Rejsen i tørre tal

Torsdag den 28. januar 2010:

Man kan selvfølgelig opgøre en rejse på mange måder – den letteste er altid den faktuelle og målbare, men sjældent den der siger ret meget om turens indhold. Jeg synes dog alligevel, at de faktuelle forhold afspejler om ikke andet så noget om turens karakter. det er primært Google maps, der er årsagen til, at nedenstående tal kan regnes for at være helt præcise:

• Turen længde: 150 dage
• Antal lande besøgt på rejsen: 10 lande i Asien + Australien og Fiji (Østrig og England er ikke talt med)
• Antal hoteller/hostels/guesthouses: 57
• Antal kilometer i fly: 62. 579 km
• Antal kilometer i bus: 5.631 km
• Antal kilometer i tog: 3.490 km
• Antal kilometer på motorcykel: 400 km
• Antal kilometer på skib: 1.958 km
• Antal stempler i passet: 34
• Antal visa i passet: 4

Hertil skal selvfølgelig lægges et ukendt antal kilometer i undergrundsbaner og metroer, taxakørsel og sporvogne samt et overvældende antal kilometer på gå-ben:)

Der har også været gang i den på bloggen. Jeg tror, jeg med ret stor sikkerhed kan konstatere, at Bloggen er den bedst opdaterede rejse-blog på nettet:)

Antal indlæg på bloggen: 322 indlæg Antal uploadede billeder: 4.819 fotos
Antal uploadede video: 273 videoer

Ankommet til London!

Onsdag den 27. januar 2010:

Efter en meeeget lang flyrejse er jeg ankommet til London fra Kuala Lumpur. Jeg er flyttet ind på Laurels Hotel, som mere er en slags bed and breakfast. Jeg bor på det billigste værelse med fælles bad til den nette pris af 400 kr. Jeg må se at vænne mig til nye prisforhold, ligesom kulden var et lige så stort chok, som da jeg for 5 måneder siden stod af et i fly i Beijing og blev ramt af varmen.

Jeg har ikke sovet så meget i flyet, da jeg ved at det bedste råd mod jetlag er at sove meget lidt (I hvert fald når man flyver fra øst til vest) ellers er det omvendt. Nu vil tiden vise om jeg overhovedet kan falde i søvn:-)

I morgen tager jeg over middag et fly til billund, hvor jeg regner med at være kl. 14.30.

Se den opdaterede rejserute herunder:

14 timers flyvning venter forude...

I morgen tager jeg afsked med Asien og forbereder mig på afslutningen af det man måske kan kalde mit "livs rejse". Kl. 15.50 tager jeg fra Kuala Lumpur med AirAsia og lander i London kl. 21.50. Med tidsforskellen bliver det altså til en tur på 14 timer.
Jeg glæder mig meget til lidt kulde og gensynet med familie og venner. Kan næsten ikke vente:) Se den opdaterede rejserute herunder:

Glædeligt gensyn med K.L.

Tirsdag den 26. januar 2010;

Det tager 7 timer at flyve fra Gold Coast (Australien) til Kuala Lumpur (Malaysia) – jeg nåede at se tre film på turen:) Hvert sæde har sin egen tv-skærm, hvor man kan vælge film, tv-serier, spil eller bestille mad. Herudover er der en chat-funktion hvis man har familie og venner der sidder langt fra en i flyet. AirAsia er helt nye med lange flyvninger, der går ud over Asiens grænser, og de skuffer ikke. Prisen er meget lav, serviceniveauet er højt, og flyene er helt nye.
Men jeg skal nu nok få rigeligt af AirAsias nye fly, når jeg i morgen benytter selskabet til min flyvning til London. Turen tager 14 timer:( men med tidsforskellen vil det kun tage 6 timer.....

Jeg er havnet på et lille backpackerhostel der hedder Red Palm. Her er kun plads til 16 gæster, og stedet emmer af hjemlig hygge, økologi og glade flipper-vibrationer.
Jeg har været en tur rundt i city, som jeg stadig kan finde ud rundt i efter mit sidste ophold i byen. Det er dejligt at være hjemmevant i det fremmede!!! Her er heller ikke særligt varmt – kun 28 grader. Så K.L. Bliver første skridt i akklimatiseringen til Europa:-)

Jeg har sendt mit tøj til vaskeri. Det er billigt her i byen og de bruger store maskiner, der både vasker og tørre i en proces. De har lovet at tøjet er klart inden min afrejse fra byen i morgen middag.

Ellers var gensynet med Asien præget af den rutine jeg ellers helt havde glemt. Først slagsmål med taxachaufførerne om en fair pris til byen (lufthavnen ligger en times kørsel fra centrum), herefter de sædvanlige tilbud om først billig sex, dernæst billige drugs og til sidst anbefalinger om de hotteste natklubber. Efter indlogering på Red Palm og en kort bytur – hvor det ganske simpelt er antallet af mennesker der springer en i øjnene - her er stoppet, gik jeg på indisk restaurant og spiste mig mæt for 25 kr. Jeg kiggede også lidt efter en jakke jeg kan tage på, når jeg rammer kulden i London – men den slags sælges ikke ret mange steder i et land med et tropisk klima.... Så jeg må håbe, der ikke er alt for koldt i Europa.

Se fotos herunder: (Galleriet må vente med en update til London:)

Australia Day – fest eller protest?

Tirsdag den 26. januar 2010;

I dag er det Australia Day, Australiens nationaldag. Det fejres alle steder, og biler er pyntet med det australske flag – og da det stadig er ferie her, har alle fri og kan fejre begivenheden. Man fejrer at det er den dag den første engelske flåde ankom til Sydney i 1788, og hejste det britiske flag, og proklamationen af britisk suverænitet over den østlige kyst af Australien.

Der er desuden en tradition for at flere af de største musikfestivaler i Australien løber af stablen netop den 26. januar. Men det er nu ikke bare fest det hele.
En lille, men stadigt voksende del af befolkningen er imod dagen, som de mener er en hån mod den oprindelige australske befolkning samt en hyldest til kolonimagten England. Dette oprør har efterhånden fået flere kendte mediefolk på sin side, og den del af debatten, der tilsyneladende fylder mest her er debatten om det australske flag – mange mener, at flaget skal skiftes ud, så Union Jack ikke længere er en del af flaget. En meningsmåling fornylig viser at hele 44% mener, at det må være tiden, at Australien bliver en republik med eget flag og præsident og dermed for alvor cutter navlestrengen til England. I dag er Australien et konstitutionelt monarki, hvor den britiske dronning er statsoverhoved.

En af gæsterne på Confort Inn som jeg talte med i går sagde det på denne måde: Du kommer selv fra et kongedømme – men forestil dig lige at jeres dronning boede i USA, tror du I så ville være så royale, som du påstår I er?

Jeg lader spørgsmålet svæve i vinden og rejser i dag væk fra debatten for at finde et andet kongedømme, hvor republik-debatten ikke har en chance – nemlig til Malaysia.

Back to Asia...

Mandag den 25. januar;

I morgen forlader jeg Australien og Gold Coast. Turen går til Malaysia og hovedstaden Kuala Lumpur. Jeg glæder mig til at gense byen jeg besøgte tidligere på min rejse. Kuala Lumpur er denne gang kun et stop på vejen mod Europa, som jeg rammer på onsdag.

Se de opdaterede rejserute her:

Vis stort kort

Bling Bling i Gold Coast

Mandag den 25. januar 2010;

Jeg ankom med tog til Gold Coast, og tog herfra en taxi til Mermaid Beach, hvor mit hotel ligger. For en gangs skyld bor jeg ikke på et backpackersted, da alle disse var fuldt booket. Det er ca. dobbelt så dyrt at bo på Comfort Inn, men så er her også eget toilet og bad, fladskærms-tv og fri wifi (selv om det er dræbende langsomt) – her er også aircondition, varmt vand og køleskab. Så det er ren luksus.
Dette luksus passer i øvrigt rigtig godt til byen. Her er masser af bling bling, og fikse moderigtige piger, der vandre rundt og viser deres nye bikini frem. Her er enorme hotelkæder, mange forlystelsesparker og restauranter i hobetal. Det kræver mange penge at chille her, og indimellem går der også alt for meget Las Vegas i den efter min smag. Men det folk kommer for (ud over natteliv, disco og Pub Crawl ) er stranden, og den er fantastisk.
Gold Coast City er nemlig kendt for sit solrige subtropiske klima, surfer stranden, og en skyline, der domineres af højhuse og boligblokke. Der er desuden en regnskov i ”baghaven” i den vestlige del af byen. Her er der 290 solskindage om året!

Byen består af 57 km. kyststrækning med nogle af de mest populære surf steder i Australien og resten af verden, herunder Stradbroke Island, The Spit, Main Beach, Surfers Paradise, Broadbeach, Mermaid Beach, Nobby Beach, Miami, Burleigh Beach, Tallebudgera Beach, Palm Beach og Currumbin Beach,
Omkring 10 millioner turister besøger Gold Coast hvert år. Turisme er regionens største industri, og bidrager med mere end $ 4,4 mia til byens økonomi hvert år. Der er cirka 65.000 sengepladser, 60 kilometer strand, 600 km af kanalen, 100.000 hektar naturområde, 500 restauranter, 40 golfbaner og 6 store forlystelsesparker i byen.
Jeg kom allerede til Mermaid Beach kl. 10.00 og vandrede med det samme til stranden – 2 minutter fra hotellet. Efter et par timers stegning vandrede jeg nordpå til det vilde centrum for turismen her – nemlig Surfers Paradise. Der er vild gang i den overalt, og det minder på mage måder om de populære strande på de canariske øer. Over middag vågner folk op efter nattens drama og smider sig enten ved vandet eller i skyggen på en eller anden pub med kølige (og dyre) drinks.
Jeg har det lidt som da jeg var i Phuket, - meget skæg lige at snuse til beach-miljøet, men ikke et sted man skal være uden røven fuld af penge... Men så er der virkelig også basis for en surf-fest af de helt vilde!!
Netforbindelsen er dårlig her på hotellet, og jeg kan ikke uploade til galleriet. Det må vente til Kuala Lumpur, hvor jeg havnet i morgen eftermiddag.

Se i stedet fotos herunder:

Comfort Inn - Mit hotel i Mermaid Beach