Natur vs kultur

Søndag den 24. januar 2010;

Australien består som bekendt af 7 stater, og i løbet af min rejse har jeg besøgt dem alle. Det var en del af mit ambitiøse projekt:
1.Perth i Western Australia
2.Sydney i New South Wales
3.Melbourne i Victoria.
4.Hobart i Tasmania
5.Adelaide i South Australia
6.Darwin i Northern Territory
7.Brisbane og Gold Coast i Queensland

Min sidste tid her på kontinentet bliver altså i Staten Queensland, og jeg er i øjeblikket i statens hovedstad Brisbane og rejser til Gold Coast i morgen med tog.

Brisbane er den totale modsætning af Taveuni og resten af Fiji øerne. Her er 1, 8 millioner mennesker – ca. dobbelt så mange som på Fiji Øerne, og så er her en masse stål, beton og glas. Hvis man skal om forskellen på natur og kultur, så er her svarene! Mens Fiji var rendyrket natur med mennesker som marionetter i et netværk af grøn magt, så er Brisbane det modsatte. Her er det mennesket der er magthaveren og naturen, der nådigts får plads i form af arkitektegnet bede og formskåret træer og buske. Måske skal svaret på religion og tro også findes i disse to modsætninger. I Storbyen Brisbane med de blankpolerede skyskrabere, hvor den omkringliggende verden genspejles og dermed også sig selv har troen fået en sekundær betydning. Her tror man på sig selv! På Fiji tror man på sig selv som en lille bitte del af noget større – her er troen stærk,- for man står både i gæld til naturen og i konstant beredskab for hvad de enorme kræfter kan finde på. Som Kamal sagde til mig; Hvad ville der ske, hvis Haiti var beboet med danskere? Hvordan ville de finde kræfter og energi til at genopbygge landet igen?
Det svar kunne jeg ikke give ham, men måtte jo erkende, at religiøsiteten i Danmark vel altid har været størst i de områder, hvor naturen havde magten, der hvor fiskerkonen ikke anede om manden kom hjem efter en dag på havet...

Jeg ankom til Brisbane kl. 9.45 (en halv time forsinket) Tiden var sat 3 timer tilbage, og solen skinnede med 30 grader i skyggen:-)
Jeg tog toget fra lufthavnen til city, og gik det sidste stykke ud til West End, hvor mit hostel ligger. Det er rigtig backpackersted med masser af unge rejsende, og mens de mest var dykkere man mødte på Fiji er det her surferne, der har magten. Jeg bor på ”Somewhere to Stay”, og har fået et værelse med det obligatoriske fællesbad og toilet og uden aircondition. Den kommende nat bliver ulidelig!!

I morgen tager jeg en bus til city og hopper på et tog til Gold Coast. Der er ca. 80 km., og turen kan gøres på en times tid. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

SE BRISBANEFOTOS HER

Adelaide – en Light vision!

Torsdag den 14. januar 2010:

Med et indbyggertal på godt en million er Adelaide en forholdsvis stor by. Den er den største by i staten South Australia og er den 5. største by i Australien. Byen blev grundlagt af William Light, der placerede byen ca. 20 km fra kysten og med Floden Torrens som det naturlige omdrejningspunkt. Floden er ikke ret stor sammenlignet med de floder, der løber igennem mange af de store kystbyer i Australien.
William Lights bydesign er bygget op om et ”gitter layout”, bestående af brede boulevarder og store offentlige pladser, og helt omgivet af parker.
I dag er Adelaide mest kendt for sine mange festivaler og sportsbegivenheder, - i øjeblikket er der f.eks. et kæmpe tennis arrangement.

Byens såkaldte Light version Urban design gør byen utrolig nem at navigere i, og alle de grønne områder er en behagelig afveksling.
Jeg begyndte dagen med en tur på den centrale gågade, Rundle Mall, med dens utal af butikker og den kendte skulptur Malls Balls. Herefter gik jeg ned til Torrens River og gik langs vandet og så på pelikaner og sorte svaner. Vejret var fantastisk, og der var mange ud at gå. Jeg kom til Pop-Eye, som er skibe, der sejler op langs floden – bl.a. til Adelaide Zoo. Jeg tog turen og nød hvert minut (Mere om Adelaide Zoo i et kommende indlæg)

Senere på eftermiddagen gik jeg fra Zoo ind mod byen og nød bl.a. det forhold, at man adskillige steder har givet den historiske by et velment pift med utallige statuer, skulpturer og gadekunst. Som jeg har set det tilsvarende i andre større byer i Australien, er man heller ikke i Adelaide bange for at kaste sig ud i arkitektur, der udfordrer omgivelserne og beskueren. En bygning skal ikke blot være i harmoni med sig selv men også med sine omgivelser. Den må gerne være provokerende og stille spørgsmål uden at blive dominerende og selvhøjtidlig. En klog mand sagde en gang: "En moderne, harmonisk og levende arkitektur er det synlige tegn på et ægte demokrati." - jeg synes det er et godt billede.

Dagen sluttede som den begyndte i Rundle Mall, hvor der i de sene eftermiddagstimer er masser af musik i gaden og samme bystemning, som man kan opleve på Strøget en god varm sommerdag.

Se fotos herunder: