Stor, støvet, stinkende og støjende

Torsdag den 19. november 2009;

En by skal ses fra tuk-tuk – i hvert fald Phnom Penh! Så slipper man for at kæmpe med den kaotiske trafik på egen hånd, man slipper for de grædende tiggerbørn, og så behøves man ikke ”slås” med alle de gadehandlende, der sælger alt for One Dollar...

I phnom Penh bor der ca. 2 millioner mennesker, og byen larmer også i 2 millioners klassen. Vejene er støvede, og der ligger skrald overalt. Her stinker simpelt hen. Byen er en sammensat størrelse med Kongens palads og ministerierne side om side med alt slummen og de faldefærdige bygninger. Fattigdommen er stor, og der er tiggerbørn, bønfaldende handicappede og prostitution overalt. De forsøger at tilkæmpe sig en plads mellem de børn, der har et eller andet de faktisk kan sælge – udnyttet af voksne, der bag det næste gadehjørne supplerer dem med små blomster og andet gøgl. Når der ikke er flere penge i en gade – bliver børnene kørt videre til næste kampplads,- næste gade. Dette foregår til langt ud på natten, hvor pengene sidder lidt løsere hos turisterne efter en god middag og vin.

Men byen er faktisk nem at orienterer sig i. Alle veje har nemlig både et navn og et nummer. Man skal altså bare huske et tal – så kan man altid finde hjem. Derimod er husnumrene et værre rod – de er blandet som tallene til bankospil,- og der kan ovenikøbet godt være to ens husnumrer i samme gade. Godt man ikke er postbud i Phnom Penh!

Jeg synes ikke Phnom Penh er smuk – til trods for Tolne Sap Floden, der løber gennem byen og har skabt et mere lukrativt River-side miljø, så må jeg er kende, at der er for meget rod, skrald og gadestøv overalt. Stanken fra de utallige skraldebunker spædet op med grillduften fra gadehandlernes simrende nudelsuppe og slagterens kødaffald i rendestenen sætter sig i næseborene og giver en let kvalme.

Jeg tager alle ”must-to-see” tingene i løbet af en dag eller to – og så må jeg videre – jeg kan mærke det er tid til lidt strand og beachmiljø i stedet;-)

Se flere fotos her

Et flydende samfund...

Tirsdag den 17. november;

I går sagde min guide Lam, at hvis det ikke havde været for søen – så var Angkor aldrig blevet bygget. Han mente selvfølgelig Tolne Sap ikke langt fra Siem Reap. Jeg forslog derfor, at han i dag kørte mig derud, så jeg kunne se dette spisekammer selv...

Lam kom kl. 10, og vi satte med det samme kurs mod Tolne Sap. Tonle Sap er ved Phenom Penh forbundet med Mekong-floden via den 100 kilometer lange Tonle Sap flod. I regntiden, dvs. fra midt i maj til starten af oktober stiger vandet i Mekong-floden så meget at vandet bliver presset op ad Tonle Sap-floden(vandet løber altså i nordvestlig retning), således at vandstanden i Tonle Sap stiger drastisk. Når regntiden så er slut sker det modsatte, vandet løber fra Tonle Sap(i sydøstlig retning) tilbage via Tonle Sap-floden til Mekong-deltaet. Derfor regnes Tolne Sap for den eneste flod i verden, der årligt skifter strømretning.

Denne enorme gennemstrømning af vand betyder optimale betingelser for et hav af ferskvandsfisk. Tonle Sap beskæftiger ca. 40% af Cambodja´s befolkning.

Oversvømmelserne er årsagen til en umådelig frodighed og fiskerigdom, som i århundreder har dannet basis for rige kulturer, herunder også Angkor.

Flere steder rundt om Tonle Sap findes flydende landsbyer. Byerne skifter beliggenhed afhængig af vandstanden i Tonle sap. Lam havde sagt, at han kunne skaffe en tur med en båd UDEN turister. Han huskede godt, hvordan jeg i går var lettet over ikke at være en del af turistsværm med en højtråbende guide. Så mens Lam ventede på land, sejlede jeg et par timer ud for bl.a. at se tre flydende landsbyer.

Byerne kaldes populært Vietnamese Floating Villages, men reelt er byerne beboet af ca. 40% vietnamesere og ca. 60 % cambodianere. Landsbyens indbyggere kommer meget sjældent på land, men lever deres fattige fiskerliv flydende. Der er skoler, købmænd og restauranter og alt er tilpasset, så der faktisk kan leves et liv her.

Lam fortalte, at når det er regntid, kan vandet drikkes uden problemer, men i den tørre tid bliver det for forurenet, og mange spædbørn dør derfor af diarre.

Korruptionen i Cambodja er enorm. Med cool cash, kan man næsten få alt, men Lam advarede mig inden turen – giv ikke kontanter til støtte for for eksempel flydende skoler og børns uddannelse. De penge ser børnene aldrig! Køb hellere nogle kladdehæfter og blyanter i en af de flydende købmænd og giv børnene dem.

Rådet var godt, og da vi faktisk kom til en lille flydende skole, bad jeg om at blive sejlet til en købmand. Her købte jeg en stak linierede hæfter og nogle blyanter. Med dem i en pose fik jeg en helt utrolig oplevelse på den flydende skole – og mødte nogle børn, der ville give deres højre arm for en blyant. Jeg blev på båden i en halv time og havde nogle fornøjelige oplevelser med en skolegang, der for disse børn er den eneste reelle genvej til et bedre liv.
SE FOTOS FRA TUREN HER