Viser opslag med etiketten Borneo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Borneo. Vis alle opslag

mandag den 4. januar 2010

Kite-surfung og kreditværdighed...

Mandag den 4. januar 2010:

Idag gav jeg en ældre mand 60 cent, som han manglede til bussen. At jeg pludselig følte solidaritet med en tigger skyldes nedenstående historie.

Jeg forlod jeg Asfield Manor kl. 10.00 og opdagede heldigvis inden afrejse, at jeg havde forudbetalt 95 dollars for meget. Sandy undskyldte og udbetalte straks pengene. Det skulle senere vise at være mere end heldigt for mig – idet det var de eneste kontanter jeg havde – og fordi mit Visa-kort meldte, at kontoen var tom (præcis som det skete på Borneo). Jeg regnede dog med, at problemet ville være løst inden jeg ankom til Melbourne.
Denne gang fløj jeg med Tiger Airways – et lavprisselskab i Australien. En billet fra Sydney til Melbourne koster 86 dollars:-)Ved ankomsten til Melbourne skulle jeg tage en bus til St. Kilda Beach, hvor mit backpacker hotel ligger. Men den sidste bus var lige kørt, og taxa den eneste mulighed. Det kostede 60 dollars. Endelig kom jeg frem til Oslo Hotel, hvor jeg skal bo de næste tre dage. De fleste backpacker-hostels ligger i dette område pga. af stranden og den meget afslappede stemning, hvor der tilsyneladende er plads til alle typer og nationaliteter. Jeg fik klaret de sædvanlige praktiske ting i receptionen på hotellet – men da vi kom til betalingen, var den gal med mit visakort... Fyren i receptionen kiggede på mig med der blik ”Nåhhh – der er nok ikke flere penge på kontoen makker...” Her er 28 grader i skyggen – men det var ikke derfor sveden begyndte at løbe. Jeg var fortabt!! Jeg smilede nu det mest charmerende smil jeg kunne frembringe – det der utallige gange har gjort min mor blød, når jeg skulle opnå noget som lille, men intet hjalp det. Ingen penge – ingen seng. I lommen havde jeg præcis 4,10 dollars efter jeg havde betalt depositum for nøglen – så jeg havde hverken råd til mad, internet (emailskrivning) eller noget andet. Nu var gode råd dyre, - den enste måde jeg kunne klare problemet på var at få en andens visakort til at betale! Jeg ringede derfor til mine forældre, der måtte kunne hjælpe. Men klokken var kun 06.00 i Danmark, og så sover man jo og putter sig dybt under den varme dyne - så ingen kære forældre tog mine mange kald – der foregik mens manden i receptionen stod og trommede med fingrene på disken. Plan B igangsattes – min ex-kone Lis måtte kunne hjælpe, og hun tog telefonen!! Efter en kort præsentation af problemet blev hun overgivet til hotelmanden, så hun kunne give ham alle sine data på sit kreditkort. Men chok – hendes kort virkede heller ikke. Det viste sig, at årsagen var, at hun ikke har Visa-kort men almindeligt Dankort. Herefter blev Line min datter vækket og forestillingen begyndte forfra. Her virkede kortet – og jeg kunne ånde lette op, da min hotelregning for de næste tre dage var betalt og jeg fik udleveret nøglen.Nu måtte jeg blot gå en tur og afvente, at klokken blev så mange, at bankerne åbnede i Danmark. Klokken 09.00 (dansk tid) fik jeg fat i banken, der lovede at ordne problemet, og at jeg ville kunne hæve kontanter igen i løbet af en time:-) Men efter 2 timer virkede kortet stadig ikke og jeg var næsten i konstant kontakt med Carina i banken,- der arbejdede hårdt for sagen. Fattig og sulten vandrede jeg rundt og så på strømmen af turister og backpackere, der åd pizza og burgere i et væk.

Det var her den ældre bums kom hen til mig og spurgte om jeg ikke havde lidt penge til overs. Jeg betænkte mig ikke 2 sekunder og halede de sidste 60 cents jeg havde på mig op af lommen og gav manden dem med et stort smil.

Endelig efter 2 timer og 35 minutter virkede kortet og solen gik ned over Melbourne og der blev ro. En lang og stressende dag blev reddet på stregen af Line og hendes visa-kort, og jeg fejrede det med en stor pizza!!!

I øvrigt brugte jeg ventetiden på stranden, som det ses af billederne....
PS: Årsagen til den manglende kreditværdighed skyldes nogle sikkerhedsbestemmelser om, at man i udlandet kun må hæve 2000 kr. om dagen samt aldrig mere end 20.000 kr. pr. løbende 30 dage. Det var den sidste regel, der lukkede mit kort.

Se fotos herunder:





tirsdag den 8. december 2009

Rejsen går videre til Brunei

I dag tager jeg fra Kota Kinabalu, men bliver på Borneo. Jeg tager nemlig til det lille islamiske sultandømme Brunei. Landet er nok mest kendt for olie og penge - men som dansker overser man jo ikke de små lande... Jeg bruger nok et par dage i Brunai inden turen går til Kuala Lumpur. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

mandag den 7. december 2009

Civiliceret regnskov


Mandag den 7. december 2009;

I dag havde jeg egentlig besluttet at købe en tur i en Borneo´ske jungle. Men turene er meget dyre – og man kommer sjældent tæt på dyrene. Et par backpackere fra Italien jeg talte med, sagde at det desuden var alt for varmt og at turens succes udelukkende byggede på guidens kvalitet. De anbefalede i stedet for Lok Kawi Wildlife Park ca. 30 km fra byen.

Jeg tog deres opfordring op, og indgik en længere forhandling med en taxichauffør om prisen. Han skulle nemlig vente på mig imens jeg var inde i parken. Herefter gik turen ellers til The Wildlife.

Parken blev åbnet i 2007, og er altså ret ny. Opskriften er at man har taget et stykke regnskov og hegnet det ind. Ud over et kæmpe areal med diverse hovedsageligt malaysiske dyr er der også et spændende indrettet botanisk afsnit.

Dyrene har gode forhold i parken, og selv om det tangerer en zoologisk have med bure til nogle af dyrene, så var det en helt særlig oplevelse pga af junglekulissen. Det eneste faremoment for dyrene må siges at være de horder af larmende japanske turister, der tilsyneladende uden hensyn moser omkring støjende med al deres kamera issenkram, men de knipser efter akt der bevæger sig.

Jeg ved ikke om japanere overhovedet er klar over, at ikke alle ting der bevæger sig er fjernstyret og computerproduceret – men deres opførsel kunne synes sådan!

Jeg var i parken et par timer inden jeg gennemsvedig vendte tilbage til den ventende chauffør. Monsunregnen har endnu ikke vist mens jeg har været i Borneo – og december skulle ellers være meget regnfuld. I stedet er her en kvælende varme – der understreges af næsten ingen vind.

SE FOTOS HER

lørdag den 5. december 2009

Bonusviden om Malaysia

I dag rejser jeg til Kota Kinabalu på Borneo. Dermed besøger jeg det 8 land på min rejse i Asien. Herunder får du som altid lidt bonusviden:
  • Ipoh, som er den tredje største by i Malaysia, er også kendt som "City of millionaires«.
  • De vigtigste religioner i Malaysia er islam, efterfulgt af buddhisme, kristendom og hinduisme.
  • Malaysia består af over to hundrede øer og dens kyst breder sig over et areal på omkring 4.675 km.
  • Clearwater Cave i Malaysia er den længste hule i det sydøstlige Asien, der strækker sig over 100 km.
  • Malaysia kan prale af at være hjemsted for de ældste regnskove i verden. Mange af træerne er over 100 meters højde.
  • Kun 0,85% folk i Malaysia bruge bredbånd internet tjenester.
  • Malaysia producerer kun 15 spillefilm, men 300 til 400 tv-dramaer og føljetoner hvert år.
  • Petronas Twin Towers i Kuala Lumpur var verdens højeste indtil Taipei 101 overtog.
  • Den længste King Cobra i verden, måling 5.54m, blev fanget i live i Port Dickson, i april 1937.
  • Valuta Malaysia er ringgit Malaysia eller RM.
  • Mottoet for Malaysia er »Bersekutu Bertambah Mutu«, som betyder "enhed gør stærk«.
  • Malaysia er opdelt i to regioner, West Malaysia (halvøen) og Øst Malaysia (Borneo Island).
  • Det højeste punkt i Malaysia er dannet af Mount Kinabalu (4.100 m), der ligger i Kinabalu National Park, Borneo.
  • Den største blomst i verden, Rafflesia, findes i regnskoven i Malaysia.
  • MALAYSIA har 65.877 km motorvej. Det er mere end Jordens omkreds

Rejserute opdateret

Efter nogle dejlige og spændende (og dyre) dage i Singapore, går rejsen nu videre til Malaysia. Inden jeg senere besøger Kuala Lumpur og den vestlige del af landet, tager jeg lige et smut til Borneo. Trods monsunregn tager jeg en tre fire dage i Kota Kinabalu.
Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort