St Kilda – Bumser, bøsser og boheme

Onsdag den 6. januar 2010:

Jeg bor i St. Kilda, der er forstad til Melbourne. Et utroligt interessant sted med masser af historie og et væld af spændende mennesker. St. Kilda er et område med sociale skarp kontrast, med mange hjemløse og andre udsatte personer, der lever blandt de rige og fashionable, der flokkes ved byens butikker og caféer. Her er tilsyneladende plads til alle.

Her fyldes bybilledet af bumser og tiggere, der som tavse skygger bryder rækken af cafeer og restauranter langs Fitzroy Street. Her er homoseksuelle, der forelsket hånd i hånd spadserer strandpromenaden tynd og kun overhales af prustende motionsløbere, skatere og cyklister på mountainbikes. Her er hippier, der med kærlighedsfremmende budskaber på T-shirten vuggende går den der typiske hippiegangart, der på en gang både skal signalere, at de ikke har travlt,- men samtidig at de er rytmiske mennesker. En gangart der får deres dreadlocks til svinge foran ansigtet så det afsløres, at deres Ipod Shuffle sender digital lyd til øregangen. Her er punkere, der med deres læderjakker og tunge militærstøvler trodser varmen og som med deres synlige badges genbruger ”no future” slogans fra 80´erne. Her er pop-tøser der med deres meget lårkorte kjoler og høje hæle altid ses i flok småfnisende bag deres kæmpe solbriller, der i 70´er-retro-perfekt stil næsten skjuler hele ansigtet. Her er mennesker fra hele verden, der er havnet her og har gjort St. Kilda til udgangspunktet for deres liv – Der er restauranter og butikker, der repræsenterer Italien, Japan, Kina, Indien, Frankrig, Irland, Vietnam, Thailand og Egypten.

Det er alle disse meget forskellige mennesker skaber et boheme-miljø, som tiltrækker musikere og kunstnere fra nær og fjern. St. Kilda er dermed langt mere end et mødested for alverdens backpackere, der ønsker strand og vand – men et sted med masser af aktiviteter og koncerter. Her er flere kendte teatre og der afholdes jævnligt store kulturelle arrangementer og festivaller her.
Forstaden er blevet en af Melbournes førende bøsse og lesbisk boligområder og St. Kilda er da også vært for den årlige Gay Pride i marts, som starter ved Lakeside Drive og fortsætter ned ad Fitzroy Street til Catani Gardens.
Men her i januar er det nu mest kite-surferne ved stranden og backpackerne, der er mest synlige ved stranden, hvor de behagelige temperature, palmerne og gangstierne forbi marinaen skaber lige præcis det man har allermest brug for, når nu man ikke kan sidde i frostkolde Europa:-)

Se fotos her

Mon cykeltaxa er fremtiden?

Onsdag den 16. december:

I går aftes var jeg som sædvanlig på vej til min yndlingscafé i Penang Louis Café. De laver fantastisk mad, og der er virkelig hyggeligt med et muntert personale. Vi havde det blandt andet meget morsomt over, at de troede at Carlsberg var en lokal øl. Men i går var biksen lukket, og jeg søgte ud i Penangs små stræder for at finde en anden restaurant.

Man spiser rigtig godt her og maden er billig. En stegt pandekage med æg og kylling, serveret fra gaden, koster 4 kr. Restauranterne er meget specielle. En slags ta´ selv køkken, hvor man øser lige netop det man ønsker op på sin tallerken, hvorefter tjeneren afgør prisen. Beder man ikke om en gaffel, forventes det, at man spiser med fingrene... Det gør alle de lokale. Med højre hånd tager de ris og dypper det i forskellige tilbehør, hvorefter de spiser. Det giver en masse svineri og fedtede fingre, men det er nu ret hyggeligt, når hele fyldt restaurant gør det. Jeg holder mig nu til gaflen!

Efter maden fik jeg en kop kaffe, og da det var ved at være sent tog jeg en cykeltaxa hjem. Hermed træf jeg den anden lærer på samme dag. Han talte ganske godt engelsk, og da vejene er meget trafikerede, kørte vi ad små gader en omvej for at komme til hotellet. Imens fortalte han, at han siden 2001 har droppet lærergerningen og kørt cykeltaxa på fuld tid. Kunderne er mere medgørlige, og lønnen er bedre, sagde han.
Her tænkte jeg på, at en efterskoleforstander i Danmark tjener det samme som en 22 årig butiksleder i Rema 1000 – og overvejede om cykeltaxa måske er fremtiden for mig:-)

På hotellet er der morgenmad inkluderet i prisen. Den finder sted på 5. sal i en såkaldt Roof Garden. Det er simpelt hen hotellet tag, der er indrettet som restaurant. Det er ikke noget særligt – men der er en dejlig udsigt over vandet og til de 4 stjerne hoteller som Hotel Mingood er klemt inde af, så gæsterne her nyder det.
Cykeltaxa-læreren fra i går kunne bl.a. fortælle mig, at Hotel Mingood er et tidligere bodel – kun på første etage. Pigerne var hentet fra Thailand, Vietnam, Kina og Indonesien. Af landene i Sydøstasien er Malaysia nok det land med den bedste økonomi og selv om Singapore måtte være bedre for en fremmedarbejde rent lønningsmæssigt, så er lovgivningen altfor stram der. Malaysia ser ikke så hårdt på fremmed, belærte taxamanden mig – det er kun narkosmugling der er dødsstraf for....
Jeg tror han kunne have talt om Penang og Malaysia i timevis, og jeg spurgte faktisk om jeg kunne bestille ham til i morgen. Til det forslag svarede han; ”Hvad der sker i morgen kan ingen af os spå om – så lad os lade være med at forsøge”. Og dermed slutte aftenen med ord, der sagtens kunne være byens motto – ingen stress i varmen, - lev livet nu. Selv om det stride mod al industriel, kapitalistisk effektivitetsforbedring og planlægningsstategier, er det en spændende tanke, hvad der ville ske med Nuet, hvis vi frigav al energien vi bruger på det vi skal i morgen og i næste uge....

Hektisk Beachparty stemning og tilbagelænet junglemiljø

Onsdag den 25. november 2009;

Man skal godt nok tage sig meget sammen for ikke konstant at gå rundt med hænderne højt hævet over over hovedet. Begejstringen er svær at kontrollere her på Koh Chang.
Jeg bor som nævnt på Lonely Beach, og mon ikke de snart skal finde et nyt navn, for her er man absolut ikke ”Lonely”. Stedet er med sin beliggenhed lige ud til havet og med bjergene majestætisk i baggrunden, blevet til en magnet for turister og ikke mindst backpackere.
I en lille sidegade til Mainstreet ligger Sunflower med en restaurant og et minimarked som centrum med en masse bungalower spredt med let hånd i en halvcirkel omkring. De billigste koster 300 bath (45 kr) og det er altså her jeg dumpede ned i går, efter mørket var faldet på.

Sunflower ejes af en ung tysker, der i 2001 selv var på backpacker-tur her og mødte en thailandsk kvinde han forelskede sig i. i 2005 købte de sammen stedet og har drevet det siden i den helt rette backpacker-ånd. Her leves livet om natten, og når folk har fået øjne igen omkring middag. Der er musik – også live hele natten, og en tilbagelænet feststemning, hvor der hygges i alle kroge. Jeg gik i seng ved 2-tiden efter en lang og hyggelig aften på en bar med livemusik, og musikken fortsatte flere timer efter jeg havde trukket mig tilbage.

Sidegaden består primært af tre type butikker – internetcafeer, tattoo-shops og restauranter/barer – og så sælger de alle sammen ture på elefantryg, diving/snorkling udflugter og trekking i junglen. Lidt trukket tilbage fra gaden ligger så de mange guesthouses og bungalower, hvor folk chiller i hængekøjer, spiller guitar og udveksler eventyr fra deres rejsen rundt i sydøstasien. Med tre måneders rejse bag mig, hører jeg efterhånden til en af dem med de fleste fortællinger i ærmet, og især Kina er der stor interesse for. Det er ikke mange, der har været der – men noget tyder på at det bliver det store tilløbsstykke om få år. Alle vil gerne derud og opleve dette land, som spåes så central en rolle i verdensordenen i årene fremover. Men på BBC så jeg forleden at der i Beijing i øjeblikket er 2 grader varmt – så det var genialt at min rejse begyndte der, mens klimaet var knap så dansk:-)

Jeg tror jeg bliver her i 3-4 dage og nyder det fænomen, at man godt kan bo et hektisk beach-party-sted og samtidig opleve ro og fuldstændig tilbagelænet junglestemning. I like it!!!

SE FOTOS HER

De elsker uniformer

I 1971 udførte psykologen Dr. Philip Zimbardo et dramatisk eksperiment, der siden er gået over i historien under navnet "The Stanford Prison Experiment".

Eksperimentet gik i al sin enkelhed ud på, at man betalte nogle helt almindelige mennesker for at deltage i et spil, hvor de henholdsvis skulle være fanger og vogtere i et fængsel. Alle vidste, at det blot var et spil, og alle fik deres løn for at deltage.

Det vise sig dog hurtigt, at de deltagende personer levede sig sig ind i rollen, så vogterne blev mere og mere ondsindede og lavede flere og flere regler, mens fangerne blev traumatiserede og psykisk nedbrudte. Efter få dage fik en deltager et sammenbrud og måtte tages ud af spillet, og hele eksperimentet måtte stoppes efter en uge.

Eksperimentet kan blandt andet bruges som dokumentation for at påtagelsen af roller i vores samfund er så grundlæggende, at det hurtigt bliver alvorlig virkelighed. Vi kender det også fra Jerry Springers talkshow, hvor gæsterne altid farer i totterne på hinanden, fordi det simpelt hen forventes af dem - de påtager sig med det samme den rolle der er givet til dem.

Fænomenet har vi set i en lidt andet form flere gange på vores rejse. Nemlig i brugen af uniformer.
Især i Kina og Vietnam,- men også til dels i Filippinerne så vi brugen af uniformer i de mest umulige sammenhænge.Vi har flere gange været i tvivl, om vi stod foran politiet eller en gadefejer eller sikkerhedsvagt i et supermarked. Alle bærer uniformer. Der er stjerner og bånd på og gerne en fin tilhørende kasket.

Hvorfor mon? Hvad skal alle disse uniformer til for - for princippet går igen i skolerne, hvor alle går i uniform, og i alle butikker har de ansatte en særlig uniform - nøjagtig som vi kender det fra Mc Donalds. Ens rang kan aflæses af ganske få ændringer i unifomeringen og tilstræbes.

Vores konklusion er, at uniformen giver status og medlemskab af en gruppe. Uniformen placerer individet i en rolle, som man så udlever som det forventes af en. Når vi i særlig grad har set dette uniformshelvede i Kina og Vietnam, hvor kommunisterne stadig sidder tungt på magten, så ligger det jo snublende nært at forestille sig, at systemet ikke ønsker individualister og folk, der skejer ud.
Uniformen placerer én blandt mange i et fællesskab, hvor det ikke er muligt at træde ud.
Samtidig virker uniformen identitetsskabende i et fattigt land, hvor man kampen om ikke at ende nederst på samfundets stige kan reddes af en uniform.

Vi tænker smilende tilbage på Kina og det lille pyjamas-oprør vi oplevede der. Og må så alligevel acceptere, at oprøret bestod i en ny uniform - en ny rolle med fællesnævner.

Vi bunder...

Søndag den 25. oktober 2009:


Idag var den oprindelige plan, at vi ville på en city-tour på motorcykler. Altså lejede vi et par motorcykler og kørte mod kejserpaladset i by midten. Stedet er blevet udnævnt af UNESCO som bevaringsværdigt, og skal derfor renoveres og holdes ved lige. Det gør man i Vietnam bl.a med en hel del plastic. Ikke lige vores stil! Her savner vi en Mao, der beordrer at det gøres ordentlig!!

Hué var oprindelig hovedstad for de 13 kejsere i Nguyen-dynastiet, der herskede fra 1802 til 1945.De mange år som kejserlig hovedstad, er smittet af på omegnen, hvor der er en række pagoder, templer og gravpladser at besøge. Smukke og hver med sin historie.
Hué blev opført som en befæstet by, citadellet med en bymur og den beskyttende kanal omkring. Det var tilbage i omkring 1800. Der boede flere hundrede inde i citadellet. Helt inde i midten blev kejserens bolig og regerings-bygninger opført som Den Forbudte By, bygget som den i Beijing dog i mindre skala.
Byen er traditionel hjemsted for kultur og lærdom. Den berømte general, Vo Nguyen Giap, og selveste Ho Chi Minh har taget eksamener i byen.

Men efter at have forladt citadellet blev Frederik og jeg væk fra hinanden. I trafikkens kaos kunne vi pludselig ikke se hinanden. Jeg mødte tilfældigt en vietnamesisk lærer, der synes det kunne være sjovt at vise mig en lokal cafe for lokale undervisere, der jo alle havde fri om søndagen. Vi kørte til cafeen og jeg skrev adressen på mobilen til Frederik.

Sikke en oplevelse! 100 lærere var samlet, og der blev drukket tæt og sunget karaoke. Min nye lærerven var også på motorcykel og havde iøvrigt sin kone og t0 børn med. Det skulle senere vise sig, at ordsproget om, at præstens og lærerens børn er de værste - holder stik.

På restauranten fik vi adskillige øl og vietnamesisk mad. Han fortalte at han han tjente 500 kr. om måneden og derfor var nød til at arbejde om lørdagen også.
Frederik dukkede også op, og så blev der virkelig drukket igennem. Vores nye vietnamesiske familie hældte hele tiden øl op og sagde "Så bunder vi..." Vi endte på en slags privat bådtur på Parfume River og så et tempel. På turen, der varede et par timer, fortsatte serveringen af øl og på et tidspunkt blev båden stoppet, og Frederik og jeg sprang i floden. Ikke mange turister har vist gjort det.
Børnene var med og var ganske umulige. De kravlede rundt på os og smed vores ejendele i floden hvis de havde muligheden. Først min kasket, så Frederik trøje og shorts. V tog det nu med et smil og forstod, at man i Vietnam lader børnene udfolde sig uden grænser.
I morgen er vi inviteret til lærerens skole og glæder os til at se, hvordan det foregår.

I aften skal vi til middag hos parret og vi skal have blæksprutte. Senere skal vi på Karaokebar. Kan livet være bedre? Vi er i hvert fald forberedt på, at vi nok skal "bunde" nogle gange undervejs:-)

SE FLERE VIDEOS og FOTOS HER


PS: Frederik har fået nye shorts...

Puerto Princesa - en ren fornøjelse

Byen i øjeblikket bor i er nærmest landskendt i Filippinerne for at være ren. Bystyret har for år tilbage besluttet, at man ikke gad at se på al det affald som folk smider overalt. Man kriminaliserede derfor denne foretagsomhed efter klippekortsprincippet. Første gang man bliver taget i at smide affald (gælder også cigaretskod) får man en bøde på 100 P. Næste gang er bøden fordoblet til 200 P og fanges man en tredie gang er bøden 1000 P (ca. 100 kr.) plus 2 måneders fængsel.
Denne lov har haft den tydelig effekt, at byen er helt ren for affald, gadefejeren er fyret og alle bruger de opstillede skraldespande. Turister advares alle steder om at loven også gælder dem!! Puerto Princesa er efterfølgende 7 år i træk blevet kåret som den reneste by i Filippinerne.

I kina er affaldssituationen lige modsat. Har man købt en is eller tømt sin vandflaske er det stang umuligt at finde en skraldespand. Derimod suser der hobetal af gadefejere rundt og sørger for at der aldrig ligger noget og flyder. De har dermed slået to fluer med eet slag - løst et miljøproblem og afskaffet arbejdsløsheden....

Frederik og jeg er nu nok mest til den filippinske model. Ingen af borgerne her tænker på bøder længere - det er blevet naturligt for dem og så har den megen omtale af loven gjort folk her stolte over, at de bor i den reneste by i landet...

Borgmesteren i byen har desuden for nylig stået i spidsen for udviklingen af en ny eldreven tricycle som nu bliver sat i produktion. Den koster 48p om dagen at være i drift, den larmer ikke og udvikler ingen kulilte. Til sammenligning koster en benzindreven tricycle 200P.


Fakta: Puerto Princesa har 210.000 indbyggere fordelt på 33.000 husstande

Festlig afsked med Hong Kong

Sidste dag i Hong Kong blev meget speciel. Vi tjekke ud af Kamal Deluxe hotel ved middagstid. Frederik havde mistet sin kære stråhat på den irske pub aftenen i forvejen, og vi slog et slag forbi, for at se om de havde fundet den. Og der midt i baren lå den så med teksten: "Old man left at 11 pm" Om det er Frederik de har opfattet som gammel - eller om de har gættet ud fra hattemodelen vides ikke (for de kan næppe have taget fejl af mig og Frederik....

Efter det glade hattefund, gik mod Waterfront med al vore opbakning. To rygsække besværliggøre ens adfærd en del, og vi satte os derfor med udsigt til skyskraberne på den anden side af floden med hver en liter vand. Det er varmt her og det betyder også, at det ikke er særlig interessant at vade rundt med 15 kilo på ryggen. Egentlig ville vi bare sidde der og følge bylivet en stund, men det endte med at vi sad der helt til kl. 20.00, hvor der var fyrværkeri. At sidde og iagttage verden lænende sig op af en betonpille i 8 timer får al meditation i en tibetansk munks liv til at blegne...Frederik påstår faktisk, at man i betonflisen kan se aftrykket af hans røv endnu.

Men kedeligt var det bestemt ikke, det var ikke kun almindelig travle folk, der konstant drønede forbi, men også muntre musikalske optrin med dans af rytmiske kinesiske teenagepiger. At det vist var Samsung de reklamerede for, tror jeg ikke mange opfattede,- men det trak mange mennesker til.

Ved at have placeret os ganske tæt ved det opstillede hegn, der skal holde masserne tilbage i forbindelse med million-fyrværkeriet, kom vi automatisk til at stå med en fantastisk udsigt.Vi havde blot glemt, at der bag os stod ca. en million kinesere, som vi skulle forbi for at nå toget til lufthavnen. Panik!! Men en venlig politimand hjalp os - så vi rimelig ubesværet kunne finde subwayen, der førte os til togstationen og den direkte linie til Lufthavnen. Og her sidder vi nu og smiler og tænker tilbage på en begivenhedsrig måned i Kina. Vi håber Filippinerne har lige så meget at byde på - selv om de nok ikke spenderer flere millioner på fyrværkeri, når vi rejser om 3 uger :-)
For vores returbillet blev vi nød til at bestille i lufthavnen hvis vi vil ind i Filippinerne. Vi forlader øgruppen den 21. oktober med kurs mod Bangkok :-)

Se fotos og video her: http://gallery.me.com/staunstrup#100250

Rejserute opdateret

I nat tager vi afsked med Kina og Hong Kong. Vi har bestil flybilletter til Cebu på Filippinerne med afgang kl. 00.40 i nat. Da vi ikke ved hvornår vi reelt næste gang er i nærheden af Internet, opdaterer vi allerede nu rejseruten.

Vis Asian Tour Route på et større kort

Laser- og lysshow på Waterfront

Vi har her til aften været til laser- og lysshow ved waterfront. Det er et show der optaget i Guiness Book of World records som det største af sin art. Det finder sted hver aften kl. 20.00. Vi var vildt opsatte på at se det, og det regnede ikke:-) Og jo,- det er spektakulært med laserkanoner, projektører og lyseffekter på stort set alle bygninger - timet efter musik. Men vi var nu en smule skuffet, og det er da også en vanskelig sag at lave et sceneri der er mere storslået end det faktisk er i forvejen.
Efter denne oplevelse gikvi på Murphy´s Bar, der er en Irsk pub i nærheden af, hvor vi bor. En god afrunding på en lang dag. Dagen i morgen bliver dog endnu længere, idet vi i morgen midnat sætter kurs mod Filippinerne.

Se aftenen fotos og video her: http://gallery.me.com/staunstrup#100235

Kæmpe fest i morgen

People’s Republic of China fejrer deres 60 års fødselsdag den 1. oktober.

I 1949, efter at de havde været igennem udenlandske invasioner, Anden Verdenskrig og mange års borgerkrig blev de endeligt frie igen, da Mao kunne udråbe den nye republik. De 60 år er kun et øjeblik hvis man tager det ud af Kinas historie.

Der kom Mao med sin Kulturrevolution, som kostede millioner af mennesker livet. Selv om det tog tid er Kina igennem de sidste årtier endelig kommet med og er i fuld gang med at overhale resten af Verden. I procent bruger de mere end noget andet land på at rette op på miljøet, men vi må huske, at mange af de fabrikker, som forurener i Kina er ejet af firmaer fra Vestlige lande, som ikke længere kan have dem i Europa eller i USA…

De er igang med at bygge flere byer, som skal være 100% miljøvenlige og i de sidste 5 år har de løftet mere end 300 millioner mennesker op over fattigdomsgrænsen. Det er et utroligt stort land og tingene kan ikke bare gøres på nogle få år…

Der er ikke noget at sige til kineserne er stolte over hvor langt de er kommet igennem de sidste 20 til 30 år og snart vil de indtage deres position på Vedens arenaen, som de skal med en femtedel af Verdens befolkning.

Alle steder i Kina skal 60 års dagen fejres. Der bliver lavet enorme optrin og parader, og regeringen har for lang tid meldt ud, at alle gader skal være rene og imødekommende. Der laves stort opstillede blomsterbede, hængt flag op overalt og bannere der forkynder den store dag. I Hong Kong er iveren ikke så stor som i resten af Kina - men der er annonceret århundreds fyrværkeri i morgen kl. 20.00. Der er brugt flere millioner på projektet, som kommer til at varer præcis 23 minutter. Vi vil gøre alt for at være til stede når det sker.

Af de mange jubilæumstiltag ses nogle eksempler herunder:

Hong Kong Space Museum

Onsdage er der gratis adgang i Hong Kong Space Museum, og det tilbud lader Asian Sensations ikke passere. I museet findes også en ret stor Omnimax-filmsal, hvor der i løbet af dagen vises tre film på forskudte tidspunkter. Når en film vises på et kuppelformet lærred, får man fornemmelsen af selv at være til stede midt i de begivenheder, der finder sted i filmen. Du er simpelthen der, hvor kameraet er, og det er ligegyldigt om man for eksempel har filmet fra et rumskib eller en dinosaur. Vi købte billetter til alle tre fil, og fik da også en stor oplevelse. Den første var en dinosaurfilm, den næste en gennemgang af kapløbet om at indtage rummet, mens den sidste handlede om universets uendelighed og nogle af de kendte planeter. Det er ikke til at sige hvilken, der var bedst - men for Frederik blev "rumkapløbsfilmen" nok den han bedst husker.
Han sad nemlig ved siden af en ældre amerikansk comboy, der med det samme søgte Frederiks hjælp til hovedtelefoner, lydindstilling og sprogvalg. Nu da kontakten var etableret var det helt naturligt for amerikaneren, at han fortalte det meste af sin livshistorie, om livet 40 miles fra Nasa i Californien, hvor han boede osv. Da han var lidt halvdøv, var det ikke kun Frederik, der fik hans fortælling, men de nærmeste 10 rækker...
Når man møder amerikanere ude i verden, udmærker de sig ved en helt særlig åbenhed og imødekommenhed - har de først lært dit navn, så går snakken, som om man har kendt dem i årevis. Vi danskere er bare ikke gearet til den slags tromlen ind i vores intimsfære med venskabssnak efter ganske få minutter, og dermed sidder vi i det dilemma, at vi nemt kommer til at sende signalet "Jeg har nok i mig selv - lad mig være i fred", selv om de fleste af os faktisk gerne vil i kontakt med andre og dermed det eventyr et hvert menneskes liv repræsenterer. Frederik stod også i det dilemma og valgte (som han næsten altid gør) at lytte og være positiv åben for denne fremmed - også selv om han bestem ikke fik det samme ud af filmen, som hvis amerikaneren ikke havde været der....

Med tre omnimax-film på hjernen havde vi brugt 3 timer og skyllede det hele ned over en kop varm kakao på Starbucks.

I aften skal vi på Waterfront og se laserlysshow - der kastes på de mange skyskrabere. Vi håber vejret holder:-)

Fotos og video ses her

Chungking Mansions – 2000 hotelværelser og lidt mere....

Mens vi er i Hong Kong bor vi i en kæmpe bygning, der hedder Chungking Mansions. Det er en bygning placeret på Nathan Road i Kowloon området. Stedet er kendt som det billigste indkvarteringssted i byen.
Vi er meget fascineret af stedet, der både pirrer vores nysgerrighed med de mange lyde og lugter, men også skræmmer os og med god grund gør os en smule usikre.
Chungking Mansions er nærmest en labyrint af pensionater, indiske restauranter, afrikanske bistroer, tøjbutikker, og udenlandsk valutakontorer. Det virker som et stort mødested for nogle af de mange etniske minoriteter i Hong Kong, især sydasiatiske (indere, nepalesere, pakistanere, folk fra Bangladesh og Sri Lankanere), arabere og nigerianere.

Bygningen er fra 1961. Nu efter knap fem årtier i brug, er der ca. 4.000 mennesker, der bor i fast i bygningens 17 etager.
Chungking Mansions består af fem blokke og der er to elevatorer i hver blok, hvoraf den ene kører til lige numre etager, den anden til ulige numre etager.
Chungking Mansions indeholder det største antal pensionater i Hong Kong i én bygning, med 1.980 værelser i alt. Da det tilbyder nogle af de billigste priser i byen, er det blevet et legendarisk tilholdssted for bl.a backpackers. De mange billige hoteller slås nærmest bogstaveligt om kunderne som de ansatte spotter allerede flere gader fra stedet. Det var også på denne måde vi havnede i denne smeltedigel af racer og kultur.
De første to etager er udelukkende butikker og utrolig mange restauranter. For det meste er der tale om små og familie-drevne indiske og pakistanske restauranter med traditionel indisk karry og nepalesiske mad.
Nogle af de butikker der findes i Chungking Mansions er forskellige fra dem, der er udenfor på gaden, de sælger næsten udelukkende varer, der importeres fra Asien og Afrika. Computere, dvd'er, computere, mobiltelefoner og tøj.
Bygningens alder og de forskellige ejerforhold og ledelsesstruktur er sandsynligvis årsagen til dens ry for at være en brandfælde. De uhygiejniske forhold, sikkerheden, gamle el-ledninger og blokerede trapper bidrage til dette.
Bygningen er også kendt for at være et centrum for narkotikahandel, og et tilflugtssted for småkriminelle, svindlere og illegale indvandrere.
Med denne livlige blanding af gæstearbejdere, kinesere fra hovedlandet, lokale kinesere, turister og backpackere, er den en af de mest kulturelt mangfoldige steder i Hong Kong. Chungking Mansions blev valgt som "Best Eksempel på Globalization in Action" af Time Magazine i sit årlige nummer "The Best of Asia"
Vil man bo billigt og gerne vil have sin daglige gang i noget der bedst fra Danmark kendes fra Bazar Vest ved Gjellerupparken – bare ganget med 1000m så anbefaler vi Chungking Mansions - nedenstående video giver et lille indtryk af stedet:

Erindringsglimt fra Putoushan

Hermed en lille video med glimt fra vores 3 dages ophold på Putuoshan. Laid Back time blandt munke og fantastiske strande...

Hong Kong by night...

I aften var vi efter aftensmaden på gåtur ved The Waterfront med udsigt til de fantastiske skyskrabere på Hong Kong Island. Langs vandet kan man gå på Avenue of Stars, der er en slags "Hollywood-wannabe", her er stjerner lagt ned i vejen med navne på alle store kinesiske filmstjerne. Vi gjorde stop ved vores yndlingscafé Starbucks og nød en kaffe med den pragtfulde skyline-udsigt. Et hvert foto eller film kan på ingen måde retfærdiggøre det view man kan se - men vi har alligevel taget et par stykker....
Vi må til en hver tid anbefale denne udsigt - ta´ evt. en kæreste med, stedet er skabt til at at sidde tæt og holde i hånd. Frederik er allerede ved at arrangere en tur i fremtiden med Annika:-)

Se film og fotos her: http://gallery.me.com/staunstrup/100232

Hong Kong video

Hermed et lille sammendrag af dagens begivenheder. Til aften spiste vi middag på en nepalesisk restaurant. Bagefter gik vi til Waterfront og så Skyskraberlandskabet by night - mere om det senere i dag....

800 meter rullende trapper...

Tirsdag den 29. september

Hong Kong er et kludetæppe af etnicitet. Muslimske slør, indiske turbaner og arabiske tørklæder i et virvar. Den britiske kolonitid skjules heller ikke. Mellem de mange nationaliteter og fremmedsprog genkendes hele tiden tydelig britisk engelsk og et utal af habitklædte mænd snor sig i Soho-bydelen med deres paraplyer højt hævet over de små kinesere. Bortset fra de mange synlige airconditionanlæg der hænger overalt på husene, kunne vi faktisk godt være havnet i London. Bilerne kører i den forkerte side, og derfor er rattet også placeret til højre. Vi ser også mange europæere – både turister og fastboende.

Der bor mere end 7 millioner mennesker her, og for at få plads til dem bygger man i højden overalt. Kæmpemæssige skyskrabere tårner sig op overalt og har ofte arkitektoniske udtryk, der må have givet nogle ingeniører en del hovedbrud. Og der bygges stadig – i denne jungle af bygninger, der alle strækker sig mod himlen, ses de store kraner, der langsomt bevægende sig, kunne minde om et futurisk svar på fortidens dinosaurer.

Hong Kong ligger på en høj, og der er derfor flere steder kraftige stigninger der besværliggøre fremdriften for de mange hundetursinde fodgængere i byen. Man har derfor sidst i 90´erne lavet verdens længste rullende trappe på 800 meter (Mid-levels escalator). Står man stille hele vejen, tager turen ca. 20 minutter. Trappesystemet er selvfølgelig optaget i Guiness Book of World Records. Vi nød denne transportform, og da helle trappesystemet samtidig er overdækket, var det perfekt i det regnvejr Hong Kong byder på i dag. Trappen bruges dagligt af ca. 55.000 fodgængere.

Når man er kommet til toppen er der ingen rullende trapper retur, til gengæld kan man gå en tur i Hong Kong Zoological and Botanical Garden. Det er gratis og et lille åndehul i den larmende og travle storby. Her er alverdens planter og træer og en del dyr – bl.a. nogle meget larmende aber.

Vi spiste frokost i Soho, hvor vi satte en meget lækker 180 grams Angus Burger til livs!

Vi tager en tur i byen i aften – der er et utal af hyggelige barer i byen, som vi må have tjekket ud:-)

Se flere fotos og video her: http://gallery.me.com/staunstrup/100232

Erindringsglimt fra Yangze

Vores sidste stop i Hong Kong har fået os til at se tilbage på den sidste måned i Kina - et utal af højdepunkter og oplevelser der knap er fordøjet. Herunder et lille erindriingssammendrag fra vores tre dages cruise på Yangzefloden.

Tilbageblik på Shanghai

Selv om vi er havnet i byernes by - så glemmer vi ikke dagene i Shanghai, hvor vi bestemt fik en oplevelse for livet. De eventyrlige oplevelser har Frederik poetisk genskabt som et lille videokunstværk. Læn dig tilbage og nyd det!!

Hong Kong - Stor og lokkende....

Mandag den 28. september:

Hong Kong er ganske simpel uimodståelig! Et hvert gadehjørne og stræde inviterer til forbrug og fest. Her kan købes alt til billige penge. Den nye IPhone koster f. eks 3000 kr. uden abonnement. Storbyens larm og neonskilte lokker dig og omklamrer dig med den der ukuelige tryghedsfornemmelse af at du er byens centrum. Her er alle nationaliteter - og ingen kigger fordi du er en smule bleg, eller går med en skæg hat. Alle taler engelsk, og for første gang på vores rejse i Kina har vi mødt utallige etniske restauranter, hvor du kan få alt hvad hjertet begærer. Hong Kong er den storby i verden med flest restauranter - og kvaliteten er høj. Folk travler afsted, og selv om der er hængt tyfon varsler op (kategori 1) så bekymrer det tilsyneladende ingen.

Vi har taget det med ro i dag og kun set på nærområdet men i morgen vil vi på opdagelse i denne Urban-jungle med alle dens farer og nydelser. Vi glæder os allerede.

Se Hong Kong fotos og video her: http://gallery.me.com/staunstrup/100229 samt her på siden.

Vi fejrer at vi er ude af Kinas Internetcensur med lidt ekstra uploads:-)

Vel ankommet til Hong Kong

Mandag den 28. september 2009

Lad os bare sige det som det er - Hong Kong er fedt. Selv om det regner og vi sikkert får resterne af tyfonen fra Filippinerne i morgen, så er vi glade!! Her er ingen blokeringer på nettet - og gensynet med bloggen var som at se en nær slægtning efter årevis i eksil i et fremmed land. Det var svært at holde følelserne tilbage - og hvis de ansatte i Mc Donalds tror at det var maden vi jublede over - har de taget MEGET fejl. (I øvrigt koster en menu her 17 kr., så det går lige an)

Efter glæden havde lagt sig, søgte vi efter et billigt hotel. I Hong Kong er der ekstremt mange indere, og det lader til, at de alle er beskæftiget i hotelbranchen. En 5-6 af slagsen kom næsten op at slås over hvem, der skulle lave penge på os - og Sunny vandt!! Vi bor nu på Indisk hotel (Kamal Deluxe) men det er der ikke meget luxus over. 7 m2 med to senge og et natbord til 49 kr. pr. mand. I Hong Kong er det meget billigt, og vi har eget toilet og fri internet på værelset. Kan man forlange mere??

Nu vil vi bruge et par dage her og udforske byen inden vi drager til Filippinerne og Cebu.

Fotos og video kan ses her: http://gallery.me.com/staunstrup#100229