Vi bunder...

Søndag den 25. oktober 2009:


Idag var den oprindelige plan, at vi ville på en city-tour på motorcykler. Altså lejede vi et par motorcykler og kørte mod kejserpaladset i by midten. Stedet er blevet udnævnt af UNESCO som bevaringsværdigt, og skal derfor renoveres og holdes ved lige. Det gør man i Vietnam bl.a med en hel del plastic. Ikke lige vores stil! Her savner vi en Mao, der beordrer at det gøres ordentlig!!

Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945.De mange år som kejserlig hovedstad, er smittet af på omegnen, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser at besøge. Smukke og hver med sin historie.
Hué blev opført som en befæstet by, citadellet med en bymur og den beskyttende kanal omkring. Det var tilbage i omkring 1800. Der boede flere hundrede inde i citadellet. Helt inde i midten blev kejserens bolig og regerings-bygninger opført som Den Forbudte By, bygget som den i Beijing dog i mindre skala.
Byen er traditionel hjemsted for kultur og lærdom. Den berømte general, Vo Nguyen Giap, og selveste Ho Chi Minh har taget eksamener i byen.

Men efter at have forladt citadellet blev Frederik og jeg væk fra hinanden. I trafikkens kaos kunne vi pludselig ikke se hinanden. Jeg mødte tilfældigt en vietnamesisk lærer, der synes det kunne være sjovt at vise mig en lokal cafe for lokale undervisere, der jo alle havde fri om søndagen. Vi kørte til cafeen og jeg skrev adressen på mobilen til Frederik.

Sikke en oplevelse! 100 lærere var samlet, og der blev drukket tæt og sunget karaoke. Min nye lærerven var også på motorcykel og havde iøvrigt sin kone og t0 børn med. Det skulle senere vise sig, at ordsproget om, at præstens og lærerens børn er de værste - holder stik.

På restauranten fik vi adskillige øl og vietnamesisk mad. Han fortalte at han han tjente 500 kr. om måneden og derfor var nød til at arbejde om lørdagen også.
Frederik dukkede også op, og så blev der virkelig drukket igennem. Vores nye vietnamesiske familie hældte hele tiden øl op og sagde "Så bunder vi..." Vi endte på en slags privat bådtur på Parfume River og så et tempel. På turen, der varede et par timer, fortsatte serveringen af øl og på et tidspunkt blev båden stoppet, og Frederik og jeg sprang i floden. Ikke mange turister har vist gjort det.
Børnene var med og var ganske umulige. De kravlede rundt på os og smed vores ejendele i floden hvis de havde muligheden. Først min kasket, så Frederik trøje og shorts. V tog det nu med et smil og forstod, at man i Vietnam lader børnene udfolde sig uden grænser.
I morgen er vi inviteret til lærerens skole og glæder os til at se, hvordan det foregår.

I aften skal vi til middag hos parret og vi skal have blæksprutte. Senere skal vi på Karaokebar. Kan livet være bedre? Vi er i hvert fald forberedt på, at vi nok skal "bunde" nogle gange undervejs:-)

SE FLERE VIDEOS og FOTOS HER


PS: Frederik har fået nye shorts...