Vi begyndte langsomt i dag - The filippino-way:-) Morgenmaden stod på hjemmelavet yogurt og for Frederiks vedkommende på "Go all The Way", som blot er alt det der overhovedet kan bestilles fra morgenmadsmenuen. Den mand har en enorm forbrænding!!
Go all the way blev på en måde temaet for hele dagen. Efter morgenmaden smed vi os i restaurantens hængerkøjer og nød en kølig iste. Vi havde først en aftale med knallerttaxien kl. 12, så vi havde ikke travlt. Tanken om de 275 trappetrin op til vejen med 15 kilo på ryggen var nu heller ikke noget der satte vores tempo op...
Kl. 12 nåede vi med besvær ud af junglen og kunne vinke farvel til nogle meget behagelige dage. Vi krummede os sammen i knallerten, der allerede ventede da vi kom. Taxa-manden kørte os til øen Panglao Island og til Alona Beach. Han er meget venlig og
Efter vi var blevet indkvarteret, kørte taxamanden (som vi endnu ikke har fundet ud af hvad hedder) os til en internetcafé, men da den først åbnede en halt time efter, spurgte han om vi havde andre planer. Vi fortalte, at vi ville finde et sted at snorkle, og minsandten om han ikke også havde en snorklerven!!
Vi kørte om til vennen, der boede i nabolaget og lavede en aftale i morgen kl. 6. Vi skal så tidligt afsted, fordi der på det tidspunkt både er chancer for at se delfiner og hvaler. Vi håber på det bedste.
Fyren skal have 150 kr. for en dags sejlads - så det er billigt.
Så gik vi ellers på Netcafé og brugte et par timer på uploads og maillæsning.
Inden det blev mørkt gik vi ned til stranden og gik på Thai-restaurant samt fik indkøbt snorkeludstyr. Så er vi klar til en spaendende dag på havet i morgen.
Se fotos her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar