Viser opslag med etiketten King George III. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten King George III. Vis alle opslag

tirsdag den 15. december 2009

Penang-historie i en Light-version....


Tirsdag den 15. december 2009;

George Town har vel en 250.000 indbygger og har fået sit navn efter King George III, men det er nu en anden brite som har æren som byens grundlægger – nemlig Francis Light i 1786. Han byggede Fort Cornwallis på den nord-østlige hjørne af øen og jeg tog i dag ud for at se de gamle kanoner.

Fort Conwallis er en af Penangs store attraktioner, og det virker som om de faktisk er lidt stolte af kolonitiden, som jo præger bybilledet over alt. Efter at have været lidt rundt, satte jeg mig på en lille café for at drikke en vand (der er stadig afsindigt varmt her), og lidt efter kom en ældre herre og satte sig ved mit bord. Han var australier og uddannet lærer og var her udelukkende pga af Francis Light, som han interesserede sig meget for. Pludselig var jeg havnet i noget der kunne minde lidt om en historietime i folkeskole, hvor Jim (som han hed) fortalte om Francis og hans familie. Han var en glimrende fortæller og at han brændte for sin interesse kunne han ikke skjule.

Sjovt at et lidt kedeligt museums-fort med rustne kanoner pludselig fik liv i hans ord, og blev nærværende. Det endte med at vi gik over til gallerierne – nogle bygninger fra fortets tid fuld af billedmateriale og malerier, og Jim fortsatte med at uddele sin store viden på området. Især var han stolt af at kunne vise en gave fra borgmesteren hjemme fra Adelaide i det sydlige Australien. Han havde nemlig sendt museet et maleri af Light. Årsagen skal findes i af Francis søn William senere blev grundlæggeren af Adelaide.

Francis døde i øvrigt af malaria og ligger begravet på den kristne kirkegård i byen.

Da vi efter et par timers selskab tog afsked – sagde den pensionerede lærer fra Adelaide med et stort smil: Ja det var så lidt Penang-historie i en Light-version....

Se fler fotos her

Fakta om fortet:
Fort Cornwallis er et gammel stjerne-formet fort ligger på den nordøstlige kyst af Penang. Det er opkaldt efter Guvernør-General of Bengal, Indien, Charles Cornwallis. Fort Cornwallis er det største stående fortet i Malaysia.