Bling Bling i Gold Coast

Mandag den 25. januar 2010;

Jeg ankom med tog til Gold Coast, og tog herfra en taxi til Mermaid Beach, hvor mit hotel ligger. For en gangs skyld bor jeg ikke på et backpackersted, da alle disse var fuldt booket. Det er ca. dobbelt så dyrt at bo på Comfort Inn, men så er her også eget toilet og bad, fladskærms-tv og fri wifi (selv om det er dræbende langsomt) – her er også aircondition, varmt vand og køleskab. Så det er ren luksus.
Dette luksus passer i øvrigt rigtig godt til byen. Her er masser af bling bling, og fikse moderigtige piger, der vandre rundt og viser deres nye bikini frem. Her er enorme hotelkæder, mange forlystelsesparker og restauranter i hobetal. Det kræver mange penge at chille her, og indimellem går der også alt for meget Las Vegas i den efter min smag. Men det folk kommer for (ud over natteliv, disco og Pub Crawl ) er stranden, og den er fantastisk.
Gold Coast City er nemlig kendt for sit solrige subtropiske klima, surfer stranden, og en skyline, der domineres af højhuse og boligblokke. Der er desuden en regnskov i ”baghaven” i den vestlige del af byen. Her er der 290 solskindage om året!

Byen består af 57 km. kyststrækning med nogle af de mest populære surf steder i Australien og resten af verden, herunder Stradbroke Island, The Spit, Main Beach, Surfers Paradise, Broadbeach, Mermaid Beach, Nobby Beach, Miami, Burleigh Beach, Tallebudgera Beach, Palm Beach og Currumbin Beach,
Omkring 10 millioner turister besøger Gold Coast hvert år. Turisme er regionens største industri, og bidrager med mere end $ 4,4 mia til byens økonomi hvert år. Der er cirka 65.000 sengepladser, 60 kilometer strand, 600 km af kanalen, 100.000 hektar naturområde, 500 restauranter, 40 golfbaner og 6 store forlystelsesparker i byen.
Jeg kom allerede til Mermaid Beach kl. 10.00 og vandrede med det samme til stranden – 2 minutter fra hotellet. Efter et par timers stegning vandrede jeg nordpå til det vilde centrum for turismen her – nemlig Surfers Paradise. Der er vild gang i den overalt, og det minder på mage måder om de populære strande på de canariske øer. Over middag vågner folk op efter nattens drama og smider sig enten ved vandet eller i skyggen på en eller anden pub med kølige (og dyre) drinks.
Jeg har det lidt som da jeg var i Phuket, - meget skæg lige at snuse til beach-miljøet, men ikke et sted man skal være uden røven fuld af penge... Men så er der virkelig også basis for en surf-fest af de helt vilde!!
Netforbindelsen er dårlig her på hotellet, og jeg kan ikke uploade til galleriet. Det må vente til Kuala Lumpur, hvor jeg havnet i morgen eftermiddag.

Se i stedet fotos herunder:

Comfort Inn - Mit hotel i Mermaid Beach

Så går turen til Singapore

I morgen (den 2. december) tager jeg fra Phuket til Singapore. Mit fly går 09.50 og jeg flyver ind i en ny tidszone og skal stille uret en time frem:-) Singapore er land nr. 7 jeg besøger på mit asiatiske eventyr.
Se herunder den opdaterede rejserute:

Vis stort kort

Fra backpackergettho til turisthelvede

Mandag den 30. november 2009;

Jeg vidste det jo egentlig godt. Phuket er og bliver et turistmål af de helt store, når vi taler om Thailand. Stedet er så lille, at der ikke er plads til den store mangfoldighed. De hvide strande på Patong Beach er fuldstændig muret inde af beach-resorts, der knejsende holder øje med om turisterne nu får skudt alle deres opsparede feriepenge af. Når solen går ned, og de europæiske kuffertfolk kommer forbrændte op fra stranden, står det vildeste natteliv klar til at vriste de sidste penge ud af folket og sende dem på en hjernelammende rute gennem utallige værthuse, temabarer, restauranter og go-go bars – alle fyldt med letpåklædte piger, der også er til salg for penge.
Her er prostitution kulturelt accepteret til glæde af især ældre halvskaldede mænd med hængevom, der ses alle steder med en ung thailænder under armen. Nattelivet er meget praktisk delt op i to områder – et for de hetroseksuelle og et for homoseksuelle. De mange ladyboys, der nemt kan forveksles med piger, synes dog at være overalt.

I dette inferno af sex, feriedruk og solforbrændte vesteuropæiske turister står jeg så med min rygsæk og min rejsetatovering og føler mig godt og grundigt ved siden af. Allerede i lufthavnen gloede folk noget på min rygsæk, mens de stod og lænede sig op af den superstore tætpakkede kuffert de selv havde slæbt med.

Da jeg bestilte hotelværelse – lød der ganske simpelt et sus gennem lokalet, da jeg kun ønsked to overnatninger – og det på det billigste hotel jeg overhovedet kunne finde i Patong Beach. 800 bath (120 kr.) pr. nat. Al low-budget guetshouses o.lign. er blevet forvist fra stranden, så der kunne blive plads til hotelstål og glas. Her bliver jeg kun 2 dage!

Men værelset jeg har fået er til gengæld flot med aircondition, eget toilet med varmt vand i bruseren, Sony fladskærms-tv osv. Her er også wifi (men det virker kun periodisk – træerne gror altså ikke ind i himlen)

Jeg vil bruge tiden her til at tjekke stranden ud – og sikkert også en del af nattelivet, men ellers i øvrigt samle kræfter til nye eventyr på min backpackertur gennem Asien.

I øvrigt gik flyveturen til Phuket godt. En time og tyve minutter for 400 kr. Luksus.... Bussen koster 100 kr. og tager 8 timer...
SE FOTOS FRA TUREN HER

PS: Hvis jeg engang har 50 000 kr. jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til - så vil jeg overveje Phuket i 14 dage - mage til beachparty har jeg aldrig oplevet:)

FAKTA:
Patong Beach sammen blev med mange andre områder langs vestkysten af Phuket og Thailand blev ramt af en tsunami i 2004 . Den bølge forårsagede stor ødelæggelse til havnefronten på stranden og mange mennesker blev dræbt der.
Patong var en af de værst ramte områder i Phuket, selv om ødelæggelse ikke var nær så slemt som i nærheden i Khao Lak. Dog har effekten været at vandet i Patong Beach syntes klarere efter tsunamien.

Videre til Phuket

Rejsen går nu til Phuket med fly fra Bangkok mandag den 30. november kl. 13.20. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

A short road that has the longest dream in the world

Søndag den 29. november 2009:

Jeg har bestilt flybillet til Phuket med afgang over middag mandag. Søndagen skulle altså bruges i Bangkok, og jeg besluttede at gå på opdagelse i det kvarter jeg bor i. Med udgangspunkt fra mit hotel (Orchid Guesthouse) lod jeg mig føre ind i Khaosan Road som en forfatter en gang har sagt om; "a short road that has the longest dream in the world" Når man har været her,- så ved man hvad manden mener.

En relativ kort gade i den centrale del af en millionby, der trods sin størrelse kan byde på alt, hvad man kan forestille sig,- og en stor del af det er drømme. Tiggeren på gadehjørnet drømmer om et andet liv, backpackerne, der ses overalt, drømmer om næste rejsemål og den massive religiøse tilstedeværelse sætter i sig selv drømmene i gang. Butikker, restauranter, barer og natklubber er mestre i at skabe drømme – her søsættes drømmeskibe lastet med kærlighed og nye venskaber natten igennem. Khaosan Road er drømmenes gade – men den sover aldrig.

I de sidste 20 år, har Khaosan Road udviklet sig til en reel "Backpacker ghetto". Her får man byens billigste indkvartering, der spænder fra 'madras i en kasse " til 3-stjernede hoteller. Det er også muligt at tage busser herfra til næsten alle turistmål i Thailand lige fra Chiang Mai i nord til Koh Pha Ngan i syd. Der er mange forholdsvis billige rejsebureauer, der kan arrangere visum og transport til de omkringliggende lande i Cambodja, Laos, Vietnam og Malaysia. Det er bl.a her jeg senere skal have lavet mit visum til Indien. Det tager 6 dage – men kan vist gøres på 4 dage, hvis man betaler ekstra (penge gør altså en forskel herude)

Området er samtidig med at være et internationalt kludetæppe af mange nationaliteter også stedet, hvor man side om side finder muslimer, buddhister og det jødiske samfund i Bangkok. Templer, synagoger og moskeer vidner om de religiøse retningers tilstedeværelse.

I morgen går turen som nævnt til Phuket – et af landet mest kendte turistmål. Stedet er nu mere valgt, fordi der her findes en international lufthavn, der kan bringe mig videre på min asientur.

Se fotos fra Khaosan Road

Video af Khaosan Road ved nattetid

Svenske fordele

Lørdag den 28. november 2009;

Nu er det et faktum; V.I.P. busser er R.I.P busser!!!

Bussen til Bangkok brød sammen på halvvejen og chaufføren meddelte kort, at det nok ville tage et par timer at få lavet. Det var 35 grader i skyggen og alle søgte ud af den varme bus og fandt skygge bag den. Lidt kunne den da bruges til.

Et par lyshårede svenske piger jeg havde snakket med undervejs besluttede at forsøge at tage den sidste del af turen på tommelfingeren. De tog deres rygsække, og med det blonde hår viftende i det lette brise stoppede den første bil, der kørte forbi. Svenskerne vinkede til os, mens vi var efterladt i heden.
4 franske fyre med rastafari hår og pludrebukser ville nu gøre tøsernes nummer efter og stllede sig ud til vejen med tommelfingeren ude. Der blev de så stående i en time, indtil to nye busser kom og hentede os alle. De franske fyre tog det nu med et smil og som de sagde; De svenskere har nu nogle fordele som vi ikke har:-)

To timer for sent ankom vi til Bangkok til en busstation uden for byen til en flot solnedgang. En taxi kostede det samme som hele turen fra Koh Chang:( Nu er jeg havnet på Khaosan Road i bymidten, der er det kvarter, hvor backpackere samles pga af de mange billige guesthouses. Her er en vild Bangkok-stemning her ved aftenstid med en milliard restauranter og gøgl i gaden. Jeg har fundet et fint sted at bo til 400 bath (60 kr.) og det er billigt her i byen.

Jeg bliver i Bangkok til mandag, hvor turen går videre til Phuket.

FOTOS KAN SES HER

32 grader i skyggen og kølige drinks under svejende palmer...

Onsdag den 25. november 2009;

Koh Chang er blevet udnævnt til det næste ”Phuket” - og det er især her på vestkysten man ser, at interessen for stedet er stor. Hver time sejler færgen et læs nye turister til øen – og de kan få næsten alt her, som en god solferie kræver og lidt mere. Øen er Thailands næststørste og der er stadig steder på øen, hvor alt er næsten uberørt af turismen. Her er strande der både henvender sig til familieferien og så den mere partyfokuseret strand, hvor jeg er. Her er lowbudget bungalows og femstejernede hoteller – det er egentlig bare at vælge. Men de fleste steder er fuldt booket og det siger vel også noget om øens poularitet.

I dag har jeg ligget ved den hvide Lonely Beach og nydt at ligge i fred. Her er næsten ingen strandsælgere og de få, der forsøger at sælge strandrelateret badeudstyr tager et nej for et nej. Sådan var det ikke i Cambodja, hvor tiggerne også fyldte meget. Her er næsten ingen tiggere og det kan mærkes at levestandarden er noget højere end Cambodja (og Laos og Vietnam for den sags skyld).

Det rareste er dog at alt skraldet i gaderne er væk – og dermed også den ubehagelige stank, som næsten var skyld i at jeg rejste fra Phnom Penh. Valutaen er Bath – og det er faktisk ogsa den man bruger. Ikke noget med dollars eller anden udenlandsk stærk valuta.

Så alt i alt er der dømt badeferie, 32 grader i skyggen og kølige drinks under svejende palmer – og slet ingen julepynt og andet gejl, som man slås med i Danmark i øjeblikket. Ren nydelse!!

SE FOTOS HER