Thank You Lord....

Tirsdag den 6. oktober 2009:

Filippinerne er et religiøst samfund, der ikke er er bange for at vedstå sig det. Her spares der ikke på de store ord, og udsagn som f.eks. ”Thank You Lord” er helt normalt. På taxaerne står der også religiøse udsagn som taksigelser i det man vel nærmest kan kalde graffitiform. For os virkede det i begyndelsen temmelig besynderlig, og vores opfattelse af tro og religion harmonerer da heller ikke med dette samfunds kontante udmeldinger om billig sex lige om hjørnet osv. Der er også et modsætningsforhold i deres konstante happiness og muntre laid back livsstil og så den for os lidt grå, støvede og middelalderlige gudsfrygt.
Men vi tager helt fejl i den antagelse. Thank you Lord er såmænd bare en spontant glædesgestus for livet og for det der nu er at glædes over i et samfund med stor social ulighed og fattigdom. Måske er vi danskere med vores næsten tabubelagte kristne tro fastholdt krampagtigt i den forestilling, at man da holder sin tro for sig selv. Som en del af et samfund, hvor naturvidenskaben, Discovery og universitetproffesorer sidder tungt på magten og på vores tankevirksomhed, taler man ikke højt om det metafysiske Gudsbegreb, som de fleste af os nok inderst inde indeholder. Den kommer kun frem i form af lettere forvirrede personer, der i realityshows fortæller om deres forhold til spøgelser og andet godt ”mellem himmel og jord”. Måske skulle vi lære af filippinerne og træde lidt ud af den tunge alvorlige kristendom bag kirkens tunge murer og bare strække hænderne i vejret en gang imellem og sige Thank You Lord. Frederik og jeg sparer i hvert fald ikke på den glade taksigelse i disse dage – og der er da virkelig også noget at sige tak for.

Vi stod op kl. 5 i morges, og en halv time efter kom en mand, der fortalte os, at nu var han klar til at sejle ud til øen Balicasag og snorkle. Søvndrukne spadserede vi nu de 40 meter ned til stranden og var her vidne til en fantastisk solopgang. Med palmerne som sorte silhuetter og sejlskibene skvulpende i strandkanten, var det et mageløst syn. Vi hoppede nu om bord på skibet og en sejltur på ca. en time var begyndt. Da vi ankom til øen, skulle vi skifte til en meget mindre båd og en ny mand, der sejlede os ud sted, hvor snorkling var særligt godt. Vi have lejet svømmefødder, og nu lod vi os dumpe ned i krystalklart vand med koralrev og en milliard fisk i lige så mange farver, der ikke tog synderlig notits af os. At glide ned i havet er som at forsvinde ind i et andet univers. Et lydtomt dyb, hvor ens bevægelsesfrihed nedsættes til det latterlige sammenlignet med de fisk, der hurtigt og elegant navigerer omkring os. (Hvordan opstod egentlig begrebet dum som en torsk?) Lyset fra solen changerer og danser på overfladen inden den gennembryder den, og bliver eneste lyskilde i dette universelle akvarium. Vandets klarhed betyder, at lyset når langt ned, men for hver meter man dykker, ændres lysindfaldet og dermed også omgivelserne, der som bekendt for os antager den form, størrelse og farve som lyskilden tillader. Fascineret og overvældet kan man så svømme næsten vægtløs rundt i det dette ”Find Nemo-Univers” og glemme sig selv momentvis. Fantastisk.

Efter et par timer nåede vi overfladen igen og sorte skyer farvede himlen helt mørkeblå og dunkelviolet inden den gav efter og sendte en regnbyge ind over øen. Vi tog en kop kaffe i en lille palmehytte og besluttede at droppe den del af turen, der skulle gå til Virgin Island. Vi sejlede derfor direkte hjem til Alona Beach, og spise en lækker frokost på en af strandrestauranterne. Bygen var heldigvis kun lokal og solen skinner nu igen fra skyfri himmel.

Vi har besluttet at tage videre i morgen. Vi skal sejle til en lille ø der kun har en radius på 14 km. Her regner vi med at tage nogle Robinson Crusoe-dage i et stykke uberørt strandmiljø, som v bedst kender det fra Robinson-Ekspeditionen. Øen hedder Siquijor – men vi er nødsaget til lige at tage en "mellemlanding" i byen Dumaguete på øen Negros.
Dette betyder formentlig, at vi ikke kan opdatere bloggen de næste dage. Men vi vender stærkt tilbage!

Tilbage er det vist bare at sige; Thank You Lord! :-)

Se flere fotos og video her