Efter en flyvetur fra Dumaguete til Manila på halvanden time står vi nu i venteposition for vores fly til Puerto Princesa på Palawan. Ventetid på lufthavne er dræbende... Men vi har heldigvis mulighed for at gå ud og nyde det dejlige vejr. På et tidspunkt valgte vi at tage en taxi til den nærmeste Internetafé i Manila. I det største varehus jeg til sato har været i fandt vi aldrig Internetcafeen, men til gengæld en masse fri wifi. Vi har nemlig hørt, at der ikke er så store muligheder for det på Palawan. Så måske bliver det upload det sidste i en korte periode. Men vi er dog før blevet overrasket mht. internetforbindelser, og vi er efterhånden eksperter i at spotte en wifi-forbindelse:-)
PS: Prisen for en flyvetur fra Dumaguete til Puerto Princesa koster det sammen som vi har givet for en billet fra Manila til Bangkok - nemlig 500 kr...
Søndag de 11. oktober 2009: Filippinerne er generelt et meget imødekommende og venligt folkefærd. De hilser og smiler til en og er altid meget hjælpsomme, hvis man har et problem. Derfor var vi selvfølgelig også meget nysgerrige, da vi erfaredede, at Dumaguete er berømt for at være særligt venlige og imødekommende. Vi brugte derfor søndag formiddag på at summe rundt i byen for at mærke efter om rygtet talte sandt. Vi begyndte med morgenmad på Amigos, der er et hyggeligt sted ved havnen, og gik derefter langs vandet og kæmpede bravt med de meget høje varmetemperature. Overalt blev vi mødt af folk, der venligt hilste og smilede og dermed bekræftede vores forventninger. Men det var først da vi gik i Stormagasinet i byen, at vi vidste, at i Dumaguete er venligheden faktisk i top. De holder vist jul hele året!!
Allerede i indgangen drønede "Jingle Bell Rock" ud af højtalerne, og da vi kom ind, var der plastikjuletræer og julepynt overalt. Glade nisser hilste på os, og nye Christmas tunes kunne høres hver gang vi kom til en ny etage. At inddrage al den juleglæde, og positivitet som julen traditionelt oser af, i dagligdagen kan måske syntes som et billigt trick - men der gik virkelig HO HO i den, og selv Frederik og jeg måtte trække på smilebåndene.
Vi er lidt i tvivl om man bare her er hurtig ude i forbindelse med julens komme - og selv om det giver spontan hyggestemning, så er vi ret enige om, at vi nu nok helst vil vente lidt med nisser og Jingle Bell Rock.... Se flere fotos og video her
Vores næste stop er øen Palawan og rent logisk ville det være det nemmeste at sejle fra Negros til Palawan - men den færge er ikke opfundet endnu... Derfor er vi nødsaget til at flyve til Manila og vente der i 5 timer på et Fly til Puerto Princesa, som er hovedbyen på Palawan. Heldigvis er flyruterne billige hernede og vi er snart faste kunder ved Cebu Pacific Air. Vi skal flyve mandag den 12. oktober fra Dumaguete kl. 08.45 med forventet ankomst til Puerto Princesa kl. 16.30. Vi glæder os allerede for Palawan skulle være et ekstremt flot sted med en masse uberørt natur (også af tyfonerne). Se den opdaterede rejserute herunder:
Vi er som nævnt tidligere kommet vel til Dumaguete. Vi har fundet et luksushotel, der virker næsten overvældende efter vores lidt primitive ophold ved de hvide strande på Siquijor. Hotellet hedder da også Grand Pensionne Plaza. Det koster 44 kr. pr. nat for hver af os, men så får vi også aircondition, 70 tv-kanaler og fri trådløs Internet på værelset. På TV har vi set lidt NRK bare for at høre lidt norsk tale – men ellers er MTV og Discovery vores foretrukne. NRK minder mest af alt af en lidt støvet visuel udgave af DR´s P1.
Vi begyndte vores ophold i Dumaquete, der med en befolkning på 120.000 må betragtes som en større by her, med en gåtur i bybilledet. Vi har ikke længtes efter den meget larm og bilos, men de mange muligheder og butikker passer os fint. Vi har købt en ekstern harddisk til alle vores fotos. En lille chik sag på 250 GB til 300 kr.
På vores lille bytur kom vi forbi en katolsk kirke, der netop skulle i gang med gudstjeneste. Nysgerrigt gik vi ind og så for sent den store plakat, hvor det bekendtgjordes at rødblomstrede shorts ikke regnes for klædeligt i Kirken. Frederik tog den nu roligt - ”De er i hvert fald rene” som han sagde...
Det blev en ret sjov oplevelse. For det første var kirken fyldt af mennesker, og de stod helt ud på gaden. For det andet var præsten noget af en oplevelse. Han kom ind med et kæmpe afrohår – afbleget til en brungullig farve, som det tit ses, når man her på egnen vil ændre sit ibenholtsorte hår til noget blond. Herudover var meget lys i huden – så enten lider han af samme mystiske sygdom som Michael Jackson :-), eller også er han albino (Filippino Albino). Any way – hans fremtræden understregedes af et par meget tykke brilleglas og en mistænkelig amerikansk accent (der dog samtidig understregede, at han bestemt ikke er amerikaner) Hele messen foregår på engelsk, så vi havde faktisk mulighed for at følge med. Temaet var katastrofen i Manila – og tekststykket var Markus 10: 17-30,- det med kamelen og nåleøjet.
Præsten messede på sit amerikaniserede engelsk og slog ofte over i sang. Der stod han med sin håndholdte mikrofon i den lette brise fra de utallige ventilationsanlæg der er ophængt i loftet, så hans albino-fro bølgede som en hvedemark på en luftig sommerdag og sang præcis som Elvis ville have gjort det. Om han lavede Elvis´ rytmiske underlivsbevægelser kunne vi ikke se for præstekjolen. Det hele tog en times tid, og indimellem blev det hele afbrudt af fællessang med et kæmpekor, der sang 3 stemmigt eller taksigelser til Gud. Og på et tidspunkt skulle vi hilse hånd med alle omkringstående og ønske fred.
Selv om vi nok mest fæstnede opmærksomheden til den Croonende præst, så var vi også bagefter enige om, at der var en god og folkelig stemning, som vi godt kunne tænke os lidt mere af i Danmark.
Lørdag morgen viste Siquijor Island for første gang sine magiske kræfter. Computerens tastatur gik fuldstændig grassat. Når man tastede et bogstav skrev den i stedet tre (f.eks. blev t til rth) Vi undrede os noget og begyndte herefter at arbejde med flere løsningsmuligheder på problemet – lige fra at købe en ny i Bangkok til at forsøge at finde et eksternt tastatur. Fuld af ærgrelse gik vi i restauranten og spiste morgenmad samt betalte regningen for vores ophold, idet vi i dag rejser videre til øen Negros. Og da vi kom tilbage til computeren var alt igen iorden. Har der mon alligevel været en heks på spil? Vi rejser i hvert fald fra øen nu for at undgå mere af den slags:-)
Kl. 09.30 tog vi en tricycle til Larena for blot at erfare, at vi måtte til Siquijor City for at finde en færge til Dumaguete, som er vores næste mål. Her har vi tænkt os at finde et fly til Øen Palawan, hvor vi vil opholde os en tid. Vores plan om også at se øerne i øst har vi skrinlagt pga. af tyfonvarsler, og fordi netop dette område i forvejen er hårdest ramt af de første to tyfoner.
Vi måtte vente halvanden time på færgen, men Siquijor Havn er et fantastisk sted med hvide strande, palmer og smilende børn der nysgerrigt får prøvet deres skoleengelsk af i pauserne fra legen i vandkanten.
Hurtigfærgen tog 3 kvarter til Dumaguete og kostede 40 kr. pr. mand. Dumaguete er en større by, og nu går vi i gang med at finde ud af om vi kan komme via fly til Palawan.
Onsdag morgen blev vi vi kørt til Tagbilaran af vores faste taxa-mand,og måtte erfare at båden ikke gik som forventet til Dumaqet. I stedet fandt vi ud, af at der faktisk ved 18-tiden i aften går en båd direkte til Siquijor. Vi får dermed noget uventet ventetid i Tagbilaran som skal slås ihjel. Vi laver derfor lige et lille upload af Tricycle-fotos i forlængelse af "Thank You Lord" indlægget igår
I morgen har vi lavet en ny aftale med den knallerttaxamand, der naesten har taget sig af al vores transport paa oen. Han koerer os til Tagbilaran City, hvor vi skal med en faerge kl. 08.30. Vi har paa forhaand indtegnet ruten fra Tagbilaran City til Dumaqete City og videre til oen Siquijor. Ruten ses herunder:
Filippinerne er et religiøst samfund, der ikke er er bange for at vedstå sig det. Her spares der ikke på de store ord, og udsagn som f.eks. ”Thank You Lord” er helt normalt. På taxaerne står der også religiøse udsagn som taksigelser i det man vel nærmest kan kalde graffitiform. For os virkede det i begyndelsen temmelig besynderlig, og vores opfattelse af tro og religion harmonerer da heller ikke med dette samfunds kontante udmeldinger om billig sex lige om hjørnet osv. Der er også et modsætningsforhold i deres konstante happiness og muntre laid back livsstil og så den for os lidt grå, støvede og middelalderlige gudsfrygt. Men vi tager helt fejl i den antagelse. Thank you Lord er såmænd bare en spontant glædesgestus for livet og for det der nu er at glædes over i et samfund med stor social ulighed og fattigdom. Måske er vi danskere med vores næsten tabubelagte kristne tro fastholdt krampagtigt i den forestilling, at man da holder sin tro for sig selv. Som en del af et samfund, hvor naturvidenskaben, Discovery og universitetproffesorer sidder tungt på magten og på vores tankevirksomhed, taler man ikke højt om det metafysiske Gudsbegreb, som de fleste af os nok inderst inde indeholder. Den kommer kun frem i form af lettere forvirrede personer, der i realityshows fortæller om deres forhold til spøgelser og andet godt ”mellem himmel og jord”. Måske skulle vi lære af filippinerne og træde lidt ud af den tunge alvorlige kristendom bag kirkens tunge murer og bare strække hænderne i vejret en gang imellem og sige Thank You Lord. Frederik og jeg sparer i hvert fald ikke på den glade taksigelse i disse dage – og der er da virkelig også noget at sige tak for.
Vi stod op kl. 5 i morges, og en halv time efter kom en mand, der fortalte os, at nu var han klar til at sejle ud til øen Balicasag og snorkle. Søvndrukne spadserede vi nu de 40 meter ned til stranden og var her vidne til en fantastisk solopgang. Med palmerne som sorte silhuetter og sejlskibene skvulpende i strandkanten, var det et mageløst syn. Vi hoppede nu om bord på skibet og en sejltur på ca. en time var begyndt. Da vi ankom til øen, skulle vi skifte til en meget mindre båd og en ny mand, der sejlede os ud sted, hvor snorkling var særligt godt. Vi have lejet svømmefødder, og nu lod vi os dumpe ned i krystalklart vand med koralrev og en milliard fisk i lige så mange farver, der ikke tog synderlig notits af os. At glide ned i havet er som at forsvinde ind i et andet univers. Et lydtomt dyb, hvor ens bevægelsesfrihed nedsættes til det latterlige sammenlignet med de fisk, der hurtigt og elegant navigerer omkring os. (Hvordan opstod egentlig begrebet dum som en torsk?) Lyset fra solen changerer og danser på overfladen inden den gennembryder den, og bliver eneste lyskilde i dette universelle akvarium. Vandets klarhed betyder, at lyset når langt ned, men for hver meter man dykker, ændres lysindfaldet og dermed også omgivelserne, der som bekendt for os antager den form, størrelse og farve som lyskilden tillader. Fascineret og overvældet kan man så svømme næsten vægtløs rundt i det dette ”Find Nemo-Univers” og glemme sig selv momentvis. Fantastisk. Efter et par timer nåede vi overfladen igen og sorte skyer farvede himlen helt mørkeblå og dunkelviolet inden den gav efter og sendte en regnbyge ind over øen. Vi tog en kop kaffe i en lille palmehytte og besluttede at droppe den del af turen, der skulle gå til Virgin Island. Vi sejlede derfor direkte hjem til Alona Beach, og spise en lækker frokost på en af strandrestauranterne. Bygen var heldigvis kun lokal og solen skinner nu igen fra skyfri himmel.
Vi har besluttet at tage videre i morgen. Vi skal sejle til en lille ø der kun har en radius på 14 km. Her regner vi med at tage nogle Robinson Crusoe-dage i et stykke uberørt strandmiljø, som v bedst kender det fra Robinson-Ekspeditionen. Øen hedder Siquijor – men vi er nødsaget til lige at tage en "mellemlanding" i byen Dumaguete på øen Negros. Dette betyder formentlig, at vi ikke kan opdatere bloggen de næste dage. Men vi vender stærkt tilbage!
Tilbage er det vist bare at sige; Thank You Lord! :-)
nemlig hørt, at der ikke er så store muligheder for det på Palawan
. Så måske bliver det upload det sidste i en korte periode. Men vi er dog før blevet overrasket mht. internetforbindelser, og vi er efterhånden eksperter i at spotte en wifi-forbindelse:-)
