Sidste aften i Puerto Princesa skulle fejres med et "Goodbye-Party". En af tjenerne på hotellet (Bryan) har vi haft det utrolig sjovt med, og han ville gerne arrangerer aftenen, så vi kom de helt rigtige steder hen. Filippinerne er jo kendt for deres karaoke og dette blev så nattens tema! To backpackere på hotellet som vi også har haft meget at gøre med deltog også - nemlig Tom fra Australien og Kozi fra Japan. Vi kan ikke her gå i detaljer med aftenens forløb. Blot sige at vi først kom hjem kl. 05.00 efterladende os en natteliv i byen, der sent vil glemme The Asian Sensations!!
Filippinerne med de fantastiske hvide strande og palmer ser nu engang bedst ud i solskin. Vi er i øjeblikket ramt af endnu et tyfon-regnvejr og det resten af ugen med. Vi har derfor besluttet at rejse fra landet. I morgen tager vi et fly til Bangkok med mellemlanding i Manila. Flyet går fra Puerto Princesa kl. 17 og vi forventer at være i Bangkok ved midnatstid. På fredag tager vi så et fly til Ho Chi Minh City (Saigon) og regner med at rejse rundt i Vietnam i 14 dage. Se vores opdaterede rejserute herunder:
Endnu en gang undgik delfinerne os idet udflugten med båd blev aflyst. Det er vejret og andre forhold der spiller ind, når det bestemmes om disse ture bliver til noget. I stedet besluttede vi at se lidt på Puerto Princesas seværdigheder - og der er faktisk en del. Af højdepunkterne skal nævnes vores besøg på den lokale krokodillefarm og en fængselskoloni, der på mange måder giver begrebet "et åbent fængsel" en ny klang. Kolonien hedder Iwahig Penal Colony og omfatter et37 hektar naturskønt område, der er beplantet med kokospalmer, ris og andre afgrøder, der dyrkes af fangerne og deres familier. Fængslet har omkring 3.000 indsatte og mange af dem bor sammen med deres familier i såkaldte rehabiliteringsområder. Inden for gården er Balsahan River, kendt for sine strømmende vand, der kommer fra det nærliggende bjerg. Iwahig er mere som en moderne gård end et fængsel, hvor fangerne arbejder ubevogtet og får lov til at tjene en indkomst ved at arbejde i de mange butikker, som sælger forskellige håndværk, mest populære er udskårene genstande fremstillet af mahognitræ. Gården lever også godt af de mange turister, der køres ind på fængselsgården i busser. "Fængslet huser alt fra småforbrydere til mordere og mange af dem har lange fængselsstraffe. Når de ikke bare stikker af skyldes det, at straffen for dette er at blive skudt:-) Vi måtte ikke fotografere i fængslet, men det var en stor oplevelse at se dette velfungerende samfund med skoler og kirke - små butikker og en rar og rolig atmosfære. De fanger vi mødte og snakkede med var glade for at være der også selvom de havde været i kolonien i 13 år. Jeg tror at dette resocialiseringsprojekt virker. At skulle sluses ud af et samfund i samfundet, hvor alt tilsyneladende er som "udenfor" må give gode resultater. Bestemt en overvejelse værd for det danske retssystem!!
Vi var som nævnt også på krokodillefarm, men de stakkels krokodiller levede en kummerlig tilvrærelse som de ikke vil være misundt i krodilleverdenen. Men vi fik da lov at holde en for 3 kr. så vi håber pengene går til lidt bedre forhold for dyrene.
Byen i øjeblikket bor i er nærmest landskendt i Filippinerne for at være ren. Bystyret har for år tilbage besluttet, at man ikke gad at se på al det affald som folk smider overalt. Man kriminaliserede derfor denne foretagsomhed efter klippekortsprincippet. Første gang man bliver taget i at smide affald (gælder også cigaretskod) får man en bøde på 100 P. Næste gang er bøden fordoblet til 200 P og fanges man en tredie gang er bøden 1000 P (ca. 100 kr.) plus 2 måneders fængsel. Denne lov har haft den tydelig effekt, at byen er helt ren for affald, gadefejeren er fyret og alle bruger de opstillede skraldespande. Turister advares alle steder om at loven også gælder dem!! Puerto Princesa er efterfølgende 7 år i træk blevet kåret som den reneste by i Filippinerne.
I kina er affaldssituationen lige modsat. Har man købt en is eller tømt sin vandflaske er det stang umuligt at finde en skraldespand. Derimod suser der hobetal af gadefejere rundt og sørger for at der aldrig ligger noget og flyder. De har dermed slået to fluer med eet slag - løst et miljøproblem og afskaffet arbejdsløsheden....
Frederik og jeg er nu nok mest til den filippinske model. Ingen af borgerne her tænker på bøder længere - det er blevet naturligt for dem og så har den megen omtale af loven gjort folk her stolte over, at de bor i den reneste by i landet...
Borgmesteren i byen har desuden for nylig stået i spidsen for udviklingen af en ny eldreven tricycle som nu bliver sat i produktion. Den koster 48p om dagen at være i drift, den larmer ikke og udvikler ingen kulilte. Til sammenligning koster en benzindreven tricycle 200P.
Fakta: Puerto Princesa har 210.000 indbyggere fordelt på 33.000 husstande
Vi er nu ankommet til Puerto Princesa og har indlogeret os på et Hotel der hedder De Loro. Det er et rigtig fedt sted med en god atmosfære. Vi fik den helt store velkomst i receptionen af to fyre fra Singapore, som med det samme inviterede os til en lille velkomstfest om aftenen. Det var samtidig deres sidste aften på Palawan - så der var noget at fejre. Vi skulle drikke den filippinske øl Red Horse, som er mest kendt for to ting - en høj alkoholprocent (6,9%) og en ufattelig lav pris. Som backpackere havde vi meget at tale om, og da de af naturlige årsager er stedkendt i det område vi snart skal rejse i, blev der virkelig set på kort og udvekslet rejseideer. Imens gled den ene Red Horse ned efter den anden, suppleret med lækker kylling der blev hentet et eller andet sted i byen. På et tidspunkt kom der endnu en backpacker til - en fyr fra Australien og endelig slog en af de ansatte tjenere sig ned også. Vi sad lige ud for vores hotelværelse, for strømmen var gået i byen, og her var hyggeligt med stearinlys osv. Desuden skulle det senere vise sig, at det var meget praktisk at vi var så tæt på vores senge. For omkring midnat sparkede hesten virkelig igennem, og vi var ikke mange værd nogen af os. Vi skulle op næste morgen kl. 6 og på tur til verdens længste underjordiske flod, så vi kravlede på alle fire i seng. Frederik siger han har drømt om røde heste i nat:-)
Efter en flyvetur fra Dumaguete til Manila på halvanden time står vi nu i venteposition for vores fly til Puerto Princesa på Palawan. Ventetid på lufthavne er dræbende... Men vi har heldigvis mulighed for at gå ud og nyde det dejlige vejr. På et tidspunkt valgte vi at tage en taxi til den nærmeste Internetafé i Manila. I det største varehus jeg til sato har været i fandt vi aldrig Internetcafeen, men til gengæld en masse fri wifi. Vi har nemlig hørt, at der ikke er så store muligheder for det på Palawan. Så måske bliver det upload det sidste i en korte periode. Men vi er dog før blevet overrasket mht. internetforbindelser, og vi er efterhånden eksperter i at spotte en wifi-forbindelse:-)
PS: Prisen for en flyvetur fra Dumaguete til Puerto Princesa koster det sammen som vi har givet for en billet fra Manila til Bangkok - nemlig 500 kr...
Vores næste stop er øen Palawan og rent logisk ville det være det nemmeste at sejle fra Negros til Palawan - men den færge er ikke opfundet endnu... Derfor er vi nødsaget til at flyve til Manila og vente der i 5 timer på et Fly til Puerto Princesa, som er hovedbyen på Palawan. Heldigvis er flyruterne billige hernede og vi er snart faste kunder ved Cebu Pacific Air. Vi skal flyve mandag den 12. oktober fra Dumaguete kl. 08.45 med forventet ankomst til Puerto Princesa kl. 16.30. Vi glæder os allerede for Palawan skulle være et ekstremt flot sted med en masse uberørt natur (også af tyfonerne). Se den opdaterede rejserute herunder:
zi fra Japan.
