Hvis du har en rigtig møgdag!

Onsdag den 20. januar 2010:

Jeg har set mange fantastiske strande på min rejse, mange palmer og vidunderlig natur. Men på Fiji har de noget som kun kan opleves der. Nemlig datolinien. Når jeg står op om morgenen vil jeg og de andre på Dolphines Bay være de absolut første i verden, der ser solen stå op. Det er da fascinerende!!
Siden eg læste Jostein Gardners bog Maya for år tilbage, har jeg vidst at jeg en dag ville tage til Taveuni og opleve datolinien selv – og nu er jeg her. På datolinien ligger en lille kirke, som holder gudstjenester i går og i dag samtidig og chaufføren forklarede mig at den den lokales avis slogan er ”først med nyhederne”
Regeringen har gjort noget særligt ud af datolinien, som ellers er godt besøgt af turister – en lille tilgroet veje fører ned til et skilt, der er delt midt på, så man kan lade sig forevige med en fod i går og en fod i dag. Men det er nu også den der forunderlige følelse der tæller. Jeg var i hvert fald meget optaget af det, og måtte blive der en halv times tid, så det hele lige kunne falde på plads. Datolinien (eller 180 graders meridianen) kan nemmeste forklares således:

Jorden er som bekendt rund. På ca. halvdelen af jorden er det dag med sollys, og på den anden er det nat uden sol. Så på grund af jordens rotation oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tidspunkt på dagen. Derfor går alle skolebørn verden over i skole ved 8 tiden:-)

Dette sker fordi vi alle har accepteret, at jorden er inddelt i 24 tidszoner. Alle der bor inden for samme tidszone har samme tid og dem der bor i zonen mod øst er en time bagud og omvent dem der bor mod vest. Tidszonerne har dog måtte føje sig for landegrænser og andre politiske forhold, så de er ikke helt lodrette, som man skulle tro.

Problemet er, at hvis man drager østpå og passerer alle 24 tidszoner, så ville man komme en dag foran. Dette problem har man så løst ved definere en såkaldt international datolinie. Datolinien er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede:-)

Fiji er det eneste landfaste områder på kloden, som datolinien går igennem, og således hvor man
tørskoet kan stå blandt de første mennesker på jorden og se en ny dag blive til. Reelt betyder det, at har man haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan man tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. Det er simpelt hen for fantastisk og unik. Bare tanken om at har stået på dette helt enestående sted på jorden giver en kildende fornemmelse i maven.

For nu ikke at skabe det helt store tidskaos på Fiji har man internationalt bestemt, at alle på Fiji har samme tid – men datolinien er reel nok og kan altså opleves på Taveuni, hvor jeg befinder mig nu.

Tanker om tid.

Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke.

Ovenstående citat er vist fra en filosof der levede før vores tidsregning. Men udsagnet er ikke blevet mindre væsentligt i dag – måske endda mere aktuelt end nogen sinde. Jeg har flere gange på denne rejse oplevet tidsbegrebet som en irritation. Jeg kan ikke ringe banken op, når der pludselig er bøvl med visa-kortet, fordi folk i Danmark sover trygt, mens jeg står med alle mine talenter på den anden side af jorden. Men samtidig er tidsbegrebet blevet en udefinerlig og flydende størrelse, når jeg tænker på Bloggen. På Internettet er tidsbegrebet ligesom ophørt i traditionel forstand. Man bliver en del af et flow, der ikke tager hensyn til en fælles overenskomst om tid. Eller man kan måske sige man bliver sin egen tid i et kæmpe spind af andres private tid. Man befinder sig i et flydende univers, hvor man selv logger sig på og af efter behag.
Er det ikke også sådan at man beregner tid i forhold til noget andet? Hvor lang tid tager det at komme fra A til B? I cyberspace er der ingen faste holdepunkter, intet man kan sættes i forhold til. Man ER bare! Det har ingen praktisk betydning eller særlig relevans hvad klokken var, da jeg på et givet tidspunkt skrev et indlæg til bloggen. Man kan læse det og i det øjeblik bliver teksten, holdningen eller fotoet en del af ens egen private tid – mens den måske (ganske givet) er blevet en del af en andens tid et andet sted på Nettet.

Jeg tror de fleste der tager til Taveuni besøger datolinien – og mon ikke tidsbegrebet lige bliver vendt en ekstra gang, når man helt uvirkeligt står med hver sit ben i to forskellige døgn. Uforklarligt er nok det resultat de fleste kommer til – og så er jeg ligesom tilbage ved udgangspunktet!
Men det gør ikke så meget for det hele ender jo i Cyberspace, hvor der ikke er et klart defineret rum,- og tid er noget vi beregner i forhold til rum,- eller hvad?

SE FOTOS HER

Tavenui – ikke til at få nok af

Onsdag den 20. januar 2010:

Jeg måtte allerede på anden dagen af mit ophold på Fiji sande hvad ”Fiji-time” betyder. Her venter man nemlig til tingene sker – og der er ingen ophidselse eller aggression, hvis ting ikke lige sker til tiden. Mit fly til Taveuni var to timer forsinket. Vi var 4 der skulle med flyet, der ellers har plads til 20 passagerer. Men efter to timers venten i den lille lufthavn i Nadi, kunne vi endelig komme afsted.
At flyve over Fiji i et så lille fly er fantastisk – dels fordi det på mange måder minder om en rutsjebane i Tivoli og dels fordi man har et fantastisk view over øriget, og de mange små ubeboede øer. Turen tog 1,5 time og i lufthavnen i Matei ventede en chauffør på mig, hvilket han havde gjort i lang id pga af forsinkelsen. Som alle på Fiji var han smilende og modtog mig med et rungende Bula. Han spurgte om jeg var dykker, siden jeg skulle bo på Dolphin Bay, og var noget overrasket, da jeg sagde, at det var jeg ikke. Jeg fortalte ham om min særlige interesse for datolinien, og han foreslog at vi kørte der hen med det samme. Vi skulle alligevel vente på en både til Dolphin Bay.
På den måde fik jeg allerede den første dag en gammel drøm opfyldt, og da jeg stod der på datolinien var det som alt gik op i en højere enhed. Jeg var lykkelig. (læs mere om datolinien i et senere indlæg)

Vi kørte nu ned til stranden hvor en meget lille båd ventede på os. Et par knægte sejlede mig til Dolphin Bay, der er det tætteste jeg nok kommer paradis i dette liv:) Turen tog en halv time, og på strandens hvide sand med palmer stod den sødeste fijipige og tog imod mig. Med den legendariske blomst i håret og et nøddebrunt hår, der brusede omkring hendes ansigt inviterede hun mig på en rundtur på pladsen. Alt er placeret ned til vandet. Der er en reception et par brusekabiner, nogle toiletter og nogle hytter man kan bo i. Jeg bor i safari-telt med en vidunderlig dobbeltseng ud til havet.
Efter rundvisningen var der aftensmad med de andre der bor her i øjeblikket. Der er en australier, en svensker, et par briter og en tysker. De har alle det til fælles at de er passioneret dykkere. De rejser jorden rundt og dykker så snart de har mulighed for det. Igen var overraskelsen stor, da de fandt ud af, at jeg ikke dykker, men var kommet primært pga. datolinien. Da der jo ikke er butikker eller andet her – er det maden fra Dolphin Bay der spises. Alle spiser samtidig, så der ikke skal laves mad flere gange, og det er samtidig med til at skabe en familiær stemning. Eller sagt på en anden måde; Man kommer hinanden ved!

Jeg har aftalt med ejeren, at jeg i morgen torsdag tager en slapper og nyder det fantastiske vejr og snorkler på koralrevet 20 meter ude i havet, og at jeg på fredag bliver sejlet ind til Taveuni og får en day-tour med chaufføren fra tidligere. Han vil så vise mig ”The Garden Island” som øen kaldes med al dens fantastiske natur.

Her er virkelig vidunderligt. Folk fra Fiji er meget anderledes end i Asien. Den polynesiske livsstil er afslappet og smilende og her har man europæisk standard mht. højde:) Trods fattigdom er her rent overalt – intet affald der flyder overalt, og der er ingen tiggere eller emsige folk, der konstant prøver at sælge én Tæshirt eller fake Rolex-ure. Vejret er helt utroligt. Trods regntiden er sat ind, er det uden regn. Det er synd for øen, der virkelig mangler regn – men for min skyld må det gerne vente et par dage. Det har regnet 1 dag de sidste 3 måneder siger de lokale og er lidt bekymret. Drikkevandsbeholdningen er blandt andet meget afhængig af regnen.

I aften er jeg inviteret til Fiji-hygge med dans og sang på stranden lidt længere henne.

Fakta om Dolphin Bay Divers:
Dolphin er placeret på Vanua Levu, Fijis næststørste ø, i en lille bugt, i Somosomo strædet, omgivet af regnskov og en hvid sandstrand. Der er ingen veje, ingen diskotek, ingen air-con og ikke 24 timer el. Der er dog et smukt hus, fantastisk koralrev for snorkling og svømning, en dejlig vandretur op ad bjerget hvis man er til det, og så er det et af de bedste dykkersites i Fiji med alle de berømte dykkersteder ved Rainbow Reef kun få minutter væk. ”Basic” men komfortabel indkvartering i hytte eller telt – her er noget for enhver pengepung. Maden er lækker og lavet ”fra bunden” med friske råvarer. Elektriciteten er en blanding af sol og generator, så opladning af f.eks. mobiltelefon eller computer kan ske i receptionen i få timer i løbet af en dag. Om aftenen er det fakler og petroleumslamper der er lyskilden, og en lommelygte er helt uundværlig.

SE FOTOS HER

Mamas Tropical...

Tirsdag den 19. januar 2010;

Så er jeg efter en meeeget lang flyrejse ankommet til Fiji. Her er vi 12 timer foran Danmark, så alt er vendt på hovedet. Her er meget varmt og det regnede i går siger de lokale. Men i dag er vejret forholdsvis stabilt.
Efter en lille forsinkelse i Brisbane indhentede piloten den tabte tid, så jeg ankom til Nadi (udtales Nan-di) kl. 15.40 lokal tid. I Brisbane blev jeg endnu engang gennemtjekket af sikkerhedskontrollen, der støvsugede både mig og min bagage for eksplosiver. Det skal jeg åbenbart testes for hver gang – det er bombesikkert:)
I Brisbane skulle jeg tage air-train for at komme fra domestic til international lufthavn. Men billetten var betalt, så det var med til at slå ventetiden ihjel. Ved ankomsten til Nadi, var modtagehallen fyldt med lokale folk, der dansede og spillede musik. Jeg blev budt velkommen med en halskæde af muslinger. Hvis de havde vidst, at jeg allerede på forhånd havde booket et hotel, havde jeg nok ikke fået en...

Jeg havde booket plads i Nadi på Tropic of Capricon, som er et budgetsted for backpackers. Jeg blev hentet gratis i lufthavnen, hvor jeg stod flankeret af mænd med skoerter (sådan er deres nationaldragt vist) og mange bruger åbenbart også denne klædningsdragt i dagligdagen. Herefter blev jeg kørt ud til Mamas Tropical, som stedet bliver kaldt i folkemunde. Det kan jeg godt forstå. Tropic of Capricon ledes af en matrone af en fiji-lady, der kun kaldes Mama. Hun er smilende og en hver hjemves-ramt backpackers drøm om en moderertatning. Her er internet – og det foregår ved en maskine ved Mama, som betyder, at man næsten skal sidde på skødet af hende.
Mamas Tropical ligger lige ud til en vidunderlig strand og alt emmer af tropisk paradis. Men allerede i morgen har jeg bestil fly til Taveuni, der er en ø østpå. Den bliver kaldt the Garden Island, og Mama var henrygt, da fortalte det, da hun selv er fra den ø. De fleste backpackere tager nu nordvest på hvor Cast Away Island er – den kaldes sådan fordi Cast Away filmen med Tom Hanks blev optaget der.
Jeg har dog et helt andet projekt på Fiji, idet jeg altid har drømt at stå på datolinjen – 180 grader meridianen. Jeg vil simpelt hen stå med det ene ben i i dag og det andet i i går:-) Can´t wait!! Desuden kan øen også prale af at være kulisse til den film, som jeg selv som 15 årig så med stor interesse (noget med hed elskov i vandkanten)- nemlig ”Den blå lagune”

Der var gået et vandrør i mit hotelværelse, men Mama sagde bare, at så måtte jeg jo bo hos hende privat. 3 minutter fra hotellet er nu blevet installeret i gæsteværelset og jeg har fået udleveret nøgler til hele huset.... Mamas dreng bor her også, og vi er jævnaldrende! Hvad årsagen til han stadig bor hjemme er ved jeg ikke – men Mama mener nok ikke han er klar endnu til at flyve fra reden. Jeg kunne jo konstatere, at jeg ogsaa snart skulle hjem og bo ved mama:)

Fra i morgen er det intet Internet,- men selvfølgelig vil der komme opdateringer, når jeg er tilbage i Nadi eller evt. Brisbane.

SE FOTOS HER