Lørdag den 2. januar 2010:Hele to museer på samme dag er ret meget, hvis de vel om mærke har noget at byde på.
Desværre oplever man tit, at museer i alt for høj grad lever op til det støvede og gabende kedsommelige image, som det har fået igennem tiden. Det værste ved museer er, hvis besøget efterfølgende giver én den der ubehagelig følelse af at være dum. Jeg mener, hvis indholdet kræver en for stor forhåndsviden om det man skal se – så bliver det hurtigt en institution for nørder. Nej – lad os få nogle flere museer, der gør folk nysgerrige og interesserede, og som efterfølgende har den der gode fornemmelse i maven af at være blevet klogere – mere oplyst, og hvis succesen er helt hjemme – så lysten til at ville vide endnu mere!!
Sådan to af slagsen bød denne lørdag på. Først Australien National Maritime Museum og derefter Powerhouse Museum.
Først gik jeg på det maritime museum, der holder til i en kæmpe bygning på Darling Harbour. Ud over selve museumsbygninger er der også skibe og en ubåd tilknyttet. De ligger i havnebassinet. Bygningen minder om en mindre udgave af Operahuset med dets sejlmotiv
Her er simpelt hen alt hvad en sømand måtte drømme om fra galionsfigurer og modelskibe til messingisenkram, antikke yachts til den jet-drevne Spirit of America.
Udendørs bydes der som sagt på flere skibe, der ligger ved kajer tæt på museet, heriblandt en destroyer fra Anden Verdenskrig og HMAS Vampire, en royal australsk flådedestroyer. Der er en Oberon Class ubåd fra 1968, såvel som fyrskibet Carpentaria fra 1917.
Kaptajn James Cooks skib, Discovery, er blevet genskabt og har faktisk været på flere sejlture inden den lagde til kaj i Sydney.
Museet har også mange udstillinger, der skildrer hvordan de indfødte australiere handlede med deres asiatiske ”naboer”.
Der er videoer og guidede ture, der både lærer og underholder, sammen med fotografiske udstillinger og computerspil, ligesom børn ved hjælp af berøringsfølsomme skærme kan lære, hvordan et fyrtårn virker. Med andre ord,- museet er gennemtænkt pædagogisk, og jeg gik derfra med oplevelsen af at være blevet klogere. Det bedste er nok de mange frivillige ældre sømand, der overalt viser rundt og fortæller – især i ubåden fik jeg mange spændende historier om livet under vand. Levende mennesker og levende ord gør kedeligt historisk stof levende!!
Efter det maritime var det næste punkt på museumsdagsordenen Powerhouse Museum.
Med mere end 400.000 kulturgenstande – byder Powerhouse på både midlertidige udstillinger og vedvarende , og der er fra Tv'ets historie til de mest moderne astronomiresultater.
Beliggenheden er ligeså inspirerende, som genstandene på museet. Museet er bygget i et kraftværk fra det 19. århundrede, og er et videnskabsmuseum i ordets bedste betydning. Fascinerende eksperimenter med sæbebobler, elektricitet og magnetisme – og meget meget mere.
Der er billeder af musikkens historie, ikke langt fra de nyeste optagelser af stjernehimlen. Museet har endda det første damplokomotiv, der kørte i New South Wales.
Computerkollektionen ændres hele tiden, som nye modeller kommer til, og man kan sidde i et cockpit på en rumfærge i virkelig størrelse og få smagsprøver fra chokolade-maskinen.
“Inspired!” hedder afdelingen for designhistorien, hvor man kan bruge flere dage:-) H
er står de håndlavede og de maskinfabrikerede genstande side om side.Og så var der (måske i anledning af mit besøg) en hel udstilling om 80´erne. Man blev ført ind til udstillingen via en lang tunnel med slideshows og musik fra denne kulturelle storhedsperiode:-) Og selve udstillingen var fyldt af folk på min alder, der stod der drømmende i mødet med den svundne ungdom. De fleste med teenagebørn, der venligt gjorde opmærksom på, om de ikke snart skulle videre – uden den ringeste forståelse for dette hellige sted, fyldt med alt fra tøj, musik, kunst og video fra en svunden tid.
Jeg brugte et par timer alene i dette afsnit og befandt mig i en konstant diffus følelse af genkendelsens glæde og et væld af minder fra dengang, hvor pop var pop, punk et larmende oprør og AIDS noget man bare havde hørt om. Men samtidig også den der skræmmende oplevelse af, at jeg nu er blevet så gammel, at min ungdom er kommet på museum, og tjekkes ud af retro-søgende unge i nutiden....
I morgen er min sidste dag i Sydney, og den er udråbt til store vaskedag - og generel hjemmehygge. Måske vil jeg kigge lidt nærmere på Ashfield, der jo har måtte vige pladsen for aktiviteterne i centrum.
