Efter en meeeget lang flyrejse er jeg ankommet til London fra Kuala Lumpur. Jeg er flyttet ind på Laurels Hotel, som mere er en slags bed and breakfast. Jeg bor på det billigste værelse med fælles bad til den nette pris af 400 kr. Jeg må se at vænne mig til nye prisforhold, ligesom kulden var et lige så stort chok, som da jeg for 5 måneder siden stod af et i fly i Beijing og blev ramt af varmen.
Jeg har ikke sovet så meget i flyet, da jeg ved at det bedste råd mod jetlag er at sove meget lidt (I hvert fald når man flyver fra øst til vest) ellers er det omvendt. Nu vil tiden vise om jeg overhovedet kan falde i søvn:-)
I morgen tager jeg over middag et fly til billund, hvor jeg regner med at være kl. 14.30.
Idag var den oprindelige plan, at vi ville på en city-tour på motorcykler. Altså lejede vi et par motorcykler og kørte mod kejserpaladset i by midten. Stedet er blevet udnævnt af UNESCO som bevaringsværdigt, og skal derfor renoveres og holdes ved lige. Det gør man i Vietnam bl.a med en hel del plastic. Ikke lige vores stil! Her savner vi en Mao, der beordrer at det gøres ordentlig!!
Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945.De mange år som kejserlig hovedstad, er smittet af på omegnen, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser at besøge. Smukke og hver med sin historie. Hué blev opført som en befæstet by, citadellet med en bymur og den beskyttende kanal omkring. Det var tilbage i omkring 1800. Der boede flere hundrede inde i citadellet. Helt inde i midten blev kejserens bolig og regerings-bygninger opført som Den Forbudte By, bygget som den i Beijing dog i mindre skala. Byen er traditionel hjemsted for kultur og lærdom. Den berømte general, Vo Nguyen Giap, og selveste Ho Chi Minh har taget eksamener i byen.
Men efter at have forladt citadellet blev Frederik og jeg væk fra hinanden. I trafikkens kaos kunne vi pludselig ikke se hinanden. Jeg mødte tilfældigt en vietnamesisk lærer, der synes det kunne være sjovt at vise mig en lokal cafe for lokale undervisere, der jo alle havde fri om søndagen. Vi kørte til cafeen og jeg skrev adressen på mobilen til Frederik.
Sikke en oplevelse! 100 lærere var samlet, og der blev drukket tæt og sunget karaoke. Min nye lærerven var også på motorcykel og havde iøvrigt sin kone og t0 børn med. Det skulle senere vise sig, at ordsproget om, at præstens og lærerens børn er de værste - holder stik.
På restauranten fik vi adskillige øl og vietnamesisk mad. Han fortalte at han han tjente 500 kr. om måneden og derfor var nød til at arbejde om lørdagen også. Frederik dukkede også op, og så blev der virkelig drukket igennem. Vores nye vietnamesiske familie hældte hele tiden øl op og sagde "Så bunder vi..." Vi endte på en slags privat bådtur på Parfume River og så et tempel. På turen, der varede et par timer, fortsatte serveringen af øl og på et tidspunkt blev båden stoppet, og Frederik og jeg sprang i floden. Ikke mange turister har vist gjort det. Børnene var med og var ganske umulige. De kravlede rundt på os og smed vores ejendele i floden hvis de havde muligheden. Først min kasket, så Frederik trøje og shorts. V tog det nu med et smil og forstod, at man i Vietnam lader børnene udfolde sig uden grænser. I morgen er vi inviteret til lærerens skole og glæder os til at se, hvordan det foregår.
I aften skal vi til middag hos parret og vi skal have blæksprutte. Senere skal vi på Karaokebar. Kan livet være bedre? Vi er i hvert fald forberedt på, at vi nok skal "bunde" nogle gange undervejs:-)
Vi stod op i dag til silende regn. Hele Beijing var fyldt af paraplyer og regntøj. Frederik, som ikke havde en regnfrakke med hjemmefra, købte et regnslag af en gadesælger. 12 yuan er prisen for sådan en – og han har allerede lappet den adskillige steder med Gaffa-tape:-) Vi tog direkte til Beijings hovedbanegård – og når vi tænker tilbage på banegården i Odense, hvor vores rejse begyndte, kan banegården i Beijing godt virke en smule angstprovokerende. Så stor en banegård har vi aldrig oplevet. Vi spørg os selv, hvor alle de mennesker kommer fra. Vi kom heldigvis i god tid, så vi ikke havde stress over alle køerne, sikkerhedstjek osv. Alle togstationer og subways i Beijing begynder med at tasker og bagage køres gennem X-ray.
Kl. 12.46 stod vi så på tog D135 fra Terminal 5 spor 4. Toget er et hurtigtog og kører til Zhengzhou på 5 timer non stop. Vi har købt "hard-seat" billetter og givet 200 yuan pr. mand. At vi er kommet til et land hvor staten styrer alt med hård hånd mærkes også på banegården. Alle der skal med et bestemt tog samles i særlige ventehaller efter det obligatoriske sikkerhedstjek. Her venter man så på at en uniformeret dame giver grønt lys til at stå i kø. Først herefter kan man få adgang til selve perronen. Ingen behøves altså at tænke selv – det gør andre for en. Man skal blot lytte til den uniformerede dame, og kende sin plads i køen. Det er overraskende at et på mange måder moderne samfund på denne måde stadig kan fungere i en moderne frit tænkende demokratisk verden. Da vi i går snakkede med to veluddannede kinesere, der begge var lærere, viste det sig, at ingen af dem kendte til begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmem Square) for år tilbage. Det eneste de vidste var, at "der vist havde været en slags studenterbevægelse engang sidst i 80´erne" Med andre ord virker statens censur!! De var noget overrasket, da vi bragte nyhederne til dem, og vi er sikker på, at de ikke helt stolede på vores beretning om studenteroprøret!
Da vi ankom til Zhengzhou var der en trykkende varme og 29 grader i skyggen. Vi er kommet til en by med 2 millioner mennesker, hvor der absolut er langt mellem turister og backpackers. Det her er sand og uspoleret kinesisk kaos. Vi var chokerede, da vi stod af toget og alle folk gloede på os og pegede fingre... Der er absolut ingen der taler engelsk og det hotel vi havde fundet i Lonely Planets bog om China viste sig at være et luksushotel. Det er første gang denne "bibel" har skuffet os. Vi fandt så efter lang tids søgning et andet hotel (Zhengxing Hotel) Det er billigt (ca 60 kr. pr overnatning) og folk er søde, selv om de intet forstår. Vi er lidt i tvivl om hvor lang tid vi bliver i dette menneskekaos – og da hotellet ikke har Internet, skal vi også ud og finde en Internet-café, og så skal vi til at finde ud af, hvordan vi kommer til Xian. Det er nemlig vores næste stop.
Kineserne virker ekstremt uopdragne på os. De snotter og spytter over alt, og de holder aldrig hånden for munden, når de nyser eller hoster. Selv i toget så vi en mand spytte. Vi har desuden fået bekræftet, at der faktisk spises hunde i Kina. Vi er enige om, at vi trods alt hellere spiser grisefødder!!
Her er et link til dagens foto. Vi beklager at vi den næste månede får meget svært ved at updatere vores blog, da den er censureret af de kinesiske myndigheder. Nøjagtig som alle andre der bruger blogger com
I Kina er blogger.com censureret så ingen kan besøge de bloggere, der bruger denne service. Dette betyder også at vi ikke kan uploade noget eller skrive til siden. Vi forsøger at sende lidt pr. mail til bloggen og håber det virker. Vi kan desværre ikke engang tjekke det:-(
Da jeg var 6 år forsøgte jeg for første gang at komme til Kina. Med en lille skovl i sandkassen fulgte jeg min fars råd om at grave mig ned til kineserne. Forsøget strakte sig over 4 timer inden jeg opgav. Jeg var dog selv overbevist om, at jeg egentlig nåede ret langt. I dag ved jeg bedre. 9 timer i en Boing 767 skulle der til inden vi endelig kunne stå midt i Beijings menneskemylder og indsnuse de enorme mængder af bilos der ligger som en tung sky over byen. Inden da var vi gennem et sundhedstjek i lufthavnen hvor store scannere målte vores kropstemperatur og godkendte os til indrejse. Forinden havde vi besvaret et længere spørgeskema, hvor vi undlod at fortælle om de små skavanker, der naturligt følger med, når man lever det hurtige europæiske provinsbyliv:-) Vi besluttede os for at tage en taxi til Beijing Far East International Youth Hostel, hvor vi skal bo de næste to dage. Ingen taler engelsk her – men kineserne virker meget imødekommende. Vi har begge jetlag og har mindst brugt 70 procent af den energi vi havde i Kastrup. Klokken 14.00 lokal tid var vi på hotellet, men selv om vi sagtens kunne sove et par timer, var vi enige om at stå trætheden imod ind til i aften. Hotellet ligger i den gamle bydel og der er ikke ret langt til nogen ting, så vi gik på eventyr og udforskede vores nye nærmiljø med et city-kort i hånden. Frederik viste hvordan en urban-guide virkelig finder grundsubstansen af en millionby! Hans slog ud med armene og førte os ud i den værste slum vi til dags dato har oplevet. Under turen der gik dybere og dybere ind i hjertet af Beijings slum blev vi mere og mere stille. Overvældet og rystet. Da vi endelig fandt ud igen var Frederiks eneste kommentar: "Lad os finde en Mc Donald – jeg har et akut behov for noget jeg kender"
Vi har besluttet at booke et hotel til de første dage i Beijing. Herefter vil vi vurdere om vi skal skal skifte til et andet eller blive. Any way - det er rart ikke at skulle bruge tid på "hotel-finderi" efter en lang flyvetur;-) Læs om hotellet herunder
Beijing Far East International , anses som det bedste hostel i Beijing, er beliggende i et eneretsområde og beskyttede Hutong området, med mange lokale restauranter, små butikker, postkontor, Bank of China, supermarkeder osv. Blot 10 minutter gang fra alleyways til Tian'anmen Square, Qianmen Business Center og Den forbudte by. Vandrerhjemmet blev tidligere bopæl for en krigsherre i begyndelsen af sidste århundrede. Der er i en traditionel kinesisk gårdsplads og husene er bygget i stil med Qing-dynastiet, rolige og behagelige. Mange af de historiske attraktioner herunder Tian'anmen Square, Den forbudte by, Liulichang (Antik marked) og tidligere ambassade område ... Vandrerhjemmet udlejer også cykler, så de besøgende kan nyde Hutong området i deres eget tempo.
Faciliteter Hostel åben 24h TV-stue Self-catering køkken Fælles værelse (r) Vaskeri faciliteter Cycle udlejning til rådighed på eller nær hostel Air conditioning Internet adgang Kreditkort Café / Bar Vekselkontorer på eller nær hostel Baggage Store Skabe tilgængelige Ikke ryger værelse / område
Vores rejseplan er netop blevet ændret, så endnu en flyafgang er booket. Den kinesiske ambasade ønskede nemlig meget præcis at vide, hvornår vi igen forlader landet. Vi har derfor måtte berolige den kinesiske ambasade om, at vi ikke har tænkt os at blive. Vi har derfor booket et fly mod Filippinerne den 1. oktober. Se oversigt:
