Bobby og den armløse portrættegner

...... er satan mon bøsse?

I morgen forlader vi Cebu, men vi vender nok tilbage inden vi om nogle uger sætter næsen mod Manila. Om ikke andet så for at gense og hilse på folkene på Kuku´s Nest. Her har været dejligt og afslappet, og vi har kun spist i restauranten, hvor de laver rigtig god mad.

Vi kommer nok ikke til at savne vores amerikanske ven fra første aften, Bobby, som vi senere har hængt ud med nogle gange. Bag den venlige Brooklyn-facade og historien om de italienske aner, viste han sig efterhånden at være prototypen af den mørke side ved Amerika som man desværre møder for tit, når an man kommer lidt ned under overfladen - nemlig fordomsfulde, reaktionære og racistiske holdninger...

Bobbys historie er, at han har siddet i fængsel i to år, er John Lennon fan, bøsse-hader og kvindeundertrykker. At der er en vis modsætning i dyrkelsen af Lennon og hadet til homoseksuelle og kvinder bekymrede han sig tilsyneladende ikke om - selv om vi forsigtig gjorde opmærksom på dilemmaet.

Der sad han i bar overkrop, ubarberet og med en hvid klud om håret fastgjort med en snor og hængerøv i de slidte comboybukser og nærmest dramatiserede de ar han havde fået i slagsmål i fængsel. Han snakkede som et vandfald - og forklarede det med, at han ikke har sovet i 3 døgn på grund af nogle "Pain-killers" han har spist.

Homoseksuelle er satans yngel, og han beskrev malende, hvordan satan selv formentlig var homo-trans. Endelig om spørgsmålet KVINDER, følte han at det var nødvendigt at give os lidt råd. Selv havde han erfaringer med næsten alle nationaliteter nemlig. Rådet var; behandl dem som de bitches de er - med hård hånd. No mercy!! Og efter en tankepause - "They like it" Bobby har fundet en sød lille Filippiner, der hænger om ham hele tiden og tilsyneladende tilbeder ham som han selv Lennon.

Han sviner hende dog konstant til og beviser med hende, at det ikke bare er tomme ord han udgyder - men også teorier han fuldfører i praksis.

I Kuku´s Nest sidder også dagligt en Filippiner uden arme - han er dog en rigtig dygtig kultegner, der med kullet bundet fast til den ene armstump laver de mest fantastiske portrætter. Han lever selvfølgelig af dette talent - men lige så frembusende og menneskeligt forkrøblet Bobby er, lige så fuldendt et menneske er den armløse portrærtegner. Han maser ikke på, han ser ikke ned på nogen - og dét han fra naturen ikke fik til armene, har har han helt sikkert fået som et ekstra stort hjerte!

Når vi kommer tilbage ved vi at Bobby nok sidder der stadig og fortæller nye backpackere om sit sølle liv - men det er nu kultegneren vi kommer tilbage til, og alle de søde mennesker, der for næsten ingen penge har givet os den bedst mulige start på Filippinerne.

Filippinerne - billigt, fattigt og smilende...

Klokken 03.30 ankom vi i nat til Cebu International Airport. Vi blev mødt overalt af smilende og meget imødekommende mennesker, der alle tilbød hjælp i forbindelse med taxi osv. Ja faktisk var de så imødekommende, at vi blev en smule mistroiske. Lå der mon noget bag denne overeksponerede venlighed? Vi har dog endnu ikke grund til at tro andet, end at filippinerne bare er mere åbne og nysgerrige end kineserne.
Vi fik en taxi til vores hotel, som vi på forhånd havde booket over nettet. Det hedder Kuku´s Nest, og ligger ca. 10 km fra lufthavnen. Turen i taxi kostede 29 kr...

Mens vi der meget sent på natten kørte igennem Cebu bed vi mærke i, at husene er langt mere slum-lignende end vi har oplevet det i Kina. Fattigdommen er simpelt hen langt større her. På de oplyste gader så vi adskillige børn (nogle under 10 år) færdes. Hvad laver de midt om natten i Cebu? Svaret er formentlig, at de ikke går i skole og måske heller ikke har fast adresse... Sandelig et andet syn end man mødte i Kina, hvor det jo var en nation af enebørn og meget ambitiøse forældre.

Da vi endelig ankom til Kuku´s Nest var det virkelig et fantastisk sted. En bar og restaurant udgør det for receptionen og igen blev vi mødte med smil og en vældig hjælpsomhed. Alle her taler godt engelsk og de kinesiske tegn er udskiftet med romanske bogstaver, så vi nu faktisk kan se hvor vi er. I baren hang Bobby ud - en New Yorker, der vist er strandet her på 5. måned. Vi slog os ned og købte en cola til 3 kr., og fik en god sludder med ham om byen og Filippinerne generelt. Han kunne bekræfte den enorme fattigdom og de mange sulte børn, der bruger dagtimerne på at tigge. Han advarede os mod at give dem noget - idet vi så aldrig ville slippe for dem.

Meget trætte væltede vi i seng kl. ca. 05.00 i værelse 4 (fint værelse med bad og toilet på gangen - men til 32 kr. pr. nat pr. mand)

Fredag stod vi op ved middagstid og jeg barberede mig:-) men lod lidt hageskæg sidde - bare for skæg:-) Nu mener Frederik at jeg har fået et look ala Biker Jens....

Vi gik ned i den hyggelige restaurant og bestilte morgenmad. 2 skiver toast, scramled eegs, bacon og kaffe til 10 kr. pr. mand. her opdagede vi også, at der faktisk er fri internet i restauranten, hvilket er væsentligt for to online rejse-bloggere:-) Forbindelsen er dog lige så ustabil som samfundet er her.... Så måske bliver vi nød til at holde udkig efter en netcafé. Resultatet kan evt. blive at vi må undgå videoer, da de er så "tunge" at uploade...

Vi ved dog at vi i løbet af vores rundrejse på Filippinerne vil komme steder, hvor der intet Internet er - og håber ikke vi mister læsere af den grund.

Vi har idag været på bytur i Cebu. Lad os bare sige det med det samme - vi er havnet i et u-land med alle de karakteristika, som dette indebære; Dyb fattigdom, slum, hjemløse børn, prostitution og stinkende vandløb overalt. Midt i al elendigheden møder vi så filippinerne, der alt dette til trods er storsmilende, imødekommende og hjælpsomme over én kam. Taxichaufføren i dag fortalte levende om byen og fattigdomsproblemerne men også om nogle af de øer han syntes vi skulle besøge. Vi har besluttet at tage til Bohol i morgen, og da han hørte det, kørte han straks hen til billetkontoret på havnen og fortalte, at turen ville være 300 pesos billigere i dag end i morgen. Nu kan 30 kr. jo ikke lyde af meget, men taget i betragtning, at turen koster 50 kr, er der jo tagle om en væsentlig besparelse.

Alt i alt er vi vilde med Filippinerne. Vi fascineres stadig over at 88 millioner mennesker har overskud til smil og hjælpsomhed, når de praktisk talt sidder i lort til halsen.

Fotos og video kan ses her