Torsdag den 19. november 2009;
En by skal ses fra tuk-tuk – i hvert fald Phnom Penh! Så slipper man for at kæmpe med den kaotiske trafik på egen hånd, man slipper for de grædende tiggerbørn, og så behøves man ikke ”slås” med alle de gadehandlende, der sælger alt for One Dollar...
I phnom Penh bor der ca. 2 millioner mennesker, og byen larmer også i 2 millioners klassen. Vejene er støvede, og der ligger skrald overalt. Her stinker simpelt hen. Byen er en sammensat størrelse med Kongens palads og ministerierne side om side med alt slummen og de faldefærdige bygninger. Fattigdommen er stor, og der er tiggerbørn, bønfaldende handicappede og prostitution overalt. De forsøger at tilkæmpe sig en plads mellem de børn, der har et eller andet de faktisk kan sælge – udnyttet af voksne, der bag det næste gadehjørne supplerer dem med små blomster og andet gøgl. Når der ikke er flere penge i en gade – bliver børnene kørt videre til næste kampplads,- næste gade. Dette foregår til langt ud på natten, hvor pengene sidder lidt løsere hos turisterne efter en god middag og vin.
Men byen er faktisk nem at orienterer sig i. Alle veje har nemlig både et navn og et nummer. Man skal altså bare huske et tal – så kan man altid finde hjem. Derimod er husnumrene et værre rod – de er blandet som tallene til bankospil,- og der kan ovenikøbet godt være to ens husnumrer i samme gade. Godt man ikke er postbud i Phnom Penh!
Jeg synes ikke Phnom P
enh er smuk – til trods for Tolne Sap Floden, der løber gennem byen og har skabt et mere lukrativt River-side miljø, så må jeg er kende, at der er for meget rod, skrald og gadestøv overalt. Stanken fra de utallige skraldebunker spædet op med grillduften fra gadehandlernes simrende nudelsuppe og slagterens kødaffald i rendestenen sætter sig i næseborene og giver en let kvalme.
Jeg tager alle ”must-to-see” tingene i løbet af en dag eller to – og så må jeg videre – jeg kan mærke det er tid til lidt strand og beachmiljø i stedet;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar