Enhver krise er begyndelsen på en ny succes!

Torsdag den 10. september:

I et lille døgn havde vi frygtet den 18 timers togtur til Chengdu,
hvortil vi havde købt siddepladser. I "waiting hall", hvor vi skulle
sidde i en time inden toget afgik, nægtede Frederik da også at sidde
ned. Han konstaterede blot demonstrativt, at han ville komme til at
sidde rigeligt det næste døgn! Og vi huskede da også begge med frygt,
hvordan vores baller blev lammet og ryggen skæv efter sidste togtur,
der kun tog 8 timer!
Endelig blev det vores tur til at gå til toget – vi skulle være i vogn
3. Toget havde mere end 30 vogne og kom fra Shanghai. Vi fik tjekket
billetterne den sidste gang inden vi steg op i toget. Her ventede der
noget af en overraskelse, for vogn 3 var en sovevogn med 6 køjer i
hver kuppee. Det gik op for os, at sprogvanskelighederne for en gangs
skyld havde været på vores side, og at vi åbenbart havde købt det de
her kalder "hard sleepers" billet til øverste køje. Lettelsen var
total og i flere minutter bredte euforien sig som små bobler i vores
indre, og vi bare grinte og grinte i flere minutter. Der er ingen
tvivl om, at der vil gå lang tid inden vi igen vil være så tilfredse
med at ligge så dårligt!
Der midt i vogn 3 helt oppe under loftet flankeret af et inferno af
skrigende børn, bøvsende, smaskende voksne og lyden fra 500
mobiltelefoner, lå to danske backpackere og strakte deres ben under
dynen og nød at være en del af det hele.
At man i en åben sovevogn kommer hinanden ved kan følgende lille
historie bevise. Frederik og jeg står og ser på bjerglandskabet der
drøner forbi, og en kineser kommer hen og står længe og studerer min
ene arm. Så siger han noget og rører derefter i en aende bevægelse
mine hår på underarmen. Han griner og peger på sin egen hårløse arm og
får hurtigt hidkaldt andre passagere, der også skal føle min behåring!
Frederiks armbehåring er der ganske vist, men hans blonde fremtræden
gør ham i denne sammenhæng helt usynlig for de sammmenstimlende
kinesere. Pludselig siger Frederik så: "så skulle I se hans mave..."
og trækker op i min t-shirt. Der stod jeg midt i en sovevogn med
tilskuere hængende ud fra køjerne og blottede min mave til stor
begejstring for alle. Det er Kina – det er grænseoverskridende.

Vi har nu fundet ud af, hvorfor det tager 18 timer at køre de ca. 700
km. mellem Xian og Chengdu. Dels passerer vi en del bjerge, der gør at
toget langt fra kan tage fugleflugtslinien og dels stopper toget ved
alle stationer under vejs – ca. hver halve time. På den måde snegler
vi os afsted mod Chengdu, der i 2006 blev kåret til den fjerdebedste
by at bo i i Kina. Vi ser frem mod mødet med denne millionby (4,5
mill.) og ikke mindst det panda-reservat vi ved findes der.

Fotos: http://gallery.me.com/staunstrup#100106
Video: http://gallery.me.com/staunstrup/100049

PS: Vi er nu ankommet til Chengdu og turen tog 20 timer!! Det kan
mærkes i ryggen, men bare tanken om at det kunne være 20 timer
siddende kalder smilene frem. Vi er nu på Starbucks, hvor vi loader
dagens blog op. Bagefter skal vi på jagt efter et hotel. Her er
overskyet men varmt. 32 grader.

Sovekuppe eller siddesår?

Onsdag den 9. september:

Onsdagen begyndte med en tur til banegården i Xian. Turen havde to
formål – dels skulle vi købe billet til torsdagens rejse til Chengdu
og dels skulle vi finde bus 306 til Terra-Cotta udstillingen ca. en
times kørsel fra Xian.
På et kort over Kina er afstanden mellem Xian og Chengdu næsten den
samme som mellem Zhengzhou og Xian. Derfor troede vi, at der ventede
en togrejse på ca 8-9 timer til en pris af ca. 75 yuan. Vi havde
besluttet at vi denne gang ville rejse om natten for bl.a. at spare
hotellet. Men vi blev meget klogere da det endelig efter lang tid i
køen blev vores tur. Prisen var nemlig 316 yuan pr. billet. Vi var
virkelig ærgelige over den høje pris, men købte alligevel – Chengdu
var jo vores næste mål! Herefter tog vi bussen til Terra-Cotta
udstillingen, og det var virkelig en stor oplevelse. Historien er at
en bonde midt i 70´erne ville grave en brød. Under gravearbejdet
støder han inde nogle potteskår, som skulle vise sig at være noget af
en sensation. Det var nemlig en gravplads for krigsføreren Qin Shi
Huang. Han var blevet begravet med mere end 6000 soldater og heste
lavet i ler – alle i naturlig størrelse. Det mest utrolige er måske at
ingen af de mange figurer ligner hinanden. De har alle forskellige
ansigtstræk og kropsstillinger. Fascinernde! I dag er bonden med
brønden tvangsflyttet, og et kæmpe museumskompleks danne nu rammen for
en af Kinas største arkæologiske gravfund.
Efter Terra-Cotta tog vi atter ind mod byen og det nagede os stadig,
at vi havde givet mere end 600 yuan for en rejse som vi mente måtte
koste 75, bare fordi vi ville ligge i en seng. Vi besluttede derfor at
refundere billetten og købe siddepladser i stedet. Som tænkt så gjort.
Vi fik refunderet vores billet i den særlige kø for folk, der vil have
deres billetter refunderet. Herefter skiftede vi så kø og bestilte to
billetter til Chengdu - nu på hard-seat (altså de billigste). Prisen
var 390 yuan. Noget forundret kiggede vi på koret igen for at se om
vi snakkede om den samme by, og det gjorde vi!
Sandheden er nemlig at turen til Chengdu tager 18 timer!!! Og dem har
vi nu valgt at tage siddende....

Interesserede skal vide, at mareridtet starter i morgen 12.43 lokal tid.

Fotos: http://gallery.me.com/staunstrup/100093
Video: http://gallery.me.com/staunstrup#100049

Xian styrer

Tirsdag den 8. september (Part II):

Vi bliver mere og mere begejstret for Xian. Vi bor som omtalt midt i
hjertet af det muslimske kvarter i B-Y-M-hotel – opkaldt efter gaden
Bei-Yuan-Men street. Xian er en levende by men ikke så hektisk. Det er
også den by vi har set flest europæere – nærmest de første på vores
tur. Befolkningen er imødekommende og venlige.
Og Xian har en cool Internet-cafee der hedder 8T – med relativ hurtig
forbindelse :-)
I morgen vil vi på udflugt til Terra-Cotta udstillingen med mere end
6000 statuer af krigere.
Vi regner med at rejse videre på torsdag. I hvert fald er det planen
at vi køber togbilletter i morgen – vi overvejer at tage et nattog, så
vi spare et hotelophold.

Vi har lagt lidt flere fotos og videoer på Nettet – tjek dem ud!

Alt er uploadet på Starbucks:-) Vi har givet den vanvitige sum af 30
kr. for to kopper kaffe og en muffins – and we love it!!! (og så er
der trådsløst netværk,- så det er jo ikke en dårlig kombination!!)

Fotos her: http://gallery.me.com/staunstrup#100079
Video her: http://gallery.me.com/staunstrup/100049

PS: Vejret her er køligt. Ca 17 grader og overskyet. Men det er
perfekt city-walk-vejr:-)

Det muslimske Kina.

Tirsdag den 8. september:

Vi har i dag checket ud af vores hotel for at bevæge os mod bymidten
og finde et andet hotel der. Xian er klart den rareste by vi har været
i. Trods 3,5 millioner indbyggere er her ikke samme kaos som vi
tidligere har opdaget. Området omkring Bell Tower er fantastisk og
især det muslimske kvarter oser af stemning.
Midt i det muslimske kvarter træf vi en kvinde， der kunne tale
engelsk. Hun viste os venligt hen til et lille hotel midt i gaden.
Hotellet var lige blevet restaureret， og vi er de første gæster. Vi
har fået et dejligt værelse med tv og bad til 33 kr. i døgnet. Og så
er det rent og pænt – ikke hverdagskost i Kina. Damen er kunstner， og
hun viste os sit attelier og alle sine kunstværker – malet på silke.
En ret stor oplevelse.
Vi har booket os for 2 dage foreløbig og så skal vi nok videre i
rejseprogammet. Der er en del at se i Xian og i området omkring byen.
Men i dag vil vi bare summe rundt i byen og holde øje med et sted med
Internet.

Fotos ses her:http://gallery.me.com/staunstrup#100079
Video her: http://gallery.me.com/staunstrup#100049

Vi spiser det laekreste streetfood til 3,5 kr. pr. mand :-)

Nye video-uploads...

Så er der et par videofilm fra gårsdagens togtur mellem Zhengzhou og
Xian. Have fun!!
http://gallery.me.com/staunstrup#100049

Stillekupeen blev ikke opfundet i Kina.

Mandag den 7. september 2009

i dag har vi brugt det meste af dagen på at rejse fra Zhengzhou til
Xian. Vi stod på toget kl. 08.00 og turen tog 6 timer. Vi havde købt
de billigste billetter til 73 yuan. Det betyder at man sidder tæt og
hårdt. 7 timer er altså lang tid i den slags tog!! Heldigvis er det
bestemt ikke kedeligt. Der er konstant larm fra alle kanter.
Funktionen lydløs på mobiltelefonen har kineserne ikke opdaget endnu,
hvilket betyder at telefonenerne nærmest ringer omkap med de mest
afsindige ringetoner. Også lyden fra sms-beskeder larmer overalt, og
når kineserne ikke ringer eller skriver beskeder så lytter de til
musik eller ser film – uden hørertelefoner. Tilsyneladende generer det
ingen ud over Frederik og mig.

Ca en gang i timer kommer en sælger ind i kupeen og underholder med
fortælling og demonstration af diverse produkter fra sokker til ny
matematikbog – sidstnævnte begejsterede Frederik så voldsomt at han
selvforhglemmende rejste sig og klappede, da demonstrationen var
færdig. Ingen andre lod sig dog rive med af Frederiks opstemthed, og
endnu engang måtte han opleve fornemmelsen af at være mærkelig i
kinesernes øjne.

Der er også mange muligheder for spise og drikke på turen. Mad- og
drikkevogne kører konstant rundt og tilbyder alverdens lækkerier både
varmt og koldt. Når kineserne spiser smasker de helt vildt.
Hæmningsløst gnasker de løs med tilhørende smakelyder, der hurtigt får
et tog til at minde om en svinesti. Efter maden bøvser de.... Skulle
de få lyst til en smøg er der mulighed for at ryge i mellemgangene
mellem de enkelte togsæt – her må også spyttes!

Toiletforholdene i toget er snævre men ok. Der er dog ingen
toiletpapir men i stedet en lille hane man kan skylle sin hånd i.

Vi har talt lidt om det afsnit af Klovn, hvor Frak Hvam fortæller om
hvor ulækre kineserne er – og selv det er et meget morsomt afsnit, må
vi erkende at manden har ret.

Kl. 15.10 ankom vi til Xian – en provinsby med ca. 3,5 millioner
indbyggere. Xian er Kinas svar på Ribe – nemlig den ældste by i
landet. Vi regner med at bo her et par dage eller tre. Der er en del
vi gerne vil se bl.a. Terracotta krigerne. Desuden findes Kinas
største Moské i Xian og et helt muslimsk kvarter. I kina er ca. 5% af
befolkningen muslimer,- nogen lunde det samme antal som der findes
kristne.

Vi har lejet os ind hos Fu Lin Hotel og bor på 8. etage. Det er et
lidt dyrere hotel, som vi fik til 160 yuan. Men så er der også
Internet på værelset. Måske den langsomste netforbindelse i kina!!

Vi er også i dag taget som møntfalsknere... En af vores 50 yuan sedler
er to steder konstateret falsk. Men får bare sedlen tilbage uden
problemer.

Fotos Kan ses her:http://gallery.me.com/staunstrup/100067
Video følger....

På én velsignet bekostning

Lørdag den 5. september:

Det er varmt og klæbrigt. Vi kan i dag mærke solen, lige akkurat
brænde igennem smokken over Zhengzhou. Morgenmaden blev noget på en
kinesisk fastfood restaurant ved navn Dico's, som mest af alt
efterlignede et McDonald's koncept. Fedtet kylling, indsmurt i noget
dressing, i en burgerbolle lavet af kogte ris. Alles øjne i
restauranten faldt på os og alles hænder var os behjælpelige. Alt mad,
er bare stærkere end derhjemme.
Vi skal have noget vand fordi det er forbandet varmt. Sådan en flaske
på 550 ml koster op mod 4-5 yuan, imens andre kun tager 1 yuan – Det
er åbenbart ikke alle, der er lige dygtige til at tjene penge på os.
Vi har nu også skiftet hotel til Jin Xin Hotel som er lidt nærmere
Railway Station. Her skal vi give 110 Yuan pr. nat, hvorimod det andet
hotel tog 160 pr. nat. Der er dog ingen umiddelbar forskel på
hotelværelsets kvalitet.
Der var en speciel episode ved et tempel ved navn, Chenghuang Temple,
som ligger 1 km vest for Railway Station og vores hotel. En kinesisk
munk fik pludselig øjenkontakt med mig og jeg blev som draget ind i et
dybt religiøst tempel. Luften var tyk af røgelsespinde, som ånderne
efter sigende var vilde med. De fire vægge var fyldt med malerier af
sagnomspundne kinesiske helte. Jeg følte en pludselig ærbødighed for
det hele og tog min Trilby-stråhat af. Den kinesiske munk gjorde nu en
bedende positur med håndfladerne samlet og signalerede, at jeg skulle
gøre det samme. Nu skulle jeg lukke mine øjne. Straks blev jeg
overhældt med messende kinesiske ord. Da de kinesiske ord kom til
ende, var der et lille vindstød i mit ansigt, som om ånderne havde
fløjet lige igennem mig. Så var jeg blevet velsignet, i det aller
helligste, af kinesiske gode ånder og kunne åbne mine øjne igen. Jeg
følte en opløftende begejstring. Da jeg åbnede mine øjne var der kun
en smilende munk tilbage, som havde pustet på mig med sine dårlige
ånde og pegede nu på en lille krukke og sagde: " 100 yuan !... 100
yuan ! Please.. 100 yuan!
En rystende spirituel oplevelse, hvis du spør' mig.

-Frederik

Ps: Vi har besluttet at blive weekenden over i Zhengzhou. I dag købte
vi togbillet til Xian. Vi skal med mandag morgen kl. 08.00. Togrejsen
er berammet til 6 timer og vi gav 73 yuan pr. person (ca 60 kr.)

Se fotos her: http://gallery.me.com/staunstrup#100060
Se video her: http://gallery.me.com/staunstrup#100049

The real chaotic China

Fredag den 4. september

Vi stod op i dag til silende regn. Hele Beijing var fyldt af paraplyer
og regntøj. Frederik, som ikke havde en regnfrakke med hjemmefra,
købte et regnslag af en gadesælger. 12 yuan er prisen for sådan en –
og han har allerede lappet den adskillige steder med Gaffa-tape:-)
Vi tog direkte til Beijings hovedbanegård – og når vi tænker tilbage
på banegården i Odense, hvor vores rejse begyndte, kan banegården i
Beijing godt virke en smule angstprovokerende. Så stor en banegård har
vi aldrig oplevet. Vi spørg os selv, hvor alle de mennesker kommer
fra.
Vi kom heldigvis i god tid, så vi ikke havde stress over alle køerne,
sikkerhedstjek osv. Alle togstationer og subways i Beijing begynder
med at tasker og bagage køres gennem X-ray.

Kl. 12.46 stod vi så på tog D135 fra Terminal 5 spor 4. Toget er et
hurtigtog og kører til Zhengzhou på 5 timer non stop. Vi har købt
"hard-seat" billetter og givet 200 yuan pr. mand.
At vi er kommet til et land hvor staten styrer alt med hård hånd
mærkes også på banegården. Alle der skal med et bestemt tog samles i
særlige ventehaller efter det obligatoriske sikkerhedstjek. Her venter
man så på at en uniformeret dame giver grønt lys til at stå i kø.
Først herefter kan man få adgang til selve perronen. Ingen behøves
altså at tænke selv – det gør andre for en. Man skal blot lytte til
den uniformerede dame, og kende sin plads i køen. Det er overraskende
at et på mange måder moderne samfund på denne måde stadig kan fungere
i en moderne frit tænkende demokratisk verden.
Da vi i går snakkede med to veluddannede kinesere, der begge var
lærere, viste det sig, at ingen af dem kendte til begivenhederne på
Den Himmelske Freds Plads (Tiananmem Square) for år tilbage. Det
eneste de vidste var, at "der vist havde været en slags
studenterbevægelse engang sidst i 80´erne" Med andre ord virker
statens censur!! De var noget overrasket, da vi bragte nyhederne til
dem, og vi er sikker på, at de ikke helt stolede på vores beretning om
studenteroprøret!

Da vi ankom til Zhengzhou var der en trykkende varme og 29 grader i
skyggen. Vi er kommet til en by med 2 millioner mennesker, hvor der
absolut er langt mellem turister og backpackers. Det her er sand og
uspoleret kinesisk kaos. Vi var chokerede, da vi stod af toget og alle
folk gloede på os og pegede fingre... Der er absolut ingen der taler
engelsk og det hotel vi havde fundet i Lonely Planets bog om China
viste sig at være et luksushotel. Det er første gang denne "bibel" har
skuffet os. Vi fandt så efter lang tids søgning et andet hotel
(Zhengxing Hotel) Det er billigt (ca 60 kr. pr overnatning) og folk er
søde, selv om de intet forstår. Vi er lidt i tvivl om hvor lang tid vi
bliver i dette menneskekaos – og da hotellet ikke har Internet, skal
vi også ud og finde en Internet-café, og så skal vi til at finde ud
af, hvordan vi kommer til Xian. Det er nemlig vores næste stop.

Kineserne virker ekstremt uopdragne på os. De snotter og spytter over
alt, og de holder aldrig hånden for munden, når de nyser eller hoster.
Selv i toget så vi en mand spytte. Vi har desuden fået bekræftet, at
der faktisk spises hunde i Kina. Vi er enige om, at vi trods alt
hellere spiser grisefødder!!

Se fotos fra den 4. september 2009 her:http://www.me.com/gallery/#100055