onsdag den 14. oktober 2009

Crooks and crocs


Onsdag den 14. oktober 2009:

Endnu en gang undgik delfinerne os idet udflugten med båd blev aflyst. Det er vejret og andre forhold der spiller ind, når det bestemmes om disse ture bliver til noget.
I stedet besluttede vi at se lidt på Puerto Princesas seværdigheder - og der er faktisk en del. Af højdepunkterne skal nævnes vores besøg på den lokale krokodillefarm og en fængselskoloni, der på mange måder giver begrebet "et åbent fængsel" en ny klang. Kolonien hedder Iwahig Penal Colony og omfatter et37 hektar naturskønt område, der er beplantet med kokospalmer, ris og andre afgrøder, der dyrkes af fangerne og deres familier. Fængslet har omkring 3.000 indsatte og mange af dem bor sammen med deres familier i såkaldte rehabiliteringsområder. Inden for gården er Balsahan River, kendt for sine strømmende vand, der kommer fra det nærliggende bjerg. Iwahig er mere som en moderne gård end et fængsel, hvor fangerne arbejder ubevogtet og får lov til at tjene en indkomst ved at arbejde i de mange butikker, som sælger forskellige håndværk, mest populære er udskårene genstande fremstillet af mahognitræ. Gården lever også godt af de mange turister, der køres ind på fængselsgården i busser. "Fængslet huser alt fra småforbrydere til mordere og mange af dem har lange fængselsstraffe. Når de ikke bare stikker af skyldes det, at straffen for dette er at blive skudt:-)
Vi måtte ikke fotografere i fængslet, men det var en stor oplevelse at se dette velfungerende samfund med skoler og kirke - små butikker og en rar og rolig atmosfære. De fanger vi mødte og snakkede med var glade for at være der også selvom de havde været i kolonien i 13 år. Jeg tror at dette resocialiseringsprojekt virker. At skulle sluses ud af et samfund i samfundet, hvor alt tilsyneladende er som "udenfor" må give gode resultater. Bestemt en overvejelse værd for det danske retssystem!!

Vi var som nævnt også på krokodillefarm, men de stakkels krokodiller levede en kummerlig tilvrærelse som de ikke vil være misundt i krodilleverdenen. Men vi fik da lov at holde en for 3 kr. så vi håber pengene går til lidt bedre forhold for dyrene.

Se flere fotos her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar