14 timers flyvning venter forude...

I morgen tager jeg afsked med Asien og forbereder mig på afslutningen af det man måske kan kalde mit "livs rejse". Kl. 15.50 tager jeg fra Kuala Lumpur med AirAsia og lander i London kl. 21.50. Med tidsforskellen bliver det altså til en tur på 14 timer.
Jeg glæder mig meget til lidt kulde og gensynet med familie og venner. Kan næsten ikke vente:) Se den opdaterede rejserute herunder:

Glædeligt gensyn med K.L.

Tirsdag den 26. januar 2010;

Det tager 7 timer at flyve fra Gold Coast (Australien) til Kuala Lumpur (Malaysia) – jeg nåede at se tre film på turen:) Hvert sæde har sin egen tv-skærm, hvor man kan vælge film, tv-serier, spil eller bestille mad. Herudover er der en chat-funktion hvis man har familie og venner der sidder langt fra en i flyet. AirAsia er helt nye med lange flyvninger, der går ud over Asiens grænser, og de skuffer ikke. Prisen er meget lav, serviceniveauet er højt, og flyene er helt nye.
Men jeg skal nu nok få rigeligt af AirAsias nye fly, når jeg i morgen benytter selskabet til min flyvning til London. Turen tager 14 timer:( men med tidsforskellen vil det kun tage 6 timer.....

Jeg er havnet på et lille backpackerhostel der hedder Red Palm. Her er kun plads til 16 gæster, og stedet emmer af hjemlig hygge, økologi og glade flipper-vibrationer.
Jeg har været en tur rundt i city, som jeg stadig kan finde ud rundt i efter mit sidste ophold i byen. Det er dejligt at være hjemmevant i det fremmede!!! Her er heller ikke særligt varmt – kun 28 grader. Så K.L. Bliver første skridt i akklimatiseringen til Europa:-)

Jeg har sendt mit tøj til vaskeri. Det er billigt her i byen og de bruger store maskiner, der både vasker og tørre i en proces. De har lovet at tøjet er klart inden min afrejse fra byen i morgen middag.

Ellers var gensynet med Asien præget af den rutine jeg ellers helt havde glemt. Først slagsmål med taxachaufførerne om en fair pris til byen (lufthavnen ligger en times kørsel fra centrum), herefter de sædvanlige tilbud om først billig sex, dernæst billige drugs og til sidst anbefalinger om de hotteste natklubber. Efter indlogering på Red Palm og en kort bytur – hvor det ganske simpelt er antallet af mennesker der springer en i øjnene - her er stoppet, gik jeg på indisk restaurant og spiste mig mæt for 25 kr. Jeg kiggede også lidt efter en jakke jeg kan tage på, når jeg rammer kulden i London – men den slags sælges ikke ret mange steder i et land med et tropisk klima.... Så jeg må håbe, der ikke er alt for koldt i Europa.

Se fotos herunder: (Galleriet må vente med en update til London:)

Måske skulle du lige læse vores regler?

Tirsdag den 29. december 2009;

Tidligt tirsdag morgen sagde jeg farvel til Perth og satte mig i en taxi mod Perth Lufthavn. Jeg skulle flyve med Qantas Air, der er Australiens stolthed, og absolut intet lavbudget firma, som Air Asia. Flyet var langt større og indrettet med storskærme og meget bløde sæder – med rigelig benplads. Der bleve serveret lækker mad undervejs, og alle de drikkevarer man måtte lyste. Alle sæder var besat af glade australiere, der skulle til Sydney på familiebesøg her i ferien.

Da jeg kom til Sydney Lufthavn fandt jeg hurtig en taxi, der kunne køre mig til Ashfield – en bydel ca. 9 km fra centrum. Det har mildest talt været et mareridt at finde et ledigt sted i Sydney her mellem jul og nytår – især hvis man gerne vil bo billigt. Jeg har skrevet emails til et utal af hostels (mens jeg var i Bali) og fået lige så mange afslag; Alt optaget!!

Men pludselig skrev Sandy fra Asfield Manor Bed & Breakfast, at hun havde fået et afbud, og at dermed var et ledigt værelse til mig. Jeg var lykkelig og jublede – et stort problem var løst. Den første nat skal jeg bo på et værelse med fælles bad og toilet, og i morgen flyttes jeg til et værelse med eget toilet og bad. Pris: 95 dollars pr. nat.....

Mødet med Asfield og Sandy på hotellet var ganske morsomt – og især når her efterfølgende ser tilbage meget grinagtigt.
Stedet er meget ordentligt. Det fornemmer man straks man træder indenfor. Alt er pinligt rent og ingen backpackerlarm af nogen art. Sandy viste sig at være en dame midt i 50´erne, der bød mig velkommen – men noget reserveret. Hun bad komme ind på hendes kontor, og rakte mig straks et papir med hotellets husorden. Fint sagde jeg med et smil og begyndte fra oven. Det svarede ganske til det man ser alle steder – helt praktiske ting om tjek-ind og id, køkkenfaciliteter osv. Men nederst på sedlen kom så sætningen der fik mig til at stivne: Appropriate dress to be worn all times; T-shirts must have sleeves.

Der sad jeg jeg med en ærmeløs T-shirt og min højre overarms tatovering og kløede mig på min ubarberede hage og viste at første indtryk ikke var faldet i Sandys smag. Jeg åbnede min lille rygsæk, hvor jeg vidste der lå en kortærmet skjorte, og tog den stille og roligt på uden at sige noget. Sandy smilede og sagde – godt så,- og nu til betalingen. Ønsker du at at betale med kort eller kontant?

Mens Sandy ordnede papirarbejdet undrede jeg mig over den ene sætning i reglerne – hvorfor lige T-shirts uden ærmer? Jeg kan da sagtens komme på andre beklædningsgenstande, der er noget mere udfordrende og grænseoverskridende. Men jeg undlod at kommentere på det. Jeg husker at der på husreglerne på et hotel i Cambodja stod, at man ikke måtte bruge maskingevær, håndgranater eller indtage drugs på hotellet. Disse ting er slet ikke nævnt her – her er det farlige sprængstof ærmeløse t-shirt....


Efter betalingen fik jeg en rundvisning på hele hotellet. Det er faktisk rigtig hyggeligt med opholdsstuer, udestue, dejligt fælleskøkken osv. Desuden er morgenmad inkluderet i prisen. Der er både tv og køleskab på værelset og en udmærket seng. Tiderne med fri wifi hører Asien til – her betales der for sådan noget. På backpackerhotellet kostede det 3 dollars i timen – her koster det 7,5 dollars. Men så er forbindelsen også meget bedre.

Jeg har været en kort tur ude for at se på Ashfield og finde busstoppested og togstation, så jeg er klar til Sydney centrum i morgen. Da jeg kom hjem mødte jeg Sandy i opholdsstuen, og hun snakkede som et vandfald, og der er ingen tvivl om, at det er hendes hotel, og at det er vigtigt for hende, at kunderne føler sig trygge og godt behandlet – bare vi beholder vores ærmeløse t-shirts i rygsækken:-)

PS: Sydney har et dejligt dansk sommerklima i øjeblikket. 25 grader i skyggen og let overskyet. Det er noget der passer mig. Tidsforskellen er som nævnt 10 timer ift Danmark.

Højsæson på Bali

Mandag den 21. december 2009;

Så er uret stillet en time frem igen og en ny tidszone er passeret. I 32 graders kvalmende varme er steget ud af AirAsias fly mit i et af de største turistområder overhovedet i Indonesien. De hvide strande er tæt belagt med juleferierende europæere, australiere og amerikanere. På toppen af bølgerne glider de frygtløse surfere afsted så naturligt, at man næste kunne tro, at de hørte med til sceneriet. Kuta Beach ligger syd for Denpasar, hvor lufthavnen er, og er det absolutte in-sted blandt turister, men lidt nordpå findes Legian Beach som er en tro kopi af Kuta Beach – bare en anelse mindre hektisk, Selv om det er svært at mærke. Der er her jeg er havnet. Jeg har booket mig ind på Sanjaya Hotel – til trods for at man meddelte mig, at man kun havde plads til mig en nat. Nu gik jagten ind efter et andet hotel i dagene frem mod den 26. december, hvor jeg rejser videre. Men det er højsæson her, og alt er optaget – og priserne er tårnhøje. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ville have et ordentlig sted at bo i julen – de sidste par nætter i Jakarta på en tynd madras uden aircondition kan stadig mærkes i min aldrende krop:-) I virvaret af restauranter, cafeer, diskoteker og party aftenstemning lykkedes mig at finde et ledig hotel efter 2 timers søgning. Det hedder Aquarius star hotel og de har faktisk har plads til mig de næste 4 nætter. Det er med aircondition, badekar, tv og varmt vand på eget toilet og inkl. morgenmad – det bliver virkelig fedt. I tilknytning til hotellet er der Internet-café, hvilket også er et must, når nu der skal sendes julehilsner og christmas-chattes med familie og venner:-) Til gengæld må jeg betale 1.300.000 Indonesiske rupia for opholdet (700 kr). Julen vare længe – koster mange penge... Jeg vil nok tage et par ture rundt på øen de næste dage – for selv om det er højsæson og der er mange turister, så er Bali et fantastisk sted, som jeg glæder mig til at gå på opdagelse i!!


FAKTA: Legian strækker sig nordpå fra Kuta, Legian tilbyder den samme let adgang til butikker og barer, men en lidt mere afslappet og mindre kaotisk følelse. Det nordlige område af Legian byder på lidt af et tilløbsstykke for badegæster og er også en populær surf strand. De fleste af de populære Legian hoteller er på eller tæt ved stranden. Hele Legian er ikke større end et par blokke i en storby, men trods sin lille størrelse, har dette område en meget høj profil med besøgende på grund af den dejlige strand.