Vi bunder...

Søndag den 25. oktober 2009:


Idag var den oprindelige plan, at vi ville på en city-tour på motorcykler. Altså lejede vi et par motorcykler og kørte mod kejserpaladset i by midten. Stedet er blevet udnævnt af UNESCO som bevaringsværdigt, og skal derfor renoveres og holdes ved lige. Det gør man i Vietnam bl.a med en hel del plastic. Ikke lige vores stil! Her savner vi en Mao, der beordrer at det gøres ordentlig!!

Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945.De mange år som kejserlig hovedstad, er smittet af på omegnen, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser at besøge. Smukke og hver med sin historie.
Hué blev opført som en befæstet by, citadellet med en bymur og den beskyttende kanal omkring. Det var tilbage i omkring 1800. Der boede flere hundrede inde i citadellet. Helt inde i midten blev kejserens bolig og regerings-bygninger opført som Den Forbudte By, bygget som den i Beijing dog i mindre skala.
Byen er traditionel hjemsted for kultur og lærdom. Den berømte general, Vo Nguyen Giap, og selveste Ho Chi Minh har taget eksamener i byen.

Men efter at have forladt citadellet blev Frederik og jeg væk fra hinanden. I trafikkens kaos kunne vi pludselig ikke se hinanden. Jeg mødte tilfældigt en vietnamesisk lærer, der synes det kunne være sjovt at vise mig en lokal cafe for lokale undervisere, der jo alle havde fri om søndagen. Vi kørte til cafeen og jeg skrev adressen på mobilen til Frederik.

Sikke en oplevelse! 100 lærere var samlet, og der blev drukket tæt og sunget karaoke. Min nye lærerven var også på motorcykel og havde iøvrigt sin kone og t0 børn med. Det skulle senere vise sig, at ordsproget om, at præstens og lærerens børn er de værste - holder stik.

På restauranten fik vi adskillige øl og vietnamesisk mad. Han fortalte at han han tjente 500 kr. om måneden og derfor var nød til at arbejde om lørdagen også.
Frederik dukkede også op, og så blev der virkelig drukket igennem. Vores nye vietnamesiske familie hældte hele tiden øl op og sagde "Så bunder vi..." Vi endte på en slags privat bådtur på Parfume River og så et tempel. På turen, der varede et par timer, fortsatte serveringen af øl og på et tidspunkt blev båden stoppet, og Frederik og jeg sprang i floden. Ikke mange turister har vist gjort det.
Børnene var med og var ganske umulige. De kravlede rundt på os og smed vores ejendele i floden hvis de havde muligheden. Først min kasket, så Frederik trøje og shorts. V tog det nu med et smil og forstod, at man i Vietnam lader børnene udfolde sig uden grænser.
I morgen er vi inviteret til lærerens skole og glæder os til at se, hvordan det foregår.

I aften skal vi til middag hos parret og vi skal have blæksprutte. Senere skal vi på Karaokebar. Kan livet være bedre? Vi er i hvert fald forberedt på, at vi nok skal "bunde" nogle gange undervejs:-)

SE FLERE VIDEOS og FOTOS HER


PS: Frederik har fået nye shorts...

Globryllup i Guangzhou

Søndag den 27. september – eftermiddag og aften

Søndag eftermiddag tog vi til den lille ø Shamian, som vi havde læst skulle være rigtig hyggelig og fuldstændig uden biler....
Biler var der nu nok af, men øen er ganske rigtig meget hyggelig, hvor man fornemmer at tempoet er sat dramatisk ned i forhold til livet generelt i millionbyen Guangzhou. Jeg fandt bl.a. en særlig Kina T-shirt med Mao, som jeg vil bære fra i morgen. Den kinesiske tekst er "Kaptajn for båden Kina"

Det der nok vil fylde mest i erindringen fra vores besøg på Shamian er vel de mange bryllupper vi stødte ind i – i hvert fald 20. Der var i alle tilfælde tale om katolske bryllupper – og i Kina er det ellers ikke nemt at være katolik. I hvert fald ikke hvis man sværger til Paven. Mange millioner katolikker i Kina er tilsluttet illegale undergrundskirker, der sværger troskab til paven. Det bør man ikke, hvis man tilhører den officielle såkaldte patriotiske katolske kirke i Kina, hvor det i sidste ende er det kinesiske kommunistparti, der bestemmer over kirkens forhold, og absolut ikke paven.

Jo mere vi kradser i den kinesiske folkerepubliks overflade, jo flere små oprør finder vi – og det er givet, at en voksende undergrund af litterater, kunstenere, filmfolk, poeter og religiøse mindretal vil præge fremtidens Kina.

At Kina er stærkt på vej til at blive en supermagt, som Vesten bør tage alvorlig både økonomisk, politisk og militært mærker vi hele tiden. Vi har endnu ikke været i en by, hvor der ikke udbygges og renoveres overalt. Motovejsprojekter, beboelsesbyggerier, der erstatter de gamle slumlignende områder ses overalt. Der bygges ambitiøst og moderne og selv om vi ved at folk tvangsflyttes for at give plads til den futuristiske beton og de spejlgatte overflade, så vil Kina inden for en kort fremtid være et i alle henseender moderne og indbydende samfund, som vil appellere stærkt til udenlandske investorer. Det eneste der så herefter vil mangle er den kinesiske sjæl og identitet, som herefter kun kan opleves i folkloreoptrin på den himmelske freds plads og i de mange templer...

Vi sluttede dagen af på Restaurant 1920 – en tysk inspireret restaurant, hvor man spiser med kniv og gaffel, når man får bratwurst eller schnitzel. Det var et fedt sted, hvor vi drak velsmagende store tyske skummende øl og skød nogle af de sidste kinesiske penge af. (i morgen er det jo pludselig Hongkong dollar der er den gangbare mønt!


Se foto og flere videoer her: http://gallery.me.com/staunstrup#100224
(Vi har en meget langsom forbindelse – så fotos og video kommer løbende i løbet af natten)

Særlig hilsen; Stort tillykke med fødselsdagen til Frederiks farfar, håber du får en rigtig god dag!!

Dagens Frederik (II): "Er det mon Undergrundsbanen der er skyld i alle mænd ser så metro-seksuelle ud...?"

>Metroseksualitet er først og fremmest et begreb, der beskriver en livsstil, og ikke som navnet ellers antyder en egentlig seksuel orientering. Begrebet er opfundet i 1996 af den britiske forfatter og journalist Mark Simpson.
Nøgleord for den metroseksuelle mand er image og forfængelighed. Den metroseksuelle mand er særlig karakteriseret ved at have et velplejet ydre, et godt job og en bolig i storbyen.<

PS: Tak for alle de bekymrende mails om tyfonen i Filippinerne. Det er dejligt at I tænker på os. Vi skal nok være forsigtige!!