskab, Royal Brunei Airlines (RBA), men de blev skilt i 2003, og han fratog hende alle hendes kongelige titler. I august 2005 valgte han en tidligere vært for malaysiske TV3, Azrinaz Mazhar Hakim, der er 33 år yngre end sultanen.
Prins Al-Muhtadee Billah er kronprins og Sultanens arving, den ældste søn af Sultan og Raja Isteri Pengiran Anak Saleha, hans første kone. Hassanal Bolkiah har fem sønner og syv døtre.

Læs mere om alle sultanens penge og biler

Rejserute opdateret

Efter nogle dejlige og spændende (og dyre) dage i Singapore, går rejsen nu videre til Malaysia. Inden jeg senere besøger Kuala Lumpur og den vestlige del af landet, tager jeg lige et smut til Borneo. Trods monsunregn tager jeg en tre fire dage i Kota Kinabalu.
Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

On the top of the world

Fredag den 4. december 2009;

I eftermiddags tog jeg på det gamle og verdensberømte hotel Raffles Hotel, der er opkaldt efter Singapores grundlægger Sir Stamford Raffles. Hotellet Long-Bar har været med i flere film og på TV og det siges at det netop var her at den berømte drink Singapore Sling blev opfundet af en bartender mellem 1910 og 1915. Der er virkelig tale om et luksushotel, men almindelige turister (med pænt tøj) kan sagtens gå i den kendte long bar og få en drink. Jeg ønskede selvfølgelig at komme på listen over kendte mennesker, der har siddet i baren og småfilosoferet over en Singapore Sling og benyttede chancen i dag. Nu kan Raffles så skrive mit navn på listen, hvis de gider:-) Listen indeholder i forvejen navne som; Beyoncé Knowles, Black Eyed Peas, Charlie Chaplin, Elizabeth Taylor, George HW Bush, Gwen Stefani, Michael Jackson, Dronning Elizabeth II, Rudyard Kipling, og W. Somerset Maugham. (mon de også har givet 25 dollars for en Sling??)

Efter en halv time i Raffles long bar spadserede jeg ned til havnefronten og Singapore Flyer. Det er pt verdens højeste pariserhjul. 165 meter højt kommer man op over byen. Det er dermed ca. 30 meter højere end London Eye. Hjulet har en diameter på 150 meter er selvfølgelig en kæmpe attraktion i byen.
Hjulet begyndte de første ture i 2008 og kan fragte 28 personer i hver af de 28 kapsler. Turen tager 37 minutter og man får fra toppen den helt enestående chance for at se Singapore for oven. Det var en fantastisk oplevelse og som man siger i Singapore; Her føler man virkelig at man er ”On the Top of the World”

I øvrigt blev hjulet ændret efter 4 måneder, så det drejede den modsatte vej. Årsagen var nogle Feng Shui eksperter rådgivning....

Se fotos her

Singapore Zoo

Fredag den 4. december 2009;

I Singapore er man verdensmestre i at stå i kø – magen til køkultur slår selv europæiske tilstande og i særdeleshed asiatiske. Alle steder er der markeret for kø, og folk overholder de uskrevne regler til punkt og prikke. Det gjaldt også i Singapore Zoo, som var mit mål fra morgenstunden.

Efter morgenmaden tog jeg subwayen fra Little India til Ang Mo Kio og herefter bus 138 – og efter en times offentlig transport var jeg fremme. Spændt for dyrevelfærd er bestemt ikke noget man kender meget til i Asien. Men her blev jeg overrasket!! Det er en fantastisk Zoo, med dyrevelfærdet sat i højsædet. Ren nydelse.

Forstil dig tropehuset i en dansk zoo og så har du klimaet i Singapore Zoo. En kæmpe regnskov, hvor man kun må overveje hvordan det mon er at være isbjørn her. En kvælende fugtig varme på 30 grader og med stille regn i perioder er bestemt ikke hverdagskost for dyret fra polaregnene. Men der er lavet air con saloon for dem og en dejligt bassin med koldt vand, og de ser ud til at trives!!

Singapore Zoo har siden åbningen i 1973 fyldt 28 hektar jord. Ved siden af og adskilt fra selv Zoo er lavet verdens eneste Nat-Zoo. Den har kun åbent om natten, hvor man så kan opleve dyrene, når de sover:-)

Selve zoologisk have får 1,5 millioner besøgende hvert år – men selv om der er mange mennesker, mærkes det ikke, da haven er genialt inddelt med stisystemer, der giver plads til mange mennesker.

Fra begyndelsen fulgte Singapore Zoo den moderne tendens til at vise dyr i naturalistisk, »åbne« udstillinger, dvs med skjulte barrierer, bag voldgrave og buskads osv. Haven huser den største koloni orangutanger i fangenskab verden.
Der er omkring 315 arter af dyr i zoologiske haver, hvoraf omkring 16% anses for truede arter.
Jeg brugte 4 timer i Singapore Zoo, og trods regnen (det er trods alt en regnskov), så var det en uforglemmelig oplevelse. Der er tænkt på alle detaljer, så opholdet bliver en nydelse – både for dyr og mennesker. Det kan anbefales.

SE FLERE FOTOS HER

Singapore – The Garden City

Torsdag den 3. december 2009;

At gå rundt i Singapore er ikke som andre storbyer – og slet ikke i Asien. Her findes storslåede minder fra kolonitiden side om side med spraglet etnisk mangfoldighed og imponerende, moderne arkitektur. Byen har fået tilnavnet The Garden City, fordi der overalt er grønne områder, masser af træer og en frodighed der ikke får en til at tænke millionby.

Meget af den mere moderne arkitektur er vovet og så anderledes i sit udtryk, at bygningerne ofte får øgenavne – men som en fyr sagde til mig – Når alt kommer til alt er vi selvfølgelig stolte af vores by – også de mærkelige bygninger.

Se bybilleder her

Fra 3D til 4D

Torsdag den 3. november 2009:

Singapore er en mærkelig by – her er ulideligt varmt, og så regner det pludselig en time, ofte med torden. Bagefter er alt som før, og de våde veje tørre afsindigt hurtigt i varmen. Det virker som om man i Singapore har besluttet sig for, at alt skal være politisk korrekt, i hvert fald ud ad til. Alle forbuddene fortæller tydeligt, at samfundet har en holdning til alt muligt, og at man går meget langt for at opretholde denne korrekthed. Bødereglerne er ikke bare for sjov, og befolkningen har tydeligvis respekt for dem.

Staten sender med en milliard skilte, der er plastret op overalt, det signal at rygning er usundt og forbudt. Bøderne er store, hvis man overtræder forbuddet og priserne på cigaretter er tårnhøje – 40 kr. Rundt omkring i bybilledet er opstillet nogle skraldespande med indbygget askebæger – og kun her må der ryges. Men rundt omkring bag træer, buske og bygninger ses ofte små forsamlinger af især mænd, der ryger ulovligt. De skuler efter ordensmagten og ser på afstand ud som skolelever, der bag cykelskuret hemmeligt ryger i konstant angst for at gårdvagten skal komme.
Det virker mildest talt latterligt, og nogen vil sikkert også påstå, at staten her blander sig lige rigeligt nok i folks private liv. Jeg har bl.a. snakket med nogle amerikanere, der virkelig hidser sig op over at folk finder sig i det.

Jeg har kørt en del med subway i dag – og her er alle drikke- og madvarer forbudt. Det betyder rene toge uden klistret cola på gulvet eller burgerpapir på sæderne. Man træder heller ikke op i klistret tyggegummi, for det er også forbudt. Men morsomt er det faktisk, at det er blevet tilladt at sælge nikotintyggegummi fra apoteker. Det betyder altså, at hvis ikke ønsker at bryde rygeforbuddet så kan man få dispensation for tyggegummiforbuddet....

Nå men dagen i dag begyndte med en tur med undergrunden fra Little India til Havnefronten. Her tog jeg en bus til Sentosa Island. Sentosa er malaysisk og kan oversættes med fred og ro. Øen ligger 500 meter fra Singapore og er et populært udflugtsmål for både singaporeanere og turister. Mere end 5 mill. besøger øen om året. Her er 4 kunstige strande med fake strandsand hentet udefra og et utal af forlystelser. Jeg tog derover p.g.a af to af dem; Underwater World og Sentosa CineBlast. Det blev i begge tilfælde en stor oplevelse.

Underwater World er et Oceanarium, der åbnede i 1991. Det har mere end 2.500 dyr fra 250 arter fra forskellige regioner af verden. Oceanariet er under jorden, og har en 83-meter lang travelator, (rullende fortov) som man bevæger sig laf gennem en tunnel under vandet. Glasset er 6-mm tykt, og på turen kan man så nyde livet i havet, herunder koralrev, rokker, muræner , skildpadder, hajer osv.

Sentosa 4D Magix
I går var jeg i biffen og se 3D film og synes det var en fantastisk oplevelse. I dag hed det så 4D – og jeg er stadig en smule rystet over den oplevelse. Sentosa 4D Magix er Sydøstasien's første og 4-dimensionele biograf. Den åbnede i januar 2006 og kostede 3,5 millioner Singapore dollars.
Man sidder i en slags båse med 6 i hver med sine 3D briller. Men udover den i forvejen overvældende 3D effekt er stolene med dyrt computerudstyr synkroniseret med filmen. Stolen bevæger sig altså og man får for alvor fornemmelsen af at være en del af filmen. Herudover kan man mærker vandsprøjt og vindsus osv. En helt igennem utrolig oplevelse!

Eftermiddagen sluttede med et besøg i det man må kalde et slaraffenland, hvis man er til elektronisk gadgets, kameraer eller computere – og hvem er ikke det? Jeg tog nemlig i Simlim Square, der ligger ved Little India. Det bliver mest kaldt SLS og er et monsterstort shoppingcenter i 3 etager med udelukkende elektronik- og it-produkter. Stedet betragtes af mange som Asiens mest etablerede IT-mall og kaldes også the "electronics hub of Singapore". Sim Lim Square skiller sig ud ved at tilbyde større udbud og variation af et enkelt produkt, i forhold til de mere strømlinede ordning findes i elektroniske storcentre, og priserne er set med europæiske øjne helt i bund.
Jeg måtte i den grad lægge bånd på mig selv for ikke at gå amok med mit VISA-kort ,men nøjes med at kigge som en lille dreng, der står i en slikbutik uden penge...
Jeg fortsætter mit Singaporeeventyr i morgen i flere dimensioner:-)

SE FOTOS HER

Singapore is a FINE city

Der er ikke meget kriminalitet i Singapore og det er man stolte af. Men som et politislogan siger; Lidt kriminalitet betyder jo ikke ingen kriminalitet. Landet bruger stadig muligheden for at slå med spanskrør og stokkeslag – det bruges i mere end 30 lovovertrædelser, ligesom dødsstraf ved hængning kan idømmes.

Nedenstående love kan virke næsten latterlige på en frigjort dansker – men der gives store bøder og lange fængselsstraffe – også til udlændinge...

• Elastikspring er ulovlig.
• Salg af tyggegummi er forbudt.
• Homoseksualitet er forbudt.
• Pornografi er ulovlig.
• Skyller man ikke ud på et offentligt toilet efter brug kan det resultere i meget store bøder.
• Cigaretter er ulovlige på alle offentlige steder.
• Det er ulovligt at ”jaywalke” - altså gå over gaden, hvis der ikke er et fodgængerfelt.
• Det er ulovligt at tisse i en elevator.
• Det er fobudt at henkaste affald på gaden ligesom spytning er forbudt.
• Oral- og analsex er fobudt
• Alle former for narkotika er forbudt – og der idømmes dødsstraf
• Spritkørsel straffes med helt op til 10 års fængsel.
• Klart vand i potteplanternes underskåle er forbudt – idet der her kan udklækkes malariamyg.

Ikke så underligt at der sælges T-shirts med teksten : Singapore is a FINE city ('fine' á dobbelt forståelse: 'bøde')

Dyrt og dejligt

Onsdag den 2. december 2009;

Så er jeg ankommet til Singapore. Jeg var allerede på forhånd blevet advaret om, at det er en dyr by at bo i – men at den til gengæld er alle pengene værd. Det vil jeg nu teste de næste par dage.

At byen er dyr, fik jeg at mærke med det samme. De backpackere jeg havde mødt på Filippinerne havde sagt, at jeg skulle tage til ”Little India” hvis jeg ville bo billigt. Jeg fulgte deres råd og havnede en halv times tid efter landingen i Singapores lufthavn i Little India. Navnet passer fantastisk. Et helt kvarter beboet af indere og med restauranter og butikker drevet af folk fra Indien. Men chokket kom, da de billigste hostels kostede 26 Singapore dollar (93 kr.) for en nat – og det tilmed på 10-sengs stue.
Det gider jeg simpelt hen ikke – min oplevelse af Singapore skal ikke være i køjeseng med et skab som eneste privatliv.... Jeg er derfor havnet på et rigtig hotel til 300 kr. pr. nat inkl. morgenmad – stadig i Little India. Det er afsindigt dyrt, men også det bedste sted jeg har boet på rejsen end til videre.

Jeg besluttede mig for at se noget af byen med det samme, og udstyret med et bykort gik jeg på opdagelse. Det regnede:-) og jeg nød det. Men med 30 graders varme, gør regnen kun godt, og december er på de her egne den mest regnfulde måned. Desværre varede det kun en lille times tid, men det var bestemt dejligt.

Her er rart og meget anderledes end det Asien jeg hidtil har oplevet. Alle taler engelsk, er hjælpsomme og byen minder på mange måder om en større europæisk millionby. Her er man med på beatet og meget orienteret mod Europa og ikke mindst USA.

Byen præges af at være utrolig ren. Intet affald nogen steder – og der gives kæmpe bøder, hvis folk smider noget på gaden. Byen er også grøn – der er palmer og grønne træer overalt – og med de mange skyskrabere giver det en rar atmosfære. Jeg gik på opdagelse i nogen af byens største indkøbscentre – hvor man simpelt hen kan få alt og i øvrigt gå rundt i flere dage uden at krydse sit eget spor. Her mødte jeg også den første seriøse julepynt på rejsen.

Jeg besluttede at fejre december og den kommende jul med en tur i biffen. Valget faldt på Charles Dickens ”A Christmas Carol” i den helt nye version med Jim Carrey i hovedrollen. Filmen er animeret og i 3D og skulle derfor ses med 3d-briller. Jeg må sige, at 3d effekten virkelig slog benene væk under mig. Det var simpelt hen en fantastik oplevelse. Og en biografbillet koster kun 35 kr. (så ikke alt er dyrt herude)

Efter en lang rejsedag og et fantastisk møde med Singapore, er jeg nu tilbage på hotellet med gratis wifi og kabel-tv:-)

Jeg har booket mig på hotellet i 3 dage – og jeg ser frem til at gå på opdagelse i den storbyjungle – der er nok at kaste sig over!

SE FOTOS HER

Bonusviden om Singapore

På Filippinerne mødte jeg to fyre fra Singapore. Vi snakkede en del om, at jeg senere måske ville besøge deres hjemland. De sagde dog, at Singapore nok mest var et land folk besøgte for at få et ekstra stempel i deres pas. Derfor droppede jeg egentlig ideen dengang. Nu har jeg tjekket Singapore lidt ud på nettet og jeg er nu ret sikker på, at det ikke bare bliver et stempel i passet - læs herunder landets bonusviden, og forstå hvorfor. Jeg glæder mig allerede til i morgen:-)

• Singapore består kun af en hoved-ø og 63 andre små øer. De fleste af dem er ubeboede.
• Singapore er blandt de 20 mindste lande i verden med et samlet areal på kun 682,7 km2. Lille Danmark er nærmest en kæmpe med sine 43.098 km2.
• Bortset fra Monaco, er Singapore det tættest befolkede land i verden, med 6.430 personer pr. km2. I Danmark bor der 127 pr. km2
• Singapore blev det 117. medlem af FN den 21. september 1965.
• Symbolik i det nationale flag: Den røde farve symboliserer universelt broderskab og lighed mellem mennesker, mens den hvide betyder renhed. Halvmånen repræsenterer en ung nation, og de fem stjerner betyder idealerne om demokrati, fred, fremskridt, retfærdighed og lighed.
• Den nationale blomst i Singapore, Vanda Miss Joaquim, blev først opdaget i 1893 af Agnes Joaquim.
• Singlish en singaporeanske blanding af engelsk med ulige sætning af kinesisk, malajisk og endda tamilsk.
• Den flyvende ræv er verdens største flagermus med et vingefang på op til 1,5 meter. Den kan findes på Pulau Ubin, en af øerne ud for fastlandet Singapore.
• Verdens første nat zoologiske have, The Night Safari, er beliggende i Singapore.
• Singapore er den største eksportør af akvariefisk (25% af verdensmarkedet).
• Bukit Timah Nature Reserve i Singapore indeholder flere arter af træer end hele det nordamerikanske kontinent.
• Det højeste naturlige punkt i Singapore er Bukit Timah Hill, som kun er 164 meter høj (Singapore har et meget fladt terræn).
• Bygninger i Singapore må ikke være højere end 280 meter. Der er i øjeblikket tre bygninger i denne højde: OUB Centre, UOB Plaza og The Rebublic Plaza.
• Verdens højeste menneskeskabte vandfald på 30 meter, er placeret på Jurong BirdPark.
• Det største springvand i verden er placeret i Singapore i Suntec City. Det er støbt af bronze og kostede 6 millioner dollars at bygge i 1997.
• I 2003 vandt Singapores Changi Airport prisen for "Best Airport Worldwide" for 16. år i træk. Prisen uddeles af den europæiske udgave af Business Traveller Magazine.
• Guinness rekorden for den længste menneskelige domino-kæden blev sat i Singapore den 30. september 2000 med 9.234 studerende, kæden målte 4,2 km.
• The Great Singapore Duck Race, en årlig begivenhed, der rejser midler til velgørenhed, satte en ny verdensrekord i 2002, hvor mere end 123.000 legetøjsænder blev sat i Singapore River.
• Russell Lee, et pseudonym for en gruppe af ghost-forfattere, er de hotteste sælgende lokale forfatter i Singapore Deres 11 bind med True Singapore spøgelseshistorier har solgt mere end 600.000 eksemplarer til dato.
• British pop Violinisten Vanessa Mae Nicholson blev født i Singapore og flyttede til England, da hun var fire.
• Flere singaporeanerne er født i oktober måned end nogen anden måned i året.
• Den første folketælling taget i 1824 viste, at den samlede befolkning var 10.683. I 2000 viste en folketælling, at befolkningen i Singapore er 4,2 mio.
• Næsten 9 ud af 10 singaporeanerne bor i socialt boligbyggeri.
• De mest almindelige kinesiske efternavne i Singapore er Tan, Lim og Lee.
• Singapore har mere end 3.000 kilometer veje. Udstrakt fra ende til ende, kan de dække afstanden fra Singapore til Hong Kong.
• 8 ud af 10 mennesker i Singapore har egen mobiltelefon, telekommunikations-virksomheder udstede ca. 30.000 - 40.000 nye numre pr. måned.
• Singapores bedste resultat i De Olympiske Lege nogensinde var en sølvmedalje vundet af vægtløfter Tan Howe Liang i Rom i 1960.
• Singapore Sling blev første gang serveret i 1915 ved den lange bar af Raffles Hotel. Ingredienserne er gin, Cointreau, cherry brandy, Dom Benedictine, ananassaft, Grenadine, Angoustura bitter og limefrugter.
• Singapore betyder "Lion City" på sanskrit.
• Singapore ligger lige over ækvator.
• I Singapore er 8 timer foran GMT (dansk tid)
• Det nationale sprog i Singapore er Malay, administrationssproget er engelsk, og det mest talte modersmål er Mandarin.
• Singapore oplever sommer hele året, og skoleferien er omkring 3 måneder i alt, men der er ikke mere end to ugers ferie for voksne.
• VivoCity er Singapores største indkøbscenter, og har den største biograf. Parken på tredje sal har en promenade, og et langt knædybt vandbassin som dækker det meste af tredje sal.
• Mange love håndhaves meget strengt. Det udtrykkes i det engelske udsagn: "Singapore is a 'fine' country", hvor ordet fine skal forstås i en monetær sammenhæng (en bøde). -Salg af tyggegummi er forbudt, mens det dog er tilladt, om end ikke velset, at tygge det.

1. At smide ting ud på offentlige steder, eller ikke at bruge skraldespande, straffes med høje bøder.
2. Der idømmes også høje bøder for at spise eller drikke i busser eller i u-banen.
3. Graffiti og hærværk straffes med stokkeslag.
4. Der optræder censur:
5. Malaysiske aviser må ikke sælges i Singapore (og vice versa).
6. Pornografi tillades ikke; mulighederne for afbildning af sex og nøgenhed er begrænsede, hvilket betyder at Playboy og nogle andre 'voksne' tidsskrifter, såsom Cosmopolitan Magazine ikke er tilladt.
7. Sex, der af regeringen anses for at være "mod naturen", f.eks. oral- og analsex, er ulovligt.
8. Det er, ligesom tidligere i Irak, ikke tilladt at eje private satellitmodtagere, og internationale fjernsynsudsendelser fra CNN, BBC, etc kan kun modtages via kabel (hybridnet).
9. Narkotika-lovgivningen er særdeles streng.
10. Bliver man fanget med 13-14 g heroin, 28 g morfin eller 480 g cannabis eller mere, står man til dødsstraf. Mellem 1991 og 2004 blev 400 mennesker hængt i Singapore, for de flestes vedkommende for narkosmugleri. Dette er nok verdens højeste dødsstrafrate i forhold til indbyggerantallet.

• Brunei valuta og den singaporeanske Valuta er den samme.

Så går turen til Singapore

I morgen (den 2. december) tager jeg fra Phuket til Singapore. Mit fly går 09.50 og jeg flyver ind i en ny tidszone og skal stille uret en time frem:-) Singapore er land nr. 7 jeg besøger på mit asiatiske eventyr.
Se herunder den opdaterede rejserute:

Vis stort kort

Selv Ronald McDonald hilser på thailandsk

Tirsdag den 1. december 2009;

Patong Beach er en fra naturens hånd et lille mirakel. Lange hvide strande – blåt vand og en bagende sol for oven, som ikke engang de store palmer kan skygge for. Men i midten af 80´erne kom de første turister fra Europa, og med dem alt det som vi så nødigt vil mangle, når vi forlader fædrelandet i et par uger. McDonalds er selvfølgelig klar til at tage imod os – endda med den særlige thailandske hilsen. Side om side med Burger King kæmper de om fastfoodkunderne. Starbucks med kaffe i alle afskygninger kan man besøge inden man får en kølig drink på Hard Rock Café eller køber solcreme i 7eleven. Jo tilbuddene for turister, der føler sig langt hjemmefra er rigelige.
Tiggerne er forvist fra strandområdet, og man generes derfor kun af taxachauffører og sælgere generelt – der lidt naivt stadig tror, at man smider sine bath efter dem, fordi de konsekvens kalder en for ”friend”. Som en britisk barejer sagde til mig i går; ”Hvis du tror du har fundet en ven i Asien – så er du fandeme naiv”.

Selve stranden er tæt belagt med strandstole og de kan lejes for 100 bath. Alt her koster tilsyneladende 100 bath (15 kr.) og hermed er prisen altså steget 3 gange fra one-dollar landet Cambodja. På stranden er udbuddet af aktiviteter også steget dramatisk fra de andre strande jeg har besøgt og det er (udover Filippinerne) første sted, hvor jeg reelt har oplevet julepynt. Plastictræer og andre tiltag forsøger at imødekomme turisternes krav om Christmas on the Beach....

Jeg tror jeg har fået nok af strand, sand og pseudo-jul – og drager videre i morgen, hvor jeg har en aftale med AirAsia, der flyver mig til det 7. land på min rejse – nemlig Singapore.

SE FOTOS HER.