Vi er klar til Vorbasse Marked!!

Lørdag den 7. november 2009;

Så er motorcyklerne solgt! De bragte os 400 km nordpå, og vi nød hvert et minut. Nu er der formentlig en fyr fra Laos, der snart kommer til at hade Honda:-)

Vi mødte op kl. 09.15 hos den pige, der var interesseret i at købe.Hun var imidlertid ikke til stede, og Frederik fandt derfor sin indre pranger op og gik ind i nabobutikken og sagde; Nogen der vil købe motorcykler her? denne bemærkning skabte med det samme opmærksomhed på vores personer. Fra de små butikker væltede det ud med folk, der ville se nærmere på vores salgsvarer, alt imens mobiltelefonerne glødede.

Frederik og jeg holdt os lidt tilbage (laos-stil) og lod folket køre småture osv. Efter et par timer var en handel hjemme - og vi solgte til ca. den halve pris af, hvad vi havde givet for dem. Vi må nok erkende, at vi gav for meget for motorcyklerne i Vientiane - og at vi i al for høj grad sammenlignede med priserne i Danmark. Vi er derfor glade over, at vi rimelig smertfrit kom af med dem dem igen. Især Hondaen vil vi ikke savne!!

Vi overvejer nu at tage et smut nordpå og ride på elefanter - men bare rolig, vi køber ingen!!

Solnedgang ved Mekong

Fredag den 6. november 2009;

Mens udyret (Hondaen) var til sin stempel-operation, gik vi ned til Mekong Floden som løber igennem Luang Prabang. Der var en fantastisk solnedgang - som tager ca. 5 minutter. Men vi var heldige at være lige på pletten og kan nu dele synet med alle vores bloggere.

Vi satte os på en restaurant ved floden og spiste en sandwich og ved 18-tiden kørte vi tilbage til mekanikeren og hentede motorcyklen. Vi er så trætte af den og af de efterhånden mange udgifter den har haft, at vi har besluttet os for at sælge dem begge. De har absolut været pengene værd og har givet os nogle fantastiske oplevelser, som vi sent vil glemme. Men da vi skal være ude af Laos den 30. november, har vi simpelthen ikke tid til de afbræk alle skaderne giver.

Vi har mødt en pige, der evt. er interesseret i at købe,- men hun ville lige have sin kæreste til at se dem efter. Hende skal vi møde i morgen ved 9-tiden, og så håber vi, at slippe for mere Honda-bøvl.

Ellers kan vi fortælle, at vi er ankommet til den gamle konge hovedstad fra før Laos blev til republik i 1975. Byen ligger skønt i læ af bjergene og her vrimler med munke alle steder, da her er et utal af templer. Vi har fået at vide, at munkene går igennem byen tidligt om morgenen og at de det hører sig til, at man giver dem lidt ris eller penge. Gør man det, betyder det også at man selv får et godt liv.

Frederik og jeg overvejer nu, om vi magter at stå op kl. 06.00 for at sikre os det gode liv:-)

Ellers bliver vi nok her i byen og snuser lidt rundt. Vi kan jo dårligt rejse videre før motorcyklerne er solgt!

Honda stinker...

fredag den 6. november 2009;

Livet i en Laotisk landsby begynder tidligt, ligesom de går tidligt i seng. Allerede inden solen brød rigtig igennem var der gang i den i de små bambushytter, og skygger af skikkelser sås i tusmørket forlade deres huse. Der er ingen indlagt vand i de her landsbyer, så alle går det samme sted hen for at vaske sig, vaske tøj osv. Et muntert samlingssted, hvor man selvfølgelig også henter vand til brug derhjemme.

På de snørklede bjergveje ses folk, der bærer brænde på ryggen til ildstedet, så der kan blive lavet mad i løbet af dagen.

Et tæt lag skyer hænger over dalen derned som store klumper vat, og man føler virkelig at man befinder sig over alting.

Kl. 7 kom manden fra i går tilbage og sagde, at det IKKE var batteriet, men stemplet, det var gået. Han ville gerne sætte et nyt stempel i Hondaen, men det kostede 100 000 Kip mere end hvis batteriet skulle være skiftet. Vi ventede i to timer på at motorcyklen gennemgik denne operation. Mon der snart er mere, der kan bryde sammen på en Honda?

Ja - svaret er desværre ja. Hondaen nåede akkurat til Luang Prubang og så punkterede fordækket:-( Da vi senere skulle finde en mekaniker dryppede der benzin fra dyret - og endelig oste den som en pensioneret cigarryger. Resultat; ny slange, nyt stempel og ny benzinslange til motoren. Det er i hvert fald sådan vi forstår det.

Nogen vil måske spørge hvordan det går med Frederik Yincen - og her må sige, at den virkelig har været pengene værd. Ikke een gang har den sat os på prøve..

Vi overvejer nu stærk at sælge dem begge - idet vi nok må erkende, at Honda-koncernen ikke støtte Asian Sensations tur igennem Laos. Beslutningen tager vi senere idag. Vi skal jo også lige finde en køber...

SE FOTOS HER

Rejserute opdateret

Vi er nu nået sikkert frem til Luang Probang. Ikke uden motorproblemer:( Honda er noget pis!!

Se rejseruten herunder:

Vis stort kort

Maskingevær og porno på mobilen

torsdag den 5. november 2009;

Vi begyndte vores tur mod Luang Prabang kl 09.45. Vejret var fantastisk og bjergene lå søvnigt i morgendisen og ventede på os.
Fulde af optimisme og med to ny-gennemsynet motorcykler var vi klar til den helt store bjergtur. Og det fik vi. Jeg tror aldrig i mit liv jeg har oplevet så fantastisk natur og euforien drønede rundt i kroppen, når vi på motorcykelerne sneg os op af de mange hårnålesving, der overraskede hver gang med en ny og ubegribelig udsigt.

Vores motorcykler spandt, selv om de store stigninger (der var voldsomme) indimellem krævede kørsel i de lave gear. Alt var perfekt. Vi havde rockmusik i mp3´eren, solen bagte og i de mange små bjerglandsbyer vi passerede, vinkede folk og legende børn til os.

Vi kunne se, at de var muligt at nå Luang Pragbang inden mørkest frembrud, -det bliver kulsort allerede kl. 18.

45 km fra Luang Prabang indtræf så katastrofen. Min Honda ville ikke mere. Som en gammel hund med gigt nægtede den at røre sig ud af flækken. Der stod vi på en bjergtop og var fortabte. Men som altid var der søde og hjælpsomme laoter nær os, og i dette tilfælde et par drenge. Den ene bar et maskingevær på ryggen (han var vel 16 år), og det rystede os selvfølgelige en del. Men han smilede og sagde efter et kort kig Hondaen, at det var tændrøret, der skulle skiftes. Nu kom der flere drenge til, og mørket faldt på. I lyset fra en mobiltelefon, arbejdede de med at skifte tændrøret og selv om jeg forsøgte at forklare, at det var skiftet dagen i forvejen, arbejdede de ufortrødent videre. Det var selvfølgelig ikke tændrøret - men drengene var som alle i Laos af den holdning, at det hele nok skal ordne sig. De grinede i mørket og viste pornoklip frem på deres mobil.

I et land hvor hvor 75% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og hvor man bor i primitive bambushytter og steger rotter over bål, virker det noget surealistisk at stå på en bjergtop med 8 teenagedrenge og se porno på en mobiltelefon, mens den ene har en Kalasnikov hængende over skulderen.

Efter et stykke tid blev vi ekskorteret ned i landsbyen og kørt hen til en, der åbenbart vidste lidt mere om motorcykler. Han konstaterede at det nok var batteriet, det var galt med. Han ville tage motorcyklen med til en anden landsby og få det skiftet og regnede med at det ville koste 200 000 kip. (125 kr).

Herefter blev vi anvist sovepladser under et halvtag, tilbudt et tæppe og en krukke ris blev fundet frem. Inden vi faldt i søvn var en del af landsbyen forbi for ved selvsyn at se de mærkelige europæere, der skulle overnatte. Vi rullede os ind i tæpper og spekulerede over hvorfor en dreng i en bjerglandsby render rundt med et maskingevær. Det virker både mærkeligt og meningsløst - så er svaret om mobilporno nok lidt nemmere at besvare.

PS: Frederik er nu på toppen. En tur i bjergene er ren helbredelse!!!

SE FOTOS HER - upload af fotos vil komme i løbet af dagen. Kig forbi:-) Laos er ikke vant til bloggere med vores upload-krav....

Motorcykel for dummies

Onsdag den 4. november 2009;

Vi har besluttet at drage videre i morgen. Turen går igennem bjergene til Kasi og derefter videre til Luang Prabang. Da vi ved at turen bliver hård for vores motorcykler, besluttede vi her til aften, at tage dem til en af de lokale mekanikere for et større gennemsyn.

Frederik er helt frisk endnu, men han regner med at en nats søvn vil gøre underværker. Jeg har lovet ikke at skrive noget om hans afførring, men det er nu også en tynd historie...

To mekanikerdrenge med speciale i Honda så først på Frederiks udstødning (altså den på knallerten) og konstaterede at den var knækket. En helt ny blev fremskaffet og sat på. Herefter blev min bagbremse skiftet og for- og baglys lavet. Frederik fik nu skiftet begge tandhjul og lavet bremselys samt forbremse. Drengene arbejdede så det svedte og morede sig over de mange ting vi skulle have lavet. Rygtet bredte sig hurtigt, at et par tåbelige backpackere var ved at få lavet alt på deres bikes og flere dukkede op for at følge slagets gang.Da vi fortalte dem, at vi ville køre til Luang Prubang, sendte de hinanden det der blik, det kan oversættes med "Der når de sgu aldrig hen..."

Vi bad også om at få skiftet olie og tændrør og nu føler vi os meget klædt på til den store bjergtur af landevej 13 - den eneste der går nordpå.

Under hele operationen, der tog en times tid, fulgte vi koncentreret med i alt hvad drengene foretog sig, og vi føler nu begge, at vi ved langt mere om motorcykler end igår. Vi er fast besluttet på at vise mekanikerdrengene, at vi nok skal komme til Luang Prubang!

Hvad koster sådan så et eftersyn af to motorcykler incl. reservedele og arbejdsløn? 295,50 kr!! Lad os håbe det er pengene værd.

Herunder ses fotos fra værkstedet

Første etape på Tour De Laos...Kort og begivenhedsrig

Mandag den 2. november 2009

Nogen spørger; Hvorfor?, Svaret er nok kombinationen af ungdoms kådhed og erfaring i panikalder:-) Andre spørger: Tror I virkelig, at I når hele vejen ned gennem Laos på 30 dage? Svaret er nej, hvis turen bliver som første etape.

3 millioner er mange penge i et land, hvor den største pengeseddel er 50.000 kip. Vi måtte hæve hver 5 gange for at have nok penge. Højeste beløb i pengeautomater hernede er 700.000 kip. Men så kunne vi også smide bundterne på bordet og kalde os ejere af en motorcykel. Eller det er nu ikke helt korrekt, for da vi som udlændinge ikke må købe motorcykel, så står den i en andens navn (en tjener fra en restaurant, som også var stråmand i vores handel) Han hænger nu på den, hvis vi køre galt og smadrer en minibus. Men det har vi nu lovet, at vi ikke gør.

Efter handlen kørte vi hjem til hotellet og spændte vores rygsække bag på dyret - og væk var vi. Nordpå langs hovedvej 13. Det er den eneste vej der fører nordpå, og der ligger et stort antal landsbyer langs vejen som perler på en snor. Det betyder, at det næsten hele tiden er bykørsel. Vi havde udset os Vang Vieng som første stop - og optimismen var stor. men allerede efter ca 40 km, var et lastvognslad fuld af Laoter ved at knække af grin af mig, mens de pegede ned på Hondaens forhjul. Jeg kørte ind til siden og kunne se, at hele skrivebremsen på forhjulet var røget af og dinglede i en ledning ved siden af.
En dame i vejkanten hvor jeg stoppede råbte og skreg, da hun så det, og i løbet af 30 sek. var der et par friske fyre, som gjorde tegn til, at det skulle de nok ordne. Ingen uden for byerne taler engelsk, men tegnsprog virker fint.

Det viste sig, at en bolt var røget af, og problemet var ordnet i løbet af 15 min. Samtidig blev min bagbremse også strammet op. Pris for hjælpen; 2 kr. Vi takkede og strøg videre.

Nu kom vi til de første bjerge, og det gik stejlt op. Gearne blev brugt flittigt - og pludselig ville min Honda igen ikke køre. Vi var næsten nået toppen, og vendte om, og jeg trillede ned af bjerget og endte i en lille landsby, hvor der straks var nogle nysgerrige folk, der ville hjælpe. Vi blev kørt hen til et mindre mekanikerværksted, og her skilte en mand min motorcykel ad, og årsagen viste sig at det forreste tandhjul til kæden var slidt fuldstændigt ned. Tandhjulet blev nu skiftet og kæden strammet op. Endnu et problem var løst, og vi måtte denne gang punge ud med 4 kr. Men her var der jo også en reservedel...

Nu drønede vi videre, men klokken nærmede sig 18 og så bliver det mørkt i løbet af 5 minutter. Igen glimrede min bike ved at lyset ikke virkede.... Heldigvis kørte vi ikke langt inden der dukkede et lille Guesthouse op med værelser til 15 kr. for en nat. Vi gik på den lokale restaurant, der kun havde én ret på menukortet (noget med ris) - men det smagt dejligt og mættede - Pris: 3 kr. pr. mand.

Vi går tidligt i seng og tager afsted i morgen kl. 7 - vi bliver nok i Vang Vieng nogle dage.


PS: Et sidste spørgsmål til os kunne være; Får I ikke ondt i røven? Svaret er JO!!

SE FOTOS HER

Asian Sensations on Wheels....

Mandag den 2. november 2009:

Vi har i dag købt hver en motorcykel!! Laos skal ses fra 2 hjul, og vi vil bruge resten af måneden til at køre landet tyndt. Først går turen nordpå til Luang Prabang og så eller sydover til grænsen ved Cambodia, hvor vi håber at kunne sælge vores bikes igen.
Vi har købt en Honda og en kineser der hedder Yincen - begge med 4 gear og 100 kubik motor. De er rimelig velholdte og kostede kun 3 mill stk. (svarer til 1885 kr.)
Vi er vildt tændte på det kommende biker-liv og Born to be wild er nu vores foretrukne på MP3´eren.

Nogen vil nok påstå, at vi intet ved om motorcykler, og de har fuldstændig ret - men nogen gange er livet jo skruet sådan sammen, at man bliver nød til at dreje håndtaget i bund og tage en chance. Om alt går vel, får vi i hvert fald set Laos på en anderledes måde og vi glæder os afsindigt!!

PS: Til vores forældre - vi skal nok kører ordenligt (og vi HAR købt hjelm)