A short road that has the longest dream in the world

Søndag den 29. november 2009:

Jeg har bestilt flybillet til Phuket med afgang over middag mandag. Søndagen skulle altså bruges i Bangkok, og jeg besluttede at gå på opdagelse i det kvarter jeg bor i. Med udgangspunkt fra mit hotel (Orchid Guesthouse) lod jeg mig føre ind i Khaosan Road som en forfatter en gang har sagt om; "a short road that has the longest dream in the world" Når man har været her,- så ved man hvad manden mener.

En relativ kort gade i den centrale del af en millionby, der trods sin størrelse kan byde på alt, hvad man kan forestille sig,- og en stor del af det er drømme. Tiggeren på gadehjørnet drømmer om et andet liv, backpackerne, der ses overalt, drømmer om næste rejsemål og den massive religiøse tilstedeværelse sætter i sig selv drømmene i gang. Butikker, restauranter, barer og natklubber er mestre i at skabe drømme – her søsættes drømmeskibe lastet med kærlighed og nye venskaber natten igennem. Khaosan Road er drømmenes gade – men den sover aldrig.

I de sidste 20 år, har Khaosan Road udviklet sig til en reel "Backpacker ghetto". Her får man byens billigste indkvartering, der spænder fra 'madras i en kasse " til 3-stjernede hoteller. Det er også muligt at tage busser herfra til næsten alle turistmål i Thailand lige fra Chiang Mai i nord til Koh Pha Ngan i syd. Der er mange forholdsvis billige rejsebureauer, der kan arrangere visum og transport til de omkringliggende lande i Cambodja, Laos, Vietnam og Malaysia. Det er bl.a her jeg senere skal have lavet mit visum til Indien. Det tager 6 dage – men kan vist gøres på 4 dage, hvis man betaler ekstra (penge gør altså en forskel herude)

Området er samtidig med at være et internationalt kludetæppe af mange nationaliteter også stedet, hvor man side om side finder muslimer, buddhister og det jødiske samfund i Bangkok. Templer, synagoger og moskeer vidner om de religiøse retningers tilstedeværelse.

I morgen går turen som nævnt til Phuket – et af landet mest kendte turistmål. Stedet er nu mere valgt, fordi der her findes en international lufthavn, der kan bringe mig videre på min asientur.

Se fotos fra Khaosan Road

Video af Khaosan Road ved nattetid

Svenske fordele

Lørdag den 28. november 2009;

Nu er det et faktum; V.I.P. busser er R.I.P busser!!!

Bussen til Bangkok brød sammen på halvvejen og chaufføren meddelte kort, at det nok ville tage et par timer at få lavet. Det var 35 grader i skyggen og alle søgte ud af den varme bus og fandt skygge bag den. Lidt kunne den da bruges til.

Et par lyshårede svenske piger jeg havde snakket med undervejs besluttede at forsøge at tage den sidste del af turen på tommelfingeren. De tog deres rygsække, og med det blonde hår viftende i det lette brise stoppede den første bil, der kørte forbi. Svenskerne vinkede til os, mens vi var efterladt i heden.
4 franske fyre med rastafari hår og pludrebukser ville nu gøre tøsernes nummer efter og stllede sig ud til vejen med tommelfingeren ude. Der blev de så stående i en time, indtil to nye busser kom og hentede os alle. De franske fyre tog det nu med et smil og som de sagde; De svenskere har nu nogle fordele som vi ikke har:-)

To timer for sent ankom vi til Bangkok til en busstation uden for byen til en flot solnedgang. En taxi kostede det samme som hele turen fra Koh Chang:( Nu er jeg havnet på Khaosan Road i bymidten, der er det kvarter, hvor backpackere samles pga af de mange billige guesthouses. Her er en vild Bangkok-stemning her ved aftenstid med en milliard restauranter og gøgl i gaden. Jeg har fundet et fint sted at bo til 400 bath (60 kr.) og det er billigt her i byen.

Jeg bliver i Bangkok til mandag, hvor turen går videre til Phuket.

FOTOS KAN SES HER