Mandag den 4. januar 2010: Idag gav jeg en ældre mand 60 cent, som han manglede til bussen. At jeg pludselig følte solidaritet med en tigger skyldes nedenstående historie.
Jeg forlod jeg Asfield Manor kl. 10.00 og opdagede heldigvis inden afrejse, at jeg havde forudbetalt 95 dollars for meget. Sandy undskyldte og udbetalte straks pengene. Det skulle senere vise at være mere end heldigt for mig – idet det var de eneste kontanter jeg havde – og fordi mit Visa-kort meldte, at kontoen var tom (præcis som det skete på Borneo). Jeg regnede dog med, at problemet ville være løst inden jeg ankom til Melbourne.
Denne gang fløj jeg med Tiger Airways – et lavprisselskab i Australien. En billet fra Sydney til Melbourne koster 86 dollars:-)Ved ankomsten til Melbourne skulle jeg tage en bus til St. Kilda Beach, hvor mit backpacker hotel ligger. Men den sidste bus var lige kørt, og taxa den eneste mulighed. Det kostede 60 dollars. Endelig kom jeg frem til Oslo Hotel, hvor jeg skal bo de næste tre dage. De fleste backpacker-hostels ligger i dette område pga. af stranden og den meget afslappede stemning, hvor der tilsyneladende er plads til 
alle typer og nationaliteter. Jeg fik klaret de sædvanlige praktiske ting i receptionen på hotellet – men da vi kom til betalingen, var den gal med mit visakort... Fyren i receptionen kiggede på mig med der blik ”Nåhhh – der er nok ikke flere penge på kontoen makker...” Her er 28 grader i skyggen – men det var ikke derfor sveden begyndte at løbe. Jeg var fortabt!! Jeg smilede nu det mest charmerende smil jeg kunne frembringe – det der utallige gange har gjort min mor blød, når jeg skulle opnå noget som lille, men intet hjalp det. Ingen penge – ingen seng. I lommen havde jeg præcis 4,10 dollars efter jeg havde betalt depositum for nøglen – så jeg havde hverken råd til mad, internet (emailskrivning) eller noget andet. Nu var gode råd dyre, - den enste måde jeg kunne klare problemet på var at få en andens visakort til at betale! Jeg ringede derfor til mine forældre, der måtte kunne hjælpe. Men klokken var kun 06.00 i Danmark, og så sover man jo og putter sig dybt under den varme dyne - så ingen kære forældre tog mine mange kald – der foregik mens manden i receptionen stod og trommede med fingrene på disken. Plan B igangsattes – min ex-kone Lis måtte kunne hjælpe, og hun tog telefonen!! Efter en kort præsentation af problemet blev hun overgivet til hotelmanden, så hun kunne give ham alle sine data på sit kreditkort. Men chok – hendes kort virkede heller ikke. Det viste sig, at årsagen var, at hun ikke har Visa-kort men almindeligt Dankort. Herefter blev Line min datter vækket og forestillingen begyndte forfra. Her virkede kortet – og jeg kunne ånde lette op, da min hotelregning for de næste tre dage var betalt og jeg fik udleveret nøglen.Nu måtte jeg blot gå en tur og afvente, at klokken blev så mange, at bankerne åbnede i Danmark. Klokken 09.00 (dansk tid) fik jeg fat i banken, der lovede at ordne problemet, og at jeg ville kunne hæve kontanter igen i løbet af en time:-) Men efter 2 timer virkede kortet stadig ikke og jeg var næsten i konstant kontakt med Carina i banken,- der arbejdede hårdt for sagen. Fattig og sulten vandrede jeg rundt og så på strømmen af turister og backpackere, der åd pizza og burgere i et væk.
alle typer og nationaliteter. Jeg fik klaret de sædvanlige praktiske ting i receptionen på hotellet – men da vi kom til betalingen, var den gal med mit visakort... Fyren i receptionen kiggede på mig med der blik ”Nåhhh – der er nok ikke flere penge på kontoen makker...” Her er 28 grader i skyggen – men det var ikke derfor sveden begyndte at løbe. Jeg var fortabt!! Jeg smilede nu det mest charmerende smil jeg kunne frembringe – det der utallige gange har gjort min mor blød, når jeg skulle opnå noget som lille, men intet hjalp det. Ingen penge – ingen seng. I lommen havde jeg præcis 4,10 dollars efter jeg havde betalt depositum for nøglen – så jeg havde hverken råd til mad, internet (emailskrivning) eller noget andet. Nu var gode råd dyre, - den enste måde jeg kunne klare problemet på var at få en andens visakort til at betale! Jeg ringede derfor til mine forældre, der måtte kunne hjælpe. Men klokken var kun 06.00 i Danmark, og så sover man jo og putter sig dybt under den varme dyne - så ingen kære forældre tog mine mange kald – der foregik mens manden i receptionen stod og trommede med fingrene på disken. Plan B igangsattes – min ex-kone Lis måtte kunne hjælpe, og hun tog telefonen!! Efter en kort præsentation af problemet blev hun overgivet til hotelmanden, så hun kunne give ham alle sine data på sit kreditkort. Men chok – hendes kort virkede heller ikke. Det viste sig, at årsagen var, at hun ikke har Visa-kort men almindeligt Dankort. Herefter blev Line min datter vækket og forestillingen begyndte forfra. Her virkede kortet – og jeg kunne ånde lette op, da min hotelregning for de næste tre dage var betalt og jeg fik udleveret nøglen.Nu måtte jeg blot gå en tur og afvente, at klokken blev så mange, at bankerne åbnede i Danmark. Klokken 09.00 (dansk tid) fik jeg fat i banken, der lovede at ordne problemet, og at jeg ville kunne hæve kontanter igen i løbet af en time:-) Men efter 2 timer virkede kortet stadig ikke og jeg var næsten i konstant kontakt med Carina i banken,- der arbejdede hårdt for sagen. Fattig og sulten vandrede jeg rundt og så på strømmen af turister og backpackere, der åd pizza og burgere i et væk. Det var her den ældre bums kom hen til mig og spurgte om jeg ikke havde lidt penge til overs. Jeg betænkte mig ikke 2 sekunder og halede de sidste 60 cents jeg havde på mig op af lommen og gav manden dem med et stort smil.
Endelig efter 2 timer og 35 minutter virkede kortet og solen gik ned ove
r Melbourne og der blev ro. En lang og stressende dag blev reddet på stregen af Line og hendes visa-kort, og jeg fejrede det med en stor pizza!!! I øvrigt brugte jeg ventetiden på stranden, som det ses af billederne....
PS: Årsagen til den manglende kreditværdighed skyldes nogle sikkerhedsbestemmelser om, at man i udlandet kun må hæve 2000 kr. om dagen samt aldrig mere end 20.000 kr. pr. løbende 30 dage. Det var den sidste regel, der lukkede mit kort.
Se fotos herunder:
