Moderne storby - farligt liv....

onsdag den 16. september

Vi ankom i går til Wuhan med bus fra Yichang kl. ca. 22. Vi tog med det samme ind til centrum af byen for at lede efter et billigt hotel. Det er første gang vi er ankommet til en ny by efter mørkets frembrud, og det var en helt særlig oplevelse med alle de blikende neonskilte og laserlys på nattehimlen.

Vi havde bedt en taxichauffør om at køre os til et hotel vi havde hørt var billigt, og turen begyndte meget dramatisk.

Mellem bagsædet (hvor vi sad) og chaufføren var et jerngitter, og vi følte os lidt som i fængsel. Der sad vi med vores rygsække og var klar til at vise chaufføren hvilket sted vi skulle hen. Han gad dog ikke se på vores kort overhovedet – i stedet gassede han bilen op og kørte med stor hastighed ud i den larmende trafik. Frederik forsøgte flere gange at få ham til at stoppe. Han nåede gennem alle de sprog han overhovedet kender, mens sveden piblede fra panden. Med angst malet i hele ansigtet vendte han sig mod mig og sagde; "vi bliver sgu kidnappet Jesper!" Jeg var dog mere overbevidst om, at taximanden måske bare forsøgte at finde et sted at parkere, hvor han ugeneret kunne se på vores kort. Men turen fortsatte, og da det gik op for os begge, at han ikke ledte efter parkeringsmulighed bredte utrygheden sig. Frederik ruskede i tremmerne og råbte med skinger stemme: STOP STOP STOP!! Panikken bredte sig, og vi følte os næsten som en del af en dårlig film om naive backpackere, der bliver kørt væk til et hemmeligt sted og får fjernet nyrer og lever til videresalg på en lyssky klinik i Shanghai...

Pludselig bremser chaufføren hårdt op, og springer ud af bilen. "Hvad sker der nu?" hvisker Frederik og kun hans hvide knoer fra den krampagtige hånd på rygsækken kunne ses i mørket. "Vi får se" sagde jeg køligt og forsøgte at være den voksne – men må nok erkende, at uroen i mit indre steg. Chaufføren hoppede ind i et hotel og kom tilbage med en ung veltrænet fyr ivis svulmende overkrop dårligt kunne være i den hvid skjorte. Langsomt nærmede han sig vognen, og vi rykkede tættere sammen på bagsædet. "Can I help you – the driver only speakes chinese..." Lettelse. Chaufføren var bare kørt til en god ven, der kunne engelsk. Mærkeligt at denne taxichauffør i et splitsekund kunne ændre vores indtryk af ham fra en lidt svedig mafiatype med skulende blik til nu en sympatisk kineser, der fuldt ud levede op til det billede vi ellers har dem – hjælpsomme og imødekommende.

Vi blev nu kørt hen til den rette adresse, og Frederik var så overstadig glad af turens udfald, at han stak chaufføren drikkepenge – noget der ellers ikke er kotyme i Kina. Desværre var hotellet fuldstændig booket op, og i stedet måtte vi ud i natten og søge videre. Vi faldt over et lille hotel (Chufeng Hotel) der på ingen måde er vant til udenlandske turister. Men det er rent og billigt og i samme bygning er der både Internetcafe og pool-center, hvor den kinesiske ungdom hænger ud.

Toilettet på hotellet er et såkaldt ståtoilet, som man også kender det fra det sydlige Europa, og det kræver en vis teknik at aftræde på naturens vegne, og det er absolut ikke noget man hygger sig med. Ang teknik, så vendte Frederik sig omvendt første gang og overså derned det lille håndtag som ellers er installeret så toiletaktiviteten skulle blive nemmere.

Kineserne er rigtig gode til denne øvelse, og man ser dem ofte sidde i timevis i skidestilling, når der mødes rundt omkring i byen på fortove og pladsen, hvor der ikke er stole. Vi har udviklet den teori, at kineserne sjældent er overvægtige af samme grund. Svært overvægtige vil simpelt hen have for svært ved at bruge et sådan toilet. Frederik har desuden den teori, at der ikke findes mange overvægtige kinesere, fordi det er så svært at spise med pinde. Men den har han nu svært ved at overbevise andre om.

Vi regner med at tage til Shanghai i morgen. Byen har ca 20 millioner indbyggere – altså 4 millioner flere end i Beijing men på den halve plads. Vi glæder os til at se byen, der også her kaldes Østens New York. Vi har hørt at togtiden med eksprestog tager 6 timer.

Video og fotos kan ses her:http://gallery.me.com/staunstrup/100138

PS: Vi har klippet os skaldet!

Cruise på Yangze Floden

Søndag den 13. september – tirsdag den 15. september:

Søndag:

Vi ankom med tog til Congqing søndag kl. 13.00. Togturen tog altså 2 timer mere end vi var blevet lovet. Sådan er kinesisk præcision. Togturen var med eksprestog, og det var et helt nyt Kina der strøg forbi uden for toget. Store bjerge og marker med ris og brede floder.

Da vi stod ud af toget, blev vi mødt af tung og ulidelig varme – ca. 36 grader i skyggen. Vi prustede og svedte, og besluttede ret hurtigt at tage en taxi til havneområdet. Her fandt vi salgstedet for flod-cruises, og da vi blev tilbudt en afgang samme dag allerede kl. 15.00 slog vi til. Turen koster 1080 yuan og varer 2 nætter og tre dage. Første del af ruten gik med bus til Wanzhou,- det tog ca 4 timer. I Wanzhou´s havn lå så en slowboat med 4. dæk og ventede på os. Vi bor i 4 mands kahytte på øverste dæk. Præcis kl. 21. var der afgang og det med den mest pragtfulde belyste by og fyrværkeri på himlen. Skyskraberne knejsede for os, mens vi stille gled ud i natten med Yangzes vand.

Efter utallige togturer ser vi frem til 3 dages sejllads og ingen stressende storbylarm. Vi trænger i den grad til at se det mere provinsielle Kina og den storslåede natur som omkrandser floden. Vi glæder os også til den store Gezhou dæmning som er bygget 30 km fra Yichang hvor vores tur ender på tirsdag. I forbindelse med byggeriet blev mere end 1,5 million kinesere tvangsflyttet fra området, og da dæmningen stod færdig havde den kosten 30 milliarder dollars. Beregninger siger, at hvis dæmningen bryder sammen, vil knap en halv million mennesker drukne i løbet af den første time. Kineserne siger det er det største kinesiske bygningsværk siden den kinesiske mur.

Vi bor sammen med to kinesiske mænd samt den enes kone. Den ene af vores kahyt-roomies kan en ganske lille bitte smule engelsk, og det har vi det ret sjovt med. Kineserne er meget åbne og nysgerrige og vil gerne vide alt om os. Pludselig får billederne på min Iphone en væsentlig rolle i kommunikationen. I kina siger man, at man får en blomst, hvis man får en datter – så er jeg indehaveren af hele to blomster! I et land der stadig fører et-barns-politik er jeg dermed pludselig en meget produktiv herre.

Ved midnatstid lagde båden til kaj og vi var på udflugt til et tempel (Zhang Fei) der ligger lige ud til Yangze. Da vi er de eneste udlændinge på båden blandt 500 kinesere, vækker vi ret stor opsigt, som periodisk stimulere vores ego:-)

Mandag:

Vi blev vækket kl. 06.30 mandag morgen, idet der endnu engang var udflugt. Vi gik i land og blev kørt i busser 20 minutter for at se White King Town og et kæmpe tempel, der ligger der. Senere på dagen sejled vi forbi det samme sted og så det hele fra floden.

Yangze er en kæmpe flod – ca 6500 km. lang, og den er central i en hver kinesers bevidsthed. Derfor er stor set alle pasagerbådene fyldte med spændte og fotoklipsende kinesere, der synlig stolte indtager det der bestemt også historisk set er en væsentlig del af den kinesiske eksistens. Langs breden ser man høje klippesider, opdyrkede arealer og små landsbyer, der bryder vegetationen og vidner om liv. Mens der er stille på breden, er der nærmest trafikkaos på floden, der er en kæmpe færdselsåre ikke bare for turister men også fragtskibe, der tungt lastet pruster sig afsted op ad floden.

Ved middagstid gjorde vi ved holdt ved byen Wushan hvor der var mulighed for at gå i land og shoppe lidt. Frederik og jeg blev dog tilbage på båden og tog en middagslur hjulpet godt på vej af Yangzes klukkende vand. Det viste sig at vi skulle være i havn i 6 timer, da Wushan er havnen, hvor man kan skifte til mindre både, hvis man skal rejse op af en af sidefloderne. Vi gik derfor i land og købte aftensmad ved en gadesælger. Frederik troede vi havde købt kylling og ris – men kødet viste sig nu at være noget helt andet. Vi fandt aldrig ud af hvad det egentlig var,- men må konstatere at det bestemt ikke var noget for to sarte skandinaviske packsackeres maver.

Tirsdag:

Dagen begyndte med en guidet tur til nogle fantastiske klipper og grotter. Vi sejlede derud i små både og fik også lov at ro. Frederik bliver helt klart bedre med årene:) Udflugten sluttede af med et kinesisk skuespil i musicalgenren. Vi aner ikke hvad det handlede om, men det var ret underholdende.

Frederik har fået den tvangstanke at han vil have billeder af så mange kinesere som muligt der bærer hans hat. Projektet er ganske interessant og bringer ham i hvert fald i meget tæt kontakt med folk. Vi bliver således ofte bedt om også at lade os fotografere med dem. Interessant tanke at vi på den måde allerede er blevet en del af utallige fotoalbum i Kina. I øvrigt kender kineserne ikke Danmark og vi er derfor på båden kendte som de to englændere....

Vi har købt billetter til Gezhou Dæmningen – hvilket betyder en guidet tur på kinesisk. Vi er dog enige om, at vi ikke vil lade den oplevelse passere. Vi har gået på Den kinesiske Mur og så skal vi selvfølgelig også op dette bygningsværk!

Efter en fantastisk tur på dæmningen kørte vi til Yichang og skiftede bus til en der kørte os til Wuhan. Vi er dermed tilbage i en storby med over 4 millioner indbyggere. Her vil vi bo et par dage inden vi tager videre til Shanghai.

Fotos og video her: http://gallery.me.com/staunstrup/100128
Videoerne kommer loebende - det tager en krig:)