Vi stod op i dag til silende regn. Hele Beijing var fyldt af paraplyer
og regntøj. Frederik, som ikke havde en regnfrakke med hjemmefra,
købte et regnslag af en gadesælger. 12 yuan er prisen for sådan en –
og han har allerede lappet den adskillige steder med Gaffa-tape:-)
Vi tog direkte til Beijings hovedbanegård – og når vi tænker tilbage
på banegården i Odense, hvor vores rejse begyndte, kan banegården i
Beijing godt virke en smule angstprovokerende. Så stor en banegård har
vi aldrig oplevet. Vi spørg os selv, hvor alle de mennesker kommer
fra.
Vi kom heldigvis i god tid, så vi ikke havde stress over alle køerne,
sikkerhedstjek osv. Alle togstationer og subways i Beijing begynder
med at tasker og bagage køres gennem X-ray.
Kl. 12.46 stod vi så på tog D135 fra Terminal 5 spor 4. Toget er et
hurtigtog og kører til Zhengzhou på 5 timer non stop. Vi har købt
"hard-seat" billetter og givet 200 yuan pr. mand.
At vi er kommet til et land hvor staten styrer alt med hård hånd
mærkes også på banegården. Alle der skal med et bestemt tog samles i
særlige ventehaller efter det obligatoriske sikkerhedstjek. Her venter
man så på at en uniformeret dame giver grønt lys til at stå i kø.
Først herefter kan man få adgang til selve perronen. Ingen behøves
altså at tænke selv – det gør andre for en. Man skal blot lytte til
den uniformerede dame, og kende sin plads i køen. Det er overraskende
at et på mange måder moderne samfund på denne måde stadig kan fungere
i en moderne frit tænkende demokratisk verden.
Da vi i går snakkede med to veluddannede kinesere, der begge var
lærere, viste det sig, at ingen af dem kendte til begivenhederne på
Den Himmelske Freds Plads (Tiananmem Square) for år tilbage. Det
eneste de vidste var, at "der vist havde været en slags
studenterbevægelse engang sidst i 80´erne" Med andre ord virker
statens censur!! De var noget overrasket, da vi bragte nyhederne til
dem, og vi er sikker på, at de ikke helt stolede på vores beretning om
studenteroprøret!
Da vi ankom til Zhengzhou var der en trykkende varme og 29 grader i
skyggen. Vi er kommet til en by med 2 millioner mennesker, hvor der
absolut er langt mellem turister og backpackers. Det her er sand og
uspoleret kinesisk kaos. Vi var chokerede, da vi stod af toget og alle
folk gloede på os og pegede fingre... Der er absolut ingen der taler
engelsk og det hotel vi havde fundet i Lonely Planets bog om China
viste sig at være et luksushotel. Det er første gang denne "bibel" har
skuffet os. Vi fandt så efter lang tids søgning et andet hotel
(Zhengxing Hotel) Det er billigt (ca 60 kr. pr overnatning) og folk er
søde, selv om de intet forstår. Vi er lidt i tvivl om hvor lang tid vi
bliver i dette menneskekaos – og da hotellet ikke har Internet, skal
vi også ud og finde en Internet-café, og så skal vi til at finde ud
af, hvordan vi kommer til Xian. Det er nemlig vores næste stop.
Kineserne virker ekstremt uopdragne på os. De snotter og spytter over
alt, og de holder aldrig hånden for munden, når de nyser eller hoster.
Selv i toget så vi en mand spytte. Vi har desuden fået bekræftet, at
der faktisk spises hunde i Kina. Vi er enige om, at vi trods alt
hellere spiser grisefødder!!
Se fotos fra den 4. september 2009 her:http://www.me.com/gallery/#100055
Ingen kommentarer:
Send en kommentar