.jpg)
Onsdag den 20. januar 2010:
Jeg har set mange fantastiske strande på min rejse, mange palmer og vidunderlig natur. Men på Fiji har de noget som kun kan opleves der. Nemlig datolinien. Når jeg står op om morgenen vil jeg og de andre på Dolphines Bay være de absolut første i verden, der ser solen stå op. Det er da fascinerende!!
Siden eg læste Jostein Gardners bog Maya for år tilbage, har jeg vidst at jeg en dag ville tage til Taveuni og opleve datolinien selv – og nu er jeg her. På datolinien ligger en lille kirke, som holder gudstjenester i går og i dag samtidig og chaufføren forklarede mig at den den lokales avis slogan er ”først med nyhederne”
Regeringen har gjort noget særligt ud af datolinien, som ellers er godt besøgt af turister – en lille tilgroet veje fører ned til et skilt, der er delt midt på, så man kan lade sig forevige med en fod i går og en fod i dag. Men det er nu også den der forunderlige følelse der tæller. Jeg var i hvert fald meget optaget af det, og måtte blive der en halv times tid, så det hele lige kunne falde på plads. Datolinien (eller 180 graders meridianen) kan nemmeste forklares således:
Jorden er som bekendt rund. På ca. halvdelen af jorden er det dag med sollys, og på den anden er det nat uden sol. Så på grund af jordens rotation oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tidspunkt på dagen. Derfor går alle skolebørn verden over i skole ved 8 tiden:-)
Dette sker fordi vi alle har accepteret, at jorden er inddelt i 24 tidszoner. Alle der bor inden for samme tidszone har samme tid og dem der bor i zonen mod øst er en time bagud og omvent dem der bor mod vest. Tidszonerne har dog måtte føje sig for landegrænser og andre politiske forhold, så de er ikke helt lodrette, som man skulle tro.
Problemet er, at hvis man drager østpå og.jpg)
passerer alle 24 tidszoner, så ville man komme en dag foran. Dette problem har man så løst ved definere en såkaldt international datolinie. Datolinien er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede:-)
Fiji er det eneste landfaste områder på kloden, som datolinien går igennem, og således hvor man
tørskoet kan stå blandt de første mennesker på jorden og se en ny dag blive til. Reelt betyder det, at har man haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan man tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. Det er simpelt hen for fantastisk og unik. Bare tanken om at har stået på dette helt enestående ste.jpg)
d på jorden giver en kildende fornemmelse i maven.
For nu ikke at skabe det helt store tidskaos på Fiji har man internationalt bestemt, at alle på Fiji har samme tid – men datolinien er reel nok og kan altså opleves på Taveuni, hvor jeg befinder mig nu.
Tanker om tid.
Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke.
Ovenstående citat er vist fra en filosof der levede før vores tidsregning. Men udsagnet er ikke blevet mindre væsentligt i dag – måske endda mere aktuelt end nogen sinde. Jeg har flere gange på denne rejse oplevet tidsbegrebet som en irritation. Jeg kan ikke ringe banken op, når der pludselig er bøvl med visa-kortet, fordi folk i Danmark sover trygt, mens jeg står med alle mine talenter på den anden side af jorden. Men samtidig er tidsbegrebet blevet en udefinerlig og flydende størrelse, når jeg tænker på Bloggen. På Internettet er tidsbegrebet ligesom ophørt i traditionel forstand. Man bliver en del af et flow, der ikke tager hensyn til en fælles overenskomst om tid. Eller man kan måske sige man bliver sin egen tid i et kæmpe spind af andres private tid. Man befinder sig i et flydende univers, hvor man selv logger sig på og af efter behag.
Er det ikke også sådan at man beregner tid i forhold til noget andet? Hvor lang tid tager det at komme fra A til B? I cyberspace er der ingen faste holdepunkter, intet man kan sættes i forhold til. Man ER bare! Det har ingen praktisk betydning eller særlig relevans hvad klokken var, da jeg på et givet tidspunkt skrev et indlæg til bloggen. Man kan læse det og i det øjeblik bliver teksten, holdningen eller fotoet en del af ens egen private tid – mens den måske (ganske givet) er blevet en del af en andens tid et andet sted på Nettet.
Jeg tror de fleste der tager til Taveuni besøger datolinien – og mon ikke tidsbegrebet lige bliver vendt en ekstra gang, når man helt uvirkeligt står med hver sit ben i to forskellige døgn. Uforklarligt er nok det resultat de fleste kommer til – og så er jeg ligesom tilbage ved udgangspunktet!
Men det gør ikke så meget for det hele ender jo i Cyberspace, hvor der ikke er et klart defineret rum,- og tid er noget vi beregner i forhold til rum,- eller hvad?
SE FOTOS HER
Jeg har set mange fantastiske strande på min rejse, mange palmer og vidunderlig natur. Men på Fiji har de noget som kun kan opleves der. Nemlig datolinien. Når jeg står op om morgenen vil jeg og de andre på Dolphines Bay være de absolut første i verden, der ser solen stå op. Det er da fascinerende!!
Siden eg læste Jostein Gardners bog Maya for år tilbage, har jeg vidst at jeg en dag ville tage til Taveuni og opleve datolinien selv – og nu er jeg her. På datolinien ligger en lille kirke, som holder gudstjenester i går og i dag samtidig og chaufføren forklarede mig at den den lokales avis slogan er ”først med nyhederne”
Regeringen har gjort noget særligt ud af datolinien, som ellers er godt besøgt af turister – en lille tilgroet veje fører ned til et skilt, der er delt midt på, så man kan lade sig forevige med en fod i går og en fod i dag. Men det er nu også den der forunderlige følelse der tæller. Jeg var i hvert fald meget optaget af det, og måtte blive der en halv times tid, så det hele lige kunne falde på plads. Datolinien (eller 180 graders meridianen) kan nemmeste forklares således:
Jorden er som bekendt rund. På ca. halvdelen af jorden er det dag med sollys, og på den anden er det nat uden sol. Så på grund af jordens rotation oplever forskellige dele af Jorden forskellige dele af dagen. Men soltiden defineres lokalt, så ens klokkeslæt beskriver samme tidspunkt på dagen. Derfor går alle skolebørn verden over i skole ved 8 tiden:-)
Dette sker fordi vi alle har accepteret, at jorden er inddelt i 24 tidszoner. Alle der bor inden for samme tidszone har samme tid og dem der bor i zonen mod øst er en time bagud og omvent dem der bor mod vest. Tidszonerne har dog måtte føje sig for landegrænser og andre politiske forhold, så de er ikke helt lodrette, som man skulle tro.
Problemet er, at hvis man drager østpå og
.jpg)
passerer alle 24 tidszoner, så ville man komme en dag foran. Dette problem har man så løst ved definere en såkaldt international datolinie. Datolinien er en grænse mellem to tidszoner midt i Stillehavet mellem Asien og Amerika. Steder lige øst for datolinjen er 24 timer bag efter steder lige vest for linjen. Det giver anledning til en række pudsige fænomener. Et fly direkte fra Australien til Californien lander f.eks. før det lettede:-)Fiji er det eneste landfaste områder på kloden, som datolinien går igennem, og således hvor man
tørskoet kan stå blandt de første mennesker på jorden og se en ny dag blive til. Reelt betyder det, at har man haft en rigtig møgdag i Vestfiji, kan man tage over til østsiden af Fiji og tage den samme dag om igen. Det er simpelt hen for fantastisk og unik. Bare tanken om at har stået på dette helt enestående ste
.jpg)
d på jorden giver en kildende fornemmelse i maven.For nu ikke at skabe det helt store tidskaos på Fiji har man internationalt bestemt, at alle på Fiji har samme tid – men datolinien er reel nok og kan altså opleves på Taveuni, hvor jeg befinder mig nu.
Tanker om tid.
Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke.
Ovenstående citat er vist fra en filosof der levede før vores tidsregning. Men udsagnet er ikke blevet mindre væsentligt i dag – måske endda mere aktuelt end nogen sinde. Jeg har flere gange på denne rejse oplevet tidsbegrebet som en irritation. Jeg kan ikke ringe banken op, når der pludselig er bøvl med visa-kortet, fordi folk i Danmark sover trygt, mens jeg står med alle mine talenter på den anden side af jorden. Men samtidig er tidsbegrebet blevet en udefinerlig og flydende størrelse, når jeg tænker på Bloggen. På Internettet er tidsbegrebet ligesom ophørt i traditionel forstand. Man bliver en del af et flow, der ikke tager hensyn til en fælles overenskomst om tid. Eller man kan måske sige man bliver sin egen tid i et kæmpe spind af andres private tid. Man befinder sig i et flydende univers, hvor man selv logger sig på og af efter behag.
Er det ikke også sådan at man beregner tid i forhold til noget andet? Hvor lang tid tager det at komme fra A til B? I cyberspace er der ingen faste holdepunkter, intet man kan sættes i forhold til. Man ER bare! Det har ingen praktisk betydning eller særlig relevans hvad klokken var, da jeg på et givet tidspunkt skrev et indlæg til bloggen. Man kan læse det og i det øjeblik bliver teksten, holdningen eller fotoet en del af ens egen private tid – mens den måske (ganske givet) er blevet en del af en andens tid et andet sted på Nettet.
Jeg tror de fleste der tager til Taveuni besøger datolinien – og mon ikke tidsbegrebet lige bliver vendt en ekstra gang, når man helt uvirkeligt står med hver sit ben i to forskellige døgn. Uforklarligt er nok det resultat de fleste kommer til – og så er jeg ligesom tilbage ved udgangspunktet!
Men det gør ikke så meget for det hele ender jo i Cyberspace, hvor der ikke er et klart defineret rum,- og tid er noget vi beregner i forhold til rum,- eller hvad?
SE FOTOS HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar