Hektisk Beachparty stemning og tilbagelænet junglemiljø

Onsdag den 25. november 2009;

Man skal godt nok tage sig meget sammen for ikke konstant at gå rundt med hænderne højt hævet over over hovedet. Begejstringen er svær at kontrollere her på Koh Chang.
Jeg bor som nævnt på Lonely Beach, og mon ikke de snart skal finde et nyt navn, for her er man absolut ikke ”Lonely”. Stedet er med sin beliggenhed lige ud til havet og med bjergene majestætisk i baggrunden, blevet til en magnet for turister og ikke mindst backpackere.
I en lille sidegade til Mainstreet ligger Sunflower med en restaurant og et minimarked som centrum med en masse bungalower spredt med let hånd i en halvcirkel omkring. De billigste koster 300 bath (45 kr) og det er altså her jeg dumpede ned i går, efter mørket var faldet på.

Sunflower ejes af en ung tysker, der i 2001 selv var på backpacker-tur her og mødte en thailandsk kvinde han forelskede sig i. i 2005 købte de sammen stedet og har drevet det siden i den helt rette backpacker-ånd. Her leves livet om natten, og når folk har fået øjne igen omkring middag. Der er musik – også live hele natten, og en tilbagelænet feststemning, hvor der hygges i alle kroge. Jeg gik i seng ved 2-tiden efter en lang og hyggelig aften på en bar med livemusik, og musikken fortsatte flere timer efter jeg havde trukket mig tilbage.

Sidegaden består primært af tre type butikker – internetcafeer, tattoo-shops og restauranter/barer – og så sælger de alle sammen ture på elefantryg, diving/snorkling udflugter og trekking i junglen. Lidt trukket tilbage fra gaden ligger så de mange guesthouses og bungalower, hvor folk chiller i hængekøjer, spiller guitar og udveksler eventyr fra deres rejsen rundt i sydøstasien. Med tre måneders rejse bag mig, hører jeg efterhånden til en af dem med de fleste fortællinger i ærmet, og især Kina er der stor interesse for. Det er ikke mange, der har været der – men noget tyder på at det bliver det store tilløbsstykke om få år. Alle vil gerne derud og opleve dette land, som spåes så central en rolle i verdensordenen i årene fremover. Men på BBC så jeg forleden at der i Beijing i øjeblikket er 2 grader varmt – så det var genialt at min rejse begyndte der, mens klimaet var knap så dansk:-)

Jeg tror jeg bliver her i 3-4 dage og nyder det fænomen, at man godt kan bo et hektisk beach-party-sted og samtidig opleve ro og fuldstændig tilbagelænet junglestemning. I like it!!!

SE FOTOS HER

En lang tur...

Tirsdag den 24. november 2009:

10 timer tog det at komme fra Sihanoukville til Koh Chang. Dels pga af mange bjerge på Cambodja-siden og dels pga grænseovergangen.

Jeg kørte i bus til grænsen, hvor vi var ved 14-tiden. Her blev vi mødt at en flok thailændere, der var langt mere udspekulerede end jeg havde oplevet det i Cambodja. De stresse alle der skulle over grænsen mht. til veksling af penge osv. og krævede desuden drikkepenge bare man så på dem. En amerikansk pige blev sur og skældte ud – og det skabte en del røre, da hun pludselig var omringet af højtråbende thailændere, der overfusede hende.

Jeg skulle skifte bus ved grænsen og det skabte også en masse panik. Men til sidst blev jeg presset ind i en minibus med 11 andre – og så gik den sidste de af turen til færgen. Det tog to timer.

Jeg havde allerede besluttet at jeg ville bo på Lonely Beach og helst i Sunflower Guesthouse i en billig bungalow. Allerede ved færgen bestilte jeg derfor plads der (45 kr. pr. nat) og derudover en open ticket til Bangkok, så jeg ikke skal tænke på det senere. En billet til Bangkok inkl. færge koster 45 kr. så det er til at bære.

De andre i minibussen var noget forundret over at jeg turde bestille inden jeg havde set det – men jeg vægtede stedets ry som billigt og beliggende i backpacker smørhullet lige ved stranden højt og bestilte altså på forhånd. Det kom jeg ikke til at fortryde. Færgen sejlede ved 18-tiden og det til en vanvittig thailandsk solnedgang, som vi alle nød.

Da vi kom til Koh Chang delte alle vi fra minibussen en taxi (lastbil med lad) og nu viste det sig, at alle hoteller var optaget – kun de aller ringeste steder var stadig ledige. Havde man, som jeg, i forvejen bestilt var der ingen problemer. De 11 backpackere (hvoraf den ene faktisk var dansker) måtte altså surfe rundt i det værste man kunne finde på øen, mens jeg stille og roligt fik min nøgle til bungalow 3b på Sunflower. Min egen bungalow med veranda og hængekøje omringet af et utal af restauranter og barer og ikke mindst tattoo-butikker. Her er for hver 5 meter en tatovør, der stiller sig til rådighed for de verdensrejsende. Jeg blev selvfølgelig begejstret – idet en rejsetatovering længe har stået højt på ønskesedlen. Men det må jeg kigge lidt nærmere på de næste dage.

SE FOTOS AF SOLNEDGANG (vildt)