Viser opslag med etiketten Vejr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vejr. Vis alle opslag

tirsdag den 29. december 2009

Måske skulle du lige læse vores regler?


Tirsdag den 29. december 2009;

Tidligt tirsdag morgen sagde jeg farvel til Perth og satte mig i en taxi mod Perth Lufthavn. Jeg skulle flyve med Qantas Air, der er Australiens stolthed, og absolut intet lavbudget firma, som Air Asia. Flyet var langt større og indrettet med storskærme og meget bløde sæder – med rigelig benplads. Der bleve serveret lækker mad undervejs, og alle de drikkevarer man måtte lyste. Alle sæder var besat af glade australiere, der skulle til Sydney på familiebesøg her i ferien.

Da jeg kom til Sydney Lufthavn fandt jeg hurtig en taxi, der kunne køre mig til Ashfield – en bydel ca. 9 km fra centrum. Det har mildest talt været et mareridt at finde et ledigt sted i Sydney her mellem jul og nytår – især hvis man gerne vil bo billigt. Jeg har skrevet emails til et utal af hostels (mens jeg var i Bali) og fået lige så mange afslag; Alt optaget!!

Men pludselig skrev Sandy fra Asfield Manor Bed & Breakfast, at hun havde fået et afbud, og at dermed var et ledigt værelse til mig. Jeg var lykkelig og jublede – et stort problem var løst. Den første nat skal jeg bo på et værelse med fælles bad og toilet, og i morgen flyttes jeg til et værelse med eget toilet og bad. Pris: 95 dollars pr. nat.....

Mødet med Asfield og Sandy på hotellet var ganske morsomt – og især når her efterfølgende ser tilbage meget grinagtigt.
Stedet er meget ordentligt. Det fornemmer man straks man træder indenfor. Alt er pinligt rent og ingen backpackerlarm af nogen art. Sandy viste sig at være en dame midt i 50´erne, der bød mig velkommen – men noget reserveret. Hun bad komme ind på hendes kontor, og rakte mig straks et papir med hotellets husorden. Fint sagde jeg med et smil og begyndte fra oven. Det svarede ganske til det man ser alle steder – helt praktiske ting om tjek-ind og id, køkkenfaciliteter osv. Men nederst på sedlen kom så sætningen der fik mig til at stivne: Appropriate dress to be worn all times; T-shirts must have sleeves.

Der sad jeg jeg med en ærmeløs T-shirt og min højre overarms tatovering og kløede mig på min ubarberede hage og viste at første indtryk ikke var faldet i Sandys smag. Jeg åbnede min lille rygsæk, hvor jeg vidste der lå en kortærmet skjorte, og tog den stille og roligt på uden at sige noget. Sandy smilede og sagde – godt så,- og nu til betalingen. Ønsker du at at betale med kort eller kontant?

Mens Sandy ordnede papirarbejdet undrede jeg mig over den ene sætning i reglerne – hvorfor lige T-shirts uden ærmer? Jeg kan da sagtens komme på andre beklædningsgenstande, der er noget mere udfordrende og grænseoverskridende. Men jeg undlod at kommentere på det. Jeg husker at der på husreglerne på et hotel i Cambodja stod, at man ikke måtte bruge maskingevær, håndgranater eller indtage drugs på hotellet. Disse ting er slet ikke nævnt her – her er det farlige sprængstof ærmeløse t-shirt....


Efter betalingen fik jeg en rundvisning på hele hotellet. Det er faktisk rigtig hyggeligt med opholdsstuer, udestue, dejligt fælleskøkken osv. Desuden er morgenmad inkluderet i prisen. Der er både tv og køleskab på værelset og en udmærket seng. Tiderne med fri wifi hører Asien til – her betales der for sådan noget. På backpackerhotellet kostede det 3 dollars i timen – her koster det 7,5 dollars. Men så er forbindelsen også meget bedre.

Jeg har været en kort tur ude for at se på Ashfield og finde busstoppested og togstation, så jeg er klar til Sydney centrum i morgen. Da jeg kom hjem mødte jeg Sandy i opholdsstuen, og hun snakkede som et vandfald, og der er ingen tvivl om, at det er hendes hotel, og at det er vigtigt for hende, at kunderne føler sig trygge og godt behandlet – bare vi beholder vores ærmeløse t-shirts i rygsækken:-)

PS: Sydney har et dejligt dansk sommerklima i øjeblikket. 25 grader i skyggen og let overskyet. Det er noget der passer mig. Tidsforskellen er som nævnt 10 timer ift Danmark.

mandag den 28. december 2009

Sydney er næste stop

I morgen flyver jeg til Sydney - ca. 3500 km. Her er en anden tidzone og noget ganske andet vejr. Tidforskellen er 10 timer i forhold til Danmark - så jeg kommer til at fejre nytår lidt før jer derhjemme:) Pga tidsforskellen er jeg først i Sydney sent på eftermiddagen selv om flyet afgår fra Perth kl. 09.00
Vejret skulle være ganske som en almindelig dansk sommer - det glæder jeg mig til!


Se den opdaterede rejserute herunder

Vis stort kort

onsdag den 19. august 2009

Er det surt at bo I Asien?



Vi har tjekket udenrigsministeriets rejsevejledninger for de lande vi skal besøge. Det er skræmmende læsning, som på en dårlig dag kan være nærmest angstprovokerende. Der har dog på ingen måde fået The Asian Sensations til droppe rejseplanerne. Se herunder hvilke farer der lurer:

REJSEVEJLEDNING INDONESIEN
Terror:
Der er risiko for terrorangreb i Indonesien. Agtpågivenhed bør derfor udvises overalt, især på offentlige steder, hvor mange vesterlændinge opholder sig.
Alle rejser, der ikke er nødvendige, til det centrale Sulawesi, Ambon (Molukkerne) og Papua frarådes.

Naturkatastrofer:
Jordskælv forekommer hyppigt. Området omkring Yogyakarta på den centrale del af Java blev den 27. maj 2006 ramt af et meget voldsomt jordskælv, hvor mere end 5000 omkom og endnu flere blev såret.

Vejrforhold:
I regntiden, som strækker sig fra oktober til april, er der særlig risiko for jordskred og oversvømmelser.

Sundhedsforhold
:
I de seneste år har der været flere tilfælde af fugleinfluenza i Indonesien.

REJSEVEJLEDNING VIETNAM
Militære områder:

Rejsende må ikke opholde sig nær militære områder og i visse grænseområder. Der skal udvises agtpågivenhed i områder, hvor krigshandlinger tidligere har fundet sted, hvor der ofte er en stor koncentration af landminer og ueksploderet ammunition.

Sundhedsforhold:
I de seneste år har der været flere tilfælde af fugleinfluenza og dengue feber i Vietnam.

REJSEVEJLEDNING MALAYSIA
Terror:
I dele af Sydøstasien er der generelt stor risiko for terrorangreb mod vestlige mål. Særlig agtpågivenhed bør udvises på offentlige steder.
Kriminalitet
Der er sket en stigning i indbrud, tasketyverier samt tyveri af pas og penge.
Rejsende bør udvise forsigtighed ved brug af kreditkort, da misbrug/bedrageri med kreditkort er almindeligt forekommende. Kreditkort, pas samt flybilletter bør opbevares forsvarligt. Det anbefales evt. at bære en kopi af sit pas på sig.

Sygdomsrisici:
Malaria og Dengue feber forekommer i Malaysia

REJSEVEJLEDNING CAMBODJA
Landminer:
Cambodja har et stort antal landminer, især i landområderne. Koncentrationen er særlig høj i de nordlige og vestlige dele af landet. Rejsende bør derfor udvise forsigtighed og holde sig til de større veje. Der er ikke altid opsat advarselsskilte om minefare, men hvor det er tilfældet, bør de tages yderst alvorligt.

Vejr- og naturforhold:
Regntiden ligger mellem maj og oktober. Vandstanden i floderne stiger, og oversvømmelser er ikke ualmindelige

REJSEVEJLEDNING INDIEN
Sikkerhedssituationen:
Der er betydelig risiko for terrorangreb i Indien. Risikoen er størst i den nordlige delstat Jammu og Kashmir, men også i andre dele af Indien kan terrorangreb finde sted.

Kriminalitet:
I det nordlige Indien er overfald, kidnapning og mord på udlændinge på trekking forekommet.

Vejr- og naturforhold:
Visse dele af det nordlige Indien kan blive ramt af jordskælv.

REJSEVEJLEDNING THAILAND
Den aktuelle sikkerhedssituation

:
Den politiske situationen i Thailand er for tiden rolig, men nye uroligheder vil ikke kunne udelukkes.

Kriminalitet
:
Et stigende antal voldelige overfald - nogle med dødelig udgang - mod udenlandske turister har kunnet konstateres de senere år.

Sundhedsforhold
:
Dengue feber er udbredt i store dele af Thailand.

REJSEVEJLEDNING FILIPPINERNE
Terror:
Der er en betydelig risiko for terrorhandlinger i Filippinerne.

Indenrigspolitiske spændinger:
Demonstrationer, overvejende sandsynligt af indenrigspolitisk karakter, kan forekomme relativt ofte.

Kriminalitet:
Kriminaliteten er høj. Undgå at bære værdigenstande synligt og fremvise mange kontanter. Vær opmærksom på fremmede, der tilbyder føde- eller drikkevarer, da disse kan indeholde bedøvelse. Kidnapninger, primært for løsepenge, er en del af kriminaliteten i Filippinerne. Kidnapninger er ofte rettet mod lokale borgere, men der består også en risiko for, at udlændinge kan blive involveret. Risikoen for kidnapning er særlig udtalt i Mindanao og Sulu-øhavet, men kan ikke udelukkes i andre dele af landet.

Vejr og naturforhold:
Filippinerne rammes undertiden af tunge regnskyl med jordskred til følge. Hertil kommer, at landet er udsat for jordskælv, og der findes aktive vulkaner i Filippinerne.

REJSEVEJLEDNING KINA
Transport og trafikale forhold:
Kina har et af de højeste antal trafikdræbte per indbygger i verden.

Vejr og naturforhold:
Store dele af Kina ligger i jordskælvszoner og i maj 2008 omkom op mod 80.000 mennesker i det kraftigste jordskælv i 32 år.

REJSEVEJLEDNING LAOS
Terror:
Der skønnes at være risiko for bombeattentater, især i og omkring Vientiane.

Landminer:
Landminer er et problem i flere provinser.


Del på Facebook

mandag den 10. august 2009

Orkan i Kina


Den tropiske orkan Tyfon Saomai gik torsdag formiddag dansk tid i land ved byen Mazhan i Kinas Zhejiang provins ca. 1.500 kilometer syd for hovedstaden Beijing.

Systemet var kort forinden oppe i den højeste kategori for en tropisk orkan overhovedet og meget kraftigere end Katrina, da den tog New Orleans med storm i august 2005.

Da Saomai ramte, var den gået én kategori ned fra 5 til 4, men var stadig det, der i den del af verden kaldes en super-tyfon med vindhastigheder på næsten 70 m/s eller 250 km/t.

Ifølge meteorologerne på den regionale vejrtjeneste i Zhejiang gør det Saomai til Kinas kraftigste tyfon i årtier - ja formentlig siden kommunisterne overtog magten i 1949, oplyser nyhedsbureauet AP.

-Vi håber stormen har lagt sig inden vi ankommer til Kina om 21 dage!!