Torsdag den 31. december 2009:
Når 1,5 millioner mennesker samles nytårsaften for at se fyrværkeri, så kræver det noget planlægning, og man kan sagtens mærke, at byen har været dette igennem før.
Jeg mødte op ved 16 tiden for at være i god tid og for at få en god plads. Chok – området omkring havnen var næsten allerede fyldt op. Folk havde taget madkurv og tæpper med, og der var rigtig hyggelig stemning overalt.
Området var delt ind i zoner, og ved indgangene blev man tjekket for bl.a. alkohol og flasker. Jeg tænkte, at det nok handlede om, at man ønskede at få omsætning i fadølsbaren, men det skulle vise sig, at jeg tog fejl. Ingen drak alkohol eller øl!!! Nytårsaften!! Ingen skrigende teenagetøser, der i fuldskab er blevet uvenner med k
æresten, ingen der hang i hegnet og kastede op, og ingen fyrer der i fuldskab skulle prøve kræfter med hinanden. Ja det lyder helt utroligt – men sådan var det. Der blev drukket cola, spist is og hotdogs og humøret var helt i top. De flotte lårkorte nytårskjoler blev luftet med stilletter, mens fyrene havde brugt flere timer på håret, så det så ud som de lige var stået op....Chok nummer to var, at ingen havde privat fyrværkeri med. Ikke så meget som en knaldperle sås på havneområdet – og der var intet fyrværkeri på himlen hele aftenen, andet end det planlagte store show. Jeg har heller ikke set fyrværkerisalg nogen steder i dagene op til nytår, så måske bruger man slet ikke det i Australien.
Som dansker er det endog meget svært at forstille
sig en nytårsaften uden druk og fyrværkeri – men jeg kan melde herfra, at det faktisk kan lade sig gøre – også uden humøret forsvinder og det bliver kedeligt. Der var faktisk tale om en folkefest af de helt store.Fyrværkeriet kunne jeg ikke fotografere med mit lille kamera – det er det ikke skabt til, så jeg valgte at få fuld valuta for pengene – og virkelig nyde dette spektakulære syn. Det skuffede bestemt ikke – jeg har aldrig set noget lignende. Himlen over Sydney Bridge og Operahuset eksploderede i farvekombinationer, som jeg ikke troede eksisterede – og samme med masserne lod jeg mig rive med i de 12 minutter det varede.
Nogen vil jo mene, at 8 timers ventetid med hotdogs og cola er lang tid for sølle 12 minutter – men fyrværkeriet fungerer kun, fordi der opbygges en stemning og forventning. De
t er som en god roman, hvor der stille og roligt bygges en spændingskurve op, der ender i et klimaks.Jeg vil i hvert fald aldrig glemme denne oplevelse – og de mange sjove snakke jeg fik med folk i ventetiden. Her kan man tale om at være fælles om noget og kortsigtet alle have samme mål.
Jeg håber, at bloggens læsere også kommer godt ind i det nye år, og ønsker alle et lykkebringende nytår!
