Nyt hotel med fri surf:-)

Tirsdag den 22. december;

Jeg har skiftet hotel – og er meget tilfreds. Her er swimmingpool og en udmærket restaurant (især fordi der er fri wifi) der er ca. 6 minutters gang til standen – men jeg nøjes nu med at en svømmetur og surfer i netcafeen i stedet.
Jeg har været lidt rundt i byen i dag – og selvfølgelig på stranden. Der er stor forskel på nat og dag her. Partylamperne er slukket og de mange små souvenirsshops og artsgallerier har slået dørene op for deres mange tilbud. Taxachaufførerne tilbyder sig overalt, og restauranternes tilbud leveres til én på fortorvet med duften af grill og eksotiske krydderier.
Balineserne er utrolig flinke og imødekommende, og selv de ofte får et pænt nej til deres tilbud af de mange forbipasserende turister – holder de humøret højt. Det er en gåde, at så mange mennesker kan skabe en levevej af turismen. Men der skal ikke mange kunder til i løbet af en dag, før der er nok til en acceptabel tilværelse.

Bali er helt speciel pga den stærke tilknytning til hinduismen. Mens resten af Indonesien er muslimsk, er det hinduismen der her har overtaget. Overalt på fortorve og i forretninger er der sat ”ofringer” til guderne frem i form af palmeblade med mad. Selv på stranden findes de liggende midt i det beach-surfer-kaos der ellers hersker her. Surf-skolerne har travlt med alle de turister, der for første gang vil besejre bølgerne på et surfbræt.

Stranden er desuden en naturlig magnet for balinesere, der ønsker at lave hurtige penge på de mange sideforretninger strandlivet skaber. Strandgæster og surfere har brug for noget køligt at drikke, noget at spise og måske en gang rygmassage, efter de hårde strabadser på vandet.

Surfbrætudlejerne står tæt og sammen med boderne med håndklæder, solcreme og solbriller udgør de en hel business for sig selv. Små kiosklignende hytter tilbyder ø-tours til overpris, og selvfølgelig udflugter til Lombok og Komodo Island. Disse ture kan dog ikke gøres som heldagsudflugter pga. afstanden, så komodoveranerne må vente til næste gang jeg kommer til Indonesien.

Jeg har valgt at gå lidt utraditionelt til værks i stedet for, og hyret en chauffør og bil i morgen. For 260 kr. har jeg chaufføren til rådighed i 10 timer, og kan køre lige derhen, hvor jeg har lyst. Når jeg tænker tilbage på succesen i Medan og turen til Lake Toba, så har jeg store forventninger til det. Men turens succes afhænger naturligvis af hvilken chauffør jeg får – så jeg er spændt på i morgen, hvor der er afgang 06.45.

SE FOTOS HER

FAKTA om hinduismen på Bali:
Den balinesiske form for hinduisme er en enestående blanding af tro og traditioner fra før det 15. århundrede, da det sidste hindudynasti Majapahit flygtede til Bali fra Indien. Religionen præger balineserens hverdag, hver morgen laves en lille smuk offergave til husets alter - om ikke andet så for at få en god dag. Religionen er også et socialt samlingspunkt for både famile og på arbejdet. Hinduismen inviterer til utallige fester og ceremonier, der synliggøres ved farvestrålende optog, dans og musik.

Balineserne der med en fast overbevisning og tro på reinkarnation, venter i princippet kun på det næste liv - og ser frem til et bedre - og så kan man jo lige så godt få det bedste ud af dét, man nu engang er landet i. Balineserne lever livet let og tilsyneladende ubekymret, da de jo ikke skal have noget med i graven.

Guder er der mange af på Bali, hvert hjem har sine, hvert element: himmel, jord, vand, ild, frugtbarhed osv. har sine. Det er vigtigt som balineser at holde sig på god fod med guderne. Guderne gør man glade ved små gaver og handlinger i hverdagen. Onde ånder jages bort med musik og støj, sang og dans - den overskydende tid kan man så benytte til forberedelsen af den næste ceremoni.

Ankommet til Jakarta

Loerdag den 19. december 2009:

Jeg ankom til Jakarta kl. 14.40 og da lufthavnen ligger 45 min. koersel fra byens centrum, skulle jeg igennem det obligatoriske skaenderi med en taxachauffoer om prisen. Det er ufatteligt, at det er det samme spil, der skal gennemgaas hver gang...

Jeg har booket mig ind paa Bloem Steen Homestay i centrum, der er overordenlig billigt. 40 kr. pr. nat. Men saa er der hverken aircondition eller eget toilet. Saa man kan sige, at jeg er flyttet fra den vilde luksus i Medan til backpacker-baggaarden i Jakarta.
Her er heller ingen Internet - saa de naeste dage bliver med faa opdateringer fra en langsom Internetnetcafe.
Byen er kaempe stor, meget varm, forurenet af bilos og meget praeget af fattigdom. I Indonesien er der en grotest tradition for at tiggere og fattige gadeboern loeber rundt mellem bilerne og trykker naesen mod ruden med bedende oejne og fremstakte haender. Det er uudholdeligt, og da min taxachauffoer bad mig laase doeren i angst for at de ville aabne den, var jeg virkelig rystet. Han fortalte, at den soergelige sandhed er, at isaer boernene bliver ved, fordi de faktisk faar penge ud af det - og at der hvert aar desvaerre er flere, der bliver klemt af biler eller koert over. Tragisk og ubehageligt at vaere vidne til.

Mit foerste maaltid her fik jeg i en lille cafe med en tjener, der aabne sin velkomst med: Hej jeg er boesse - og har en kaerste i Holland. Hvor kommer du fra? Nu kan man sige meget om boesser, men de altid venlige, imoedekommende og helt uden fordomme. Han benyttede ventetiden paa min mad til at vise fotos af sin Boyfriend fra Europa, og bl.a ogsaa nogle adresser paa billige hoteller paa Bali.
Herudover kunne anvise mig byens bedste Internetcafe, hvor jeg sidder nu. I aften vil se lidt paa byen. Et hotelvaerelse uden tv, toilet eller Internet er ikke lige stedet, hvor man chiller ud. Men der er nu en hyggelig cafe, hvor jeg sikkert kan finde selskab fra de andre backpackere paa hotellet.

Hvis jeg kan finde et fly, saa rejser jeg til Bali paa mandag og pataenker at vaere der en uges tid.

Videre til Java

Efter nogle dejlige dage på Sumatra drager jeg videre til Java, som er sidste stop inden mit mål for julen - Nemlig Bali. Jeg tager idag til Jakarta. Jakarta er Indonesiens hovedstad, den har 10,6 mio. indbyggere. Jeg regner med at være i Jakarta i et par dage. Den opdaterede rejserute ses herunder:

Vis stort kort

En helt igennem fantastisk dag!

Fredag den 18. december 2009:

I går aftes lavede jeg en aftale med receptionisten om at hun skulle skaffe mig en vogn og en chauffør til dagens udflugt til Lake Toba. Prisen blev sat til 400 kr., og så havde jeg hendes engelsktalende ven til rådighed hele dagen. Det blev til en fantastik tur på 14 timer med en masse fantastiske oplevelser.

Turen begyndte klokken 7, og min chauffør, der hedder Zul, begyndte turen gennem Medan. Han var meget god til engelsk, og sagde med det samme, at det var vigtigt jeg bare spurgte, hvis vi så noget jeg ikke forstod, eller hvid vi skulle stoppe og se nærmere på et eller andet.
Det blev til mange stop og mange spørgsmål.

Når man rejser rundt i et fremmed land, oplever man dagligt ting man ikke forstår og som man ikke lige kan slå op eller spørge om. At være på tur med en lokal – gav ikke bare muligheden for at få en masse interessant viden om området og traditioner osv., men samtidig muligheden for at komme tæt på en indoneser og det liv han lever til daglig. Zul er en fyr, der gerne deler ud af sin viden, og som er tydelig stolt af det land han bor i. Hans gode humør og store smil karakteriserer alle de mennesker jeg har mødt i Indonesien, og den mærkelige teori, at jo fattigere et land er, jo mere smil og glæde møder jeg. Det er da noget af et dilemma...

Selve køreturen til Lake Toba tager 4 timer og det første sted vi gjorde holdt var i en by, hvor mange af husene var affolket på 1. etage. Zul parkerede i en gade og spurgte om jeg kunne høre fuglene. Jo det kunne jeg. Der var en afsindig larm. Han fortalte mig at fuglene havde indtaget mange af husenes øverste etage og ladet menneskerne søge nedad. Jeg tænkte; det er da løgn – det er jo ren Hitchcock . Men det her er den rene virkelighed. Og der er selvfølgelig en grund til, at mennesket lader fugle flytte ind. Deres reder er nemlig meget værdifulde. Især kineserne tror, at de har en helbredende virkning og gør en stærk. De spiser simpelt hen fuglerederne efter at have lavet suppe på dem. Zul kunne fortælle, at 1 kilo fuglereder koster 10.000 kr., hvorefter han tilføjede – de er skøre de kinesere. Men der er utrolig mange kinesere i området, og det ses overalt.

Efter fuglebyen kørte vi videre og jeg bed mærke i nogle palmelignende træer med nogle meget store frugtklaser. Da jeg spurgte hvad det var, kørte han straks ind til en af plantagerne og fortalte om palme-olie for det var hvad det var. Han skar frugterne op, så jeg kunne se det gule, som bruges til madlavning og den inderste hvide kerne, der bruges til kosmetik.

Efter palmeolien spurgte Zul mig om jeg ikke ville se en gummitræplantage – og så fik jeg ellers historien om gummiproduktion, og prøvede selv at få et træ til at igangsætte en lille produktion af gummi, som iøvrigt er hvid....

Den næsten by vi kom til gjorde sig bemærket på grund af motorcykeltaxaerne. De kaldes jo tuk-tuk i Thailand, Malaysia, Vietnam osv., men her hedder de ojek. Mange af byens Ojek´er var nemlig nærmest at betegne som museumsgenstande. Ældgamle motorcykler af mærket Norton og BSA. Zul kunne fortælle, at byen ly lige op ad bjerge, der omkranser Lake Toba, og at de simpelt hen kræver en særlig stærk motor. Han mente at de oprindelig var kommet til byen med missionærer fra Holland og tyskland. Her er muslimerne nemlig i mindretal, idet den kristne protestantiske kirke sidder på flertallet af områdets beboere. Her holder Batak-stammen nemlig til, og de er alle kristne.

Længere fremme kom et bryllupsselskab gående gennem byen, og da de så mig hænge ud af Toyotaen med mit kamera, blev jeg bedt om at komme ud af bilen, så jeg kunne få et ordentlig billede. Det udartede sig simpelt hen til den rene bryllupsfotosession, og skulle jeg videre til Toba, ville de have haft mig med til festen:-) Men Zul ventede, og turen gik videre.

Lake Toba er verden største vulkansø skabt for 75000 år siden. Den er 100 km. lang og over 30 km bred. Den er 500 meter dyb og midt i søen er en kæmpe ø, der hedder Samosir Island og ved søens breder lever Batak-folket, der bor i farverige huse. Regnskoven er fuld af aber, der kommer frem for at blive fodret ved vejen, og skilte advarer mod ”Krydsende aber”. Zul satte mig af ved færgelejet, og jeg tog den 1 time lange sejltur til Samosir Island, her mødte jeg en fyr med et stor smil og rådnetænder,- og en motorcykel, og han kørte mig rundt på øen i et par timer, inden jeg tog færgen tilbage, og turen til Medan kunne påbegyndes. Lake Toba og Samosir Island var en fantastisk oplevelse, en naturperle af de helt store, og jeg nød hvert et minut.

På hjemturen, spurgte jeg Zul om han ikke kunne anbefale en god restaurant, og derefter kørte han til en lille by med en restaurant, der var forholdsvis ny. Som Zul sagde – der lugter stadig af maling...

Her fik jeg et traditionelt indonesisk måltid, der består af en ca 10 forskellige tilbehør, der serveres med ris. Jeg gloede noget på alle retterne, og sagde, at det kunne jeg slet ikke spise. Men Zul forklarede at jeg skulle spise det jeg kunne – så blev regningen lavet efter det – og resterne lagt tilbage til videresalg. Jeg spise og drak for 38 kr:-)

Ved 22 tiden var tilbage i Medan og hotellet og jeg kunne se tilbage på en fantastisk dag med et utal af store oplevelser!!!

SE FLERE FOTOS HER

Medan – en kogende kedel af kaos

Torsdag den 17. december;

Jeg ankom 20 minutter før min afrejse fra Penang til Medan – den største by på Sumatra, og Indonesiens 3. største by. Årsagen er selvfølgelig, at der er en tidsforskel på en time - så uret skulle stilles tilbage:-) I lufthavnen måtte jeg af med 250.000 indonesiske penge for et visum inden jeg blev lukket ind. Efter det sædvanlige kaos med veksling af penge og hævning i ATM fik jeg en taxachauffør til at køre mig ind til byen.
Her er man vant til, at turister er på gennemfart – og da de kun er i byen højst to dage, skal der virkelig arbejdes for at få vredet penge ud af dem. Det mærker med det samme – alle omkring en har et godt tilbud lige fra ture i omegnen til billig sex. Alt er kaos – næsten på niveau med Hanoi. Her er larmende, beskidt, fattigt og ildelugtende. Masser af forurening og et gensyn med et utal af tiggere, som jeg næsten ikke så i Malaysia. Chaufføren kørte mig hen til et kæmpe hotel ”Asean International” og jeg sagde med det samme, at det så alt for dyrt ud. Kæmpe reception med uniformerede personale, 4 restauranter, egen ATM-automat og roomservice + inkluderet morgenmad. Pris? 90 kr pr. nat..... Jeg var lykkelig. 90 kr. er ganske vist i den dyre ende – men sikke en luksus. På værelset er der minibar, internationale tv-kanaler og badekar:-)
Fra Lonely Planets bog om Indonesien står der også, at de billige hoteller/guesthouses ikke eksisterer i Medan – men at man skal gå efter hotellerne i middelklassen. Det har jeg så gjort, og booket mig for to nætter.
Selv om byen er temmelig kaotisk (og varmen hjælper ikke på det) har det første møde med indoneserne været positivt. De er snakkesaglige og imødekommende, og meget smilende. Det er dejligt, når man kommer til et nyt land, at man bliver modtaget på en positiv måde. Det giver et godt afsæt for de næste dages eventyr. Det skal dog siges, at flere har advaret om tyvebander og uærlig hjælpsomhed, og anbefalet en lokal guide, hvis man skal på ture – idet alt for mange vil prøve at snyde en.

I morgen vil jeg til Lake Toba, der er verdens største kratersø - resultatet af et gigantisk vulkanudbrud for ca. 75.000 år siden. Den ligger i 800 meters højde og er i dag et af Sydøstasiens smukkeste og mest særprægede naturområder. I aften vil jeg undersøge, hvordan det lige skal foregå – jeg har desværre ikke tid til at bo derude, da jeg egentlig er på vej til Bali.

PS: Internettet er meget langsomt her i landet – og jeg har en fornemmelse af, at det betyder færre uploads af især fotos – sorry:)

SE FOTOS HER (hvis det lykkes at uploade nogen...)

Bonusviden om Indonesien

Torsdag den 17. december 2009;

I dag går rejsen videre til det 10. land på min rejse - nemlig Indonesien og byen Medan på Sumatra. Som altid serviceres bloggens læsere med lidt bonusviden om landet:-)

• Vidste du, at med mere end 250.000.000 mennesker er Indonesien det 4. mest befolkede land i verden?
• Vidste du, at der er 316 etniske grupper, der taler 670 dialekter i Indonesien?
• Vidste du, at det er forbudt ikke at tilhøre en religion i Indonesien?
• Vidste du, at der er omkring 400 vulkaner i Indonesien, og 150 ud af dem er aktive, hvilket udgør 75% af alle aktive vulkan på planeten?
• Vidste du, at Indonesien er mere end 5.000 kilometer lang?
• Vidste du, at Indonesien har den længste kyststrækning i verden, ca. 100,000 km lang?
• Vidste du, at Indonesien er nok det sidste land i verden, som stadig har uudforsket områder, som ikke er helt kortlagt?
• Vidste du, at der er 17,508 øer i Indonesien, og dermed det største Øhav i verden?
• Vidste du, at hvis du kunne bruge kun 1 dag på hver ø i Indonesien, skal du bruge 48 år for at se dem alle?
• Vidste du, at der er 25% af verdens koralrev i Indonesien?
• Vidste du, at Indonesien er en republik, med et valgt parlament og præsident. Dens hovedstad Jakarta.
• Vidste du, at Indonesien tælles blandt de største producenter af muskatnød i verden.
• Vidste du, at Indonesien er hjemsted for nogle af de mest sjældne skabninger i verden, herunder edderkopper, der fanger og æder de små fugle i gigantiske spindelvæv.
• Vidste du, at øerne Ny Guinea og Borneo er blandt de største øer i verden.
• Vidste du, at Marco Polo var en af de første europæere til at besøge Indonesien.
• Indonesien er hjemsted for Komodovaran, den største øgle i verden.

Sumatra next

Torsdag den 17. december 2009;

Jeg forlader i dag George Town og øen Penang. De næste 10 dage ser jeg nærmere på Indonesien og begynder altså i Sumatra i byen Medan. Byen er almindelig kendt som transitby for rejsende, der skal videre, og har ikke ry for at byde på ret meget. derfor tror jeg ikke mit ophold i byen bliver særlig langt. Jeg styrer også mod øen Bali, hvor jeg har planlagt at holde jul.
Inden håber jeg der bliver tid til et par dage i Jakarta - Indonesiens hovedstad.
Jeg rejser ind i en ny tidszone, så er i Medan 5 minutter før jeg tager fra Penang:-)
Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort