i dag har vi brugt det meste af dagen på at rejse fra Zhengzhou til
Xian. Vi stod på toget kl. 08.00 og turen tog 6 timer. Vi havde købt
de billigste billetter til 73 yuan. Det betyder at man sidder tæt og
hårdt. 7 timer er altså lang tid i den slags tog!! Heldigvis er det
bestemt ikke kedeligt. Der er konstant larm fra alle kanter.
Funktionen lydløs på mobiltelefonen har kineserne ikke opdaget endnu,
hvilket betyder at telefonenerne nærmest ringer omkap med de mest
afsindige ringetoner. Også lyden fra sms-beskeder larmer overalt, og
når kineserne ikke ringer eller skriver beskeder så lytter de til
musik eller ser film – uden hørertelefoner. Tilsyneladende generer det
ingen ud over Frederik og mig.
Ca en gang i timer kommer en sælger ind i kupeen og underholder med
fortælling og demonstration af diverse produkter fra sokker til ny
matematikbog – sidstnævnte begejsterede Frederik så voldsomt at han
selvforhglemmende rejste sig og klappede, da demonstrationen var
færdig. Ingen andre lod sig dog rive med af Frederiks opstemthed, og
endnu engang måtte han opleve fornemmelsen af at være mærkelig i
kinesernes øjne.
Der er også mange muligheder for spise og drikke på turen. Mad- og
drikkevogne kører konstant rundt og tilbyder alverdens lækkerier både
varmt og koldt. Når kineserne spiser smasker de helt vildt.
Hæmningsløst gnasker de løs med tilhørende smakelyder, der hurtigt får
et tog til at minde om en svinesti. Efter maden bøvser de.... Skulle
de få lyst til en smøg er der mulighed for at ryge i mellemgangene
mellem de enkelte togsæt – her må også spyttes!
Toiletforholdene i toget er snævre men ok. Der er dog ingen
toiletpapir men i stedet en lille hane man kan skylle sin hånd i.
Vi har talt lidt om det afsnit af Klovn, hvor Frak Hvam fortæller om
hvor ulækre kineserne er – og selv det er et meget morsomt afsnit, må
vi erkende at manden har ret.
Kl. 15.10 ankom vi til Xian – en provinsby med ca. 3,5 millioner
indbyggere. Xian er Kinas svar på Ribe – nemlig den ældste by i
landet. Vi regner med at bo her et par dage eller tre. Der er en del
vi gerne vil se bl.a. Terracotta krigerne. Desuden findes Kinas
største Moské i Xian og et helt muslimsk kvarter. I kina er ca. 5% af
befolkningen muslimer,- nogen lunde det samme antal som der findes
kristne.
Vi har lejet os ind hos Fu Lin Hotel og bor på 8. etage. Det er et
lidt dyrere hotel, som vi fik til 160 yuan. Men så er der også
Internet på værelset. Måske den langsomste netforbindelse i kina!!
Vi er også i dag taget som møntfalsknere... En af vores 50 yuan sedler
er to steder konstateret falsk. Men får bare sedlen tilbage uden
problemer.
Fotos Kan ses her:http://gallery.me.com/staunstrup/100067
Video følger....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar