mandag den 25. januar 2010

Bling Bling i Gold Coast

Mandag den 25. januar 2010;

Jeg ankom med tog til Gold Coast, og tog herfra en taxi til Mermaid Beach, hvor mit hotel ligger. For en gangs skyld bor jeg ikke på et backpackersted, da alle disse var fuldt booket. Det er ca. dobbelt så dyrt at bo på Comfort Inn, men så er her også eget toilet og bad, fladskærms-tv og fri wifi (selv om det er dræbende langsomt) – her er også aircondition, varmt vand og køleskab. Så det er ren luksus.
Dette luksus passer i øvrigt rigtig godt til byen. Her er masser af bling bling, og fikse moderigtige piger, der vandre rundt og viser deres nye bikini frem. Her er enorme hotelkæder, mange forlystelsesparker og restauranter i hobetal. Det kræver mange penge at chille her, og indimellem går der også alt for meget Las Vegas i den efter min smag. Men det folk kommer for (ud over natteliv, disco og Pub Crawl ) er stranden, og den er fantastisk.
Gold Coast City er nemlig kendt for sit solrige subtropiske klima, surfer stranden, og en skyline, der domineres af højhuse og boligblokke. Der er desuden en regnskov i ”baghaven” i den vestlige del af byen. Her er der 290 solskindage om året!

Byen består af 57 km. kyststrækning med nogle af de mest populære surf steder i Australien og resten af verden, herunder Stradbroke Island, The Spit, Main Beach, Surfers Paradise, Broadbeach, Mermaid Beach, Nobby Beach, Miami, Burleigh Beach, Tallebudgera Beach, Palm Beach og Currumbin Beach,
Omkring 10 millioner turister besøger Gold Coast hvert år. Turisme er regionens største industri, og bidrager med mere end $ 4,4 mia til byens økonomi hvert år. Der er cirka 65.000 sengepladser, 60 kilometer strand, 600 km af kanalen, 100.000 hektar naturområde, 500 restauranter, 40 golfbaner og 6 store forlystelsesparker i byen.
Jeg kom allerede til Mermaid Beach kl. 10.00 og vandrede med det samme til stranden – 2 minutter fra hotellet. Efter et par timers stegning vandrede jeg nordpå til det vilde centrum for turismen her – nemlig Surfers Paradise. Der er vild gang i den overalt, og det minder på mage måder om de populære strande på de canariske øer. Over middag vågner folk op efter nattens drama og smider sig enten ved vandet eller i skyggen på en eller anden pub med kølige (og dyre) drinks.
Jeg har det lidt som da jeg var i Phuket, - meget skæg lige at snuse til beach-miljøet, men ikke et sted man skal være uden røven fuld af penge... Men så er der virkelig også basis for en surf-fest af de helt vilde!!
Netforbindelsen er dårlig her på hotellet, og jeg kan ikke uploade til galleriet. Det må vente til Kuala Lumpur, hvor jeg havnet i morgen eftermiddag.

Se i stedet fotos herunder:


Comfort Inn - Mit hotel i Mermaid Beach

1 kommentar:


  1. hardwood floor refinishing lloyd harborWe are known as best hardwood floor refinishing service provider at Kings Park, Lloyd Harbor and Smithtown in New York. Visit us or call at 516-852-7438. We provide Residential and Commercial Remodeling in your local area. We offer our services across Kings Park, Lloyd Harbor and Smithtown in New York.

    SvarSlet