Genvej til mental stådreng.....

tirsdag den 17. november 2009

I Cambodja kan man få næsten alt – bare man vil betale! Intet er ægte og prisen er lav. Alle Lonely Planets bøger kan købes for mellem 20 og 50 kr. afhængig af hvilken man vælger. De er dog alle kopivarer – optrykt efter de originale og bestemt ikke i en ordentlig kvalitet. Bl.a. er alle bykort nærmest ulæselige.

Alt Microsoft software nærmest foræres væk i noget der for en uøvet kunne ligne original indpakning. Alt inden for krokodilleskind sælges – desværre ikke i kopi. I Siem Reap er en krokodillefarm, hvor der opdrættes krokodiller til slagtning – i øvrigt en turistsælgert som jeg ikke forstår. Både foran krokodillefarmen og de forskellige butikker med krokodillevarer står folk i kø med dollars i hånden.

Jeg var i eftermiddag på en slentretur rundt i Siem Reap, der er en hektisk by, som ikke ønsker at de mange Angkor Wat-turister tager herfra uden at det giver lidt afkast. I byens midte er et kæmpe indendørs marked, hvor alt sælges, og hvor man bliver revet i konstant med nye tilbud. Her findes også en såkaldt Pub-street, der lidt ligner Jomfru Ane gade i Ålborg. Her har man simpelthen indrettet en hel gade med pubber, burgerrestauranter, cafeer og feststemning, - kun for turisterne og med ekstra høje priser. Franske, amerikanske og tyske turister kæmper med de japanske og kinesiske om pladserne, for man vil gerne give lidt ekstra for mad og drikke, som man kender det derhjemmefra og helst pakket ind i glasborde og spejle.

For backpackerne er in-stedet The Blue Pumpkin. Det er kombineret cafe og restaurant/bar. Det hele lavet i en luksusudgave med mulighed for at ligge ned og få serveret mens man bruger det gratis trådløse netværk.
De rigtige lowbudget rejsende findes i mere luskede cafeer – hvor temaet ofte er billigt øl (her Angkor Beer) og en masse ”happy” pizza...
Jeg satte mig dog i The Blue Pumpkin og nød en sandwich, nøjagtig på det tidspunkt en voldsom regnbyge satte ind. Vi er på kanten af afslutningen på regntiden her – og det er første gang jeg oplever det regner. Dejligt at sidde i Loungen på 1. sal og nyde synet af regnen, der tungt pisker ned.

Ellers har jeg brugt eftermiddagen på at bestille bus til Phnom Penh i morgen. Turen tager 5-6 timer og koster 8 dollars. En tysk backpacker og hans kæreste hørte jeg skulle rejse, og spurgte om jeg ikke skulle skyde med bazooka, når jeg kom til hovedstaden. Jeg kendte godt rygtet om bazooka-skydning – men nu blev der faktisk sat ord på af mennesker der havde været der. Man kan simpelt hen for 300 dollars købe en tur, hvor man skyder en ko med bazooka. Den tyske unge mand midt i tyverne sad med pizza til op over begge øre og fedtet rendende ned af sin rødmossede kinder og skraldlo over bazooka-historien.

Jeg var rystet. Kan man som turist blive mere afstumpet og fantasiløs, at det vildeste man kan foretage sig er at massakrere en ko, så indvolde og blod sprøjter omkring en? Kan ens liv virkelig blive så indholdsløst og spændingsforladt, at kun stort våben og et sagesløst dyr er den eneste vej til en mental stådreng? Ja åbenbart, og det i det samme land, hvor man mange steder kan købe små spurvefugle i miniaturebure for, som den store frelser, bagefter at lukke dem ud i friheden. Det kalder jeg virkelig dobbeltmoralsk.

...i øvrigt var prikken over i´et, at den bazooka-elskende småfede ko-dræber-tyskers kæreste spiste vegetarpizza. Mon det er efter mottoet: Spis ikke dyrene – det er bedre at smadre dem med bazooka!!

PS: Hotelværten fortalte mig bagefter, at det er rigtig, at man kan skyde med bazooka eller for den sags skyld kaste med håndgranater. Men det med at skyde en ko er noget man selv skal arrangerer. Han mente man kunne købe en ko for 100 dollars. I øvrigt er det strengt forbudt at fotografere de steder, fordi man godt ved det er lige på kanten. Han havde også en adresse uden for Siem Reap, hvor jeg kunne skyde en vandbøffel med maskingevær, hvis jeg var interesseret. Jeg takkede pænt nej.

Ubeskriveligt og tankevækkende

Mandag den 16. november 2009:

I dag var det store Angkor Wat-dag. Noget jeg havde set frem til og havde store forventninger til. Og de blev mildest talt indfriet på alle fronter!

Jeg blev hentet af Lam (ja det hedder han) kl. 10.00 som aftalt, og vi kørte direkte ud til området med alle Angkor templerne. Tempelområdet Angkor er mere end 30 kvadratkilometer stort, rummer tæt ved 100 templer og har i sin storhedstid haft op imod en million indbyggere. Hovedtemplet Angkor Wat er verdens største religiøse bygningsværk. Det dækker over en kvadratkilometer, og det menes at have taget 25,000 mand over 40 år at bygge det enorme tempel.

I så stort et område er det godt at have sin egen guide med. Lam kørte med rundt på området,- som chauffør har han gratis indgang – mens jeg betalte for et en dags pas til 20 dollars. Mange turister køber både todag- og fem dags pas for at kunne se det hele.

Da jeg sagde til Lam, at jeg ønskede at se det vigtigste, lavede han en specialrute, og de næste 6 timer kørte han mig rundt og viste og fortalte samtidig om alt det han vidste om templerne. Ved middagstid fik vi lunch (spicy chicken and rice) og så fortsatte turen ellers. Han havde stillet mig i udsigt, at jeg kunne komme en tur i luftballon og se det hele fra oven – men ballonen manglede helium, og jeg gik glip af min første ballontur...

Vi begyndte med Angkor Wat – hovedtemplet. Templet blev bygget mellem år 802 og 1432 og var hovedstad i det mægtige Khmer-rige. Selve templet Angkor Wat er bygget af Suyavarman II (ca.1132- ca. 1150) til ære for hinduguden Vishnu. Efter Khmer-rigets fald blev templerne dækket af junglen, og det var først, da franskmændene kom til Cambodja i 1860'erne, at Angkor blev genopdaget.

Angkor Wat er et fantastisk bygningsværk, som næsten ikke kan beskrives. Et sted med en fabelagtig atmosfære som overgår selv de største forventninger. I selve hovedtemplet findes en svalegang med tusindvis af smukke relieffer, der beskriver livet for tusind år siden, og fortæller legender fra den hinduistiske mytologi. Det store Amfiteater dannede i sin tid rammen om elefantvæddeløb, og hele det gigantiske tempelkompleks er omkranset af en stor voldgrav. Det er ikke uden grund, at Angkor Wat kaldes for et af verdens syv vidundere.

De fem tårne i midten af Angkor Wat pryder også det cambodjanske flag og flere af deres pengesedler. Grunden til, at Angkor Wat og Angor området i det hele taget er så betagende, skyldes ikke mindst, at man befinder sig midt i en jungle, som man levende fornemmer ganske hurtig vil overtage området igen, hvis den ikke blev holdt i skak. Der findes nok ikke den beskrivelse, der er i stand til at udtrykke, hvor storslået dette bygningsværk i virkeligheden er. Man synker hen i tavs betagelse over, hvordan arkitekterne på den tid kunne skabe sådanne bygninger.

Et andet meget fascinerende tempel er Ta Prohm, der bogstavlig talt omfavnes af den omkringliggende jungle i et tæt favntag. Ta Prohm er bygget som et buddhistisk tempel omkring år 1186 og har i over 500 år været uden beskyttelse mod tidens og junglens kræfter. Fra resterne af templet vokser kæmpetræer, der strækker sig mod lyset, og nede i træernes svale skygge gennemtrænges templets kunstfærdige udformede kalksten af store rodnet.

At have sin egen guide med i denne jungle af templer er en fordel – det er faktisk svært at orienterer sig, og så er det en fryd af passerer de uendelig mange grupper af amerikanske og japanske turister, der i gåsegang tramper afsted i varmen efter deres turguide, der forrest vifter med et gult flag. Svedige og bevæbnet til tænderne med alverdens fotoudstyr fra Nikon og Canon flokkes de om de samme motiver og bevæger sig fremad i sneglefart. Man må da håbe de har indløst femdags pas til området.

Jeg tog ingen billeder i dag. Det klarede Lam. Selv om han bestemt ikke er en øvet fotograf eller vant til digitalkamera, insisterede han på at tage billeder hele dagen. Aldrig er jeg blevet eksponeret i så voldsom en grad. Og det ligger jo ikke lige til mig....

Men ud over templer og fotosessions blev det også til en masse snak om alt muligt andet. Lam er god til engelsk og vil gerne fortælle – også om sit eget liv og om Cambodja. I samtalerne undrede det mig, at han aldrig spurgte hvad jeg lavede af profesion og under middagsmaden spurgte jeg hvorfor. Lam kiggede forundret på mig og sagde; ”Jeg interessere mig ikke for, hvordan du tjener dine penge – det er dig som menneske der er interessant” De ord vil prøve at efterleve lidt mere – selv om det bliver svært i et land som Danmark, hvor vores identitet og personlighed oftest kædes sammen med vores job.

SE ALLE LAMS FOTOS HER (kommer i en lind strøm, når Nettet virker....)

Overraskende effektiv

Propper i ørerne ved landing med flyvemaskine kan nedsættes en del ved brug af tyggegummi. Det er bare så fandens svært at få ud bag efter!!

Jeg er landet i Cambodja efter en rolig flyvning med Lao Airlines. Cambodja overrasker fra starten ved at være utrolig effektiv ved ankomsten til Siem reap International Airport. I denne her del af verden kan udskrivning af visum og diverse andre papirarbejder tage en krig. Bureaukratiet plejer at klistre én op ad ryggen til man passivt bare accepterer, at det kan der ikke ændres på.

Men i Cambodja gik der præcis 12 minutter fra jeg stod ud af flyet til jeg havde et fint visum til ophold i 30 dage – og det til trods for, at jeg ikke havde de nødvendige pasfotos. Men dollars kan gøre meget sådan et sted:-)

Overraskelserne fortsatte i ankomsthallen, hvor der ikke stod 200 taxichauffører og ønskede en som kunde med høje råb og sidetilbud om eksotiske hoteller. Nej her var tre muligheder for at komme de 8 km ind til byen. Minivan, taxa eller motorcykel. Prisen er fast og betales ved bestilling. De fleste andre lande jeg har besøgt på denne rejse begynder også med en fast pris – men lige så snart man sidder i taxaen, så skal der forhandles.

Jeg valgte selvfølgelig at sidde bag på motorcykel – betalte 2 dollars og så ellers i fuld fart til city. Fyren der kørte havde også et godt bud på et billigt guesthouse med fri wi-fi.... Jeg var tændt!!

En af de ting, som er det samme i Cambodja som Vietnam og Laos (og Filippinerne især) er de hurtige tilbud om søde piger. Især når man rejser som single, vælter det ind med disse forslag til øvelser i Cambodjansk kropssprog. Men alligevel måbede jeg noget, da tilbuddene her blev efterfulgt af ”bare rolig de er testet for AIDS”. Sandheden er nemlig at AIDS her er langt mere udbredt end i Laos og Vietnam.

Efter en køretur på 10 min. var vi ved Tropical Breeze Guesthouse. Jeg kunne lide stedet med det samme. Personalet var imødekommende og atmosfæren var rar. De havde kun et værelse tilbage med tre senge – men det kan jeg leve med:-)
Der er mange backpackere her – og det borger for kvaliteten, og hotellets restaurant er super hyggelig – og jeg fik ved ankomsten den bedste pizza jeg har fået på hele turen. På menukortet kan man for 3 dollars ekstra få sin pizza HAPPY... Men jeg synes nu jeg var happy nok for i dag!

I receptionen kan man leje motorcykler for 15 dollar om dagen. Det anbefales når man skal se alle templerne, hvoraf Angkor Wat er det kendetest. Men så sagde fyren som havde kørt mig fra lufthavnen, at han gerne ville køre mig rundt i morgen og vise mig det hele. Pris 15 dollars. Vi aftalte, at han skal hente mig kl. 10.00. Så får vi se om han kommer.

PS: Værelset koster 10 dollars og 13 med aircondition. Jeg sagde, at jeg ikke ønskede aircondition og gik så backpackerstolt op på værelset. Det er 1 time siden, og jeg har lige hentet den remoter til AC – her er ulidelig varmt...

SE FLERE FOTOS HER

Bonusviden om Cambodia

• Kongeriget Cambodja tidligere kendt som Kampuchea, er et land i Sydøstasien med en befolkning på over 14 millioner mennesker.
• Rigets hovedstad og største by er Phnom Penh.
• Cambodja er efterkommere af det engang så magtfulde hinduistiske og buddhistiske Khmer emperie, som styrede det meste af den indokinesisk halvø mellem den 11. og 14. århundrede.
• En borger i Cambodja kaldes normalt "Cambodja" eller "Røde.
• De fleste cambodjanere er Theravada buddhister.
• Landet grænser Thailand til vest og nordvest, Laos til nordøst og Vietnam mod øst og sydøst. I syd det grænser det ud til Thailand bugten.
• Geografien i Cambodja er domineret af Mekong (dagligdags khmer: Tonle Thom eller "den store flod") og floden Tonle Sap
• Landbrug har længe været den vigtigste sektor for Cambodjas økonomi, omkring 59% af befolkningen er afhængige af landbruget for at kunne overleve (ris er den vigtigste afgrøde.
• I 2007, var antallet af udenlandske besøgende til Angkor Wat mere end 4 mio.
• Den eneste flod i verden, der vender strømmen årligt, er Tonle Sap i Cambodja.
• Klimaet er tropisk; regnfuld under monsunen (fra maj måned til november måned), tørre sæson er fra december måned til april måned.
• Regeringstype: flerpartisystem med konge siden september 1993.
• De Røde Khmerer tog magten i Phnom Penh i 1975. Ledet af Pol Pot, ændredes det officielle navn for landet til Demokratisk Kampuchea, og var stærkt påvirket, og støttet af Kina. De sendte det meste af befolkningen til landdistrikterne i arbejdsprojekter. De forsøgte at genopbygge landets landbrug efter en model fra det 11. århundrede, kasserede vestlige medicin, og ødelagde templer, biblioteker, og alt andet, der kunne betragtes som vestligt.
• Over en million cambodjanere, ud af en samlet befolkning på 8 millioner døde af henrettelser, overanstrengelse, sult og sygdom.
• Denne æra gav anledning til udtrykket Killing Fields, og fængslet Tuol Sleng blev berygtet for sin massemord og tortur