Ankommet til Hanoi

Tirsdag den 27. oktober 2009:

11,5 times buskørsel i en liggebus konstrueret for vietnamesere med en gennemsnitshøjde på 1,60 m er et mareridt. Man kan ikke strække sig ud og sengens bredde er ca. 35 cm. Men endnu engang har vi overlevet en sådan natkørsel og dermed sparet et hotel.
Vi ankom til Vietnams hovedstad kl. ca. 07.30 og blev sædvanen tro nærmest overfaldet af folk på fortovet, der gerne ville tilbyde det bedste hotel i byen til billige penge. Stoppestedet var ca. 8 km fra centrum, og en kvik fyr tilbød en gratis taxi, hvis vi ville bo på hans hotel. Han priste det til skyerne, og vi tog med. Men hotellet var beskidt og det lovede gratis internet fungerede ikke. Vi betale ham derfor de 100 000 dong (27 kr), som taxaen havde kostet og fandt selv et fint hotel med en god wifi forbindelse. Af hensyn til vores rejseblog er det blevet et centralt punkt i de kriterier vi stiller for et godt hotel:-)
Hotellet hedder Ngoc Dung Hotel og er rart sted, hvor de også kan servicere os mht visa til Laos og ture i omegnen. Det koster 50 kr. pr. nat med fri wifi, satelit tv og AC.

Vi begyndte selvfølgelig med morgenmad på en lokal kaffebar, og sundede os noget over det kaos som Hanoi virkelig er. Hanoi eller Ha Noi (indb. ca. 4 mill) har været hovedstad for hele Vietnam siden 1976 og var hovedstad i Nordvietnam fra 1954-1976.
Byen ligger på den højre (sydvestlige) bred af Den Røde Flod. I byen findes Ho Chi Minhs mausoleum og mange museer relateret til frihedskrigene fra 1945-1976.

Men byen er samtidig enorm kaotisk med gadehandel overalt og en trafik, der absolut slå Ho Chi Minh City (Saigon). Vi er enige om, at byen ikke har samme charme som Saigon til trods for de mange ældre bygninger og den meget ældre historie. Så vi vil ikke bruge mere end et par dage her, og så i stedet se det meget omtalte Halong Bay en 4 timers kørsel herfra.

I et senere indlæg til bloggen vil vi gøre mere detaljeret rede for de næste 5 dage i Nordvietnam. Vi skal som før omtalt forlade landet senest den 31. oktober, hvor vores visum udløber.

Se fotos her

Bikes, Budha og billige hængekøjer...

Torsdag den 22. oktober 2009

11,5 time tog det inden, vi endelig kunne stå af bussen i Hoi An. Vi var trætte og gad ikke rende det halve af byen rundt for et billigt hotelværelse. Derfor gik vi ind i det hotel, der ligger hvor bussen stoppede (Hoa Binh Hotel). 8 dollar for en nat var et fund til prisen, og vi kunne derfor straks tage hul på at udforske byen.
Vi lejede et par motorcykler og tog på opdagelse.
Hvis det vietnamesiske sprog indeholdt ordet "hyggeligt", ville de bestemt have brugt det om deres by. Byen bevæger sig i ringe ud fra omdrejningspunktet, som er en stor flod. Langs floden er der meget gamle bygninger og templer og en overdækket japansk bro - bygget i 1500 tallet.
Det er også langs floden man finder det hektiske marked, der dog til trods for det store udbud af varer af en hver slags - og den store sælgelyst, er hyggeligt at gå igennem.
Efter en city-tur fandt vi en hyggelig café der hedder Café Des Amis. Den ejes af Kim, der er en hyggelig vietnamesisk charmetrold. Vi fik hver en omelet og en shaker, da der pludselig kom en gadesælger, der med høj røst sagde: Billige hængekøjer, billige hængekøjer. Vi var noget forundret dels fordi udtalen var perfekt, og så fordi manden havde spottet os som danskere. Det viste sig også hurtigt, at det stort set var det eneste dansk han kunne, bortset for tallet fire dollar - som hans hængekøjer kostede. Vi besluttede dog ikke at købe hængekøjer og nøjedes med den spøjse oplevelse.

Efter omeletten kørte vi langs kysten mod Ngu Hahn Son eller Marble Mountains som det også kaldes. Det er 5 bjerge, der ligger i en lille by. Vi købte billet til det ene og kom op til et tempel, en kæmpe Budha og en fantastisk udsigt. Snart blev vi vist rundt af en ældre dame, der tyggede på et eller andet, der gjorde at hendes tænder var sorte og slimede - og så smilede hun hele tiden... Vi købte røgelsespinde og var rundt til alle Budhafigurerne og bede. Mest for at vise stedet respekt.

Så gik turen ellers hjemad og igen langs kysten.

Der er nogle fantastiske strande her, og turistindustrien har selvfølgelig også set dette. Overalt langs kysten bygges der nogle enorme hotelkomplekser og beach resorter. Det bliver bestemt ikke billige steder at bo, og masseturistindustrien vil givet ændre den lille søvnige flodby i løbet af få år. For et fattigt land som Vietnam, der stadig hænger "hammer og segl" op i bybilledet omsider med Ho Ch Minh, bliver det noget af et wake-up-call, når turistmasserne kommer væltende ind. Selv om der vil være mængder af dollars i kølvandet, vil der også være en flodbølge af forlorenhed og aktiviteter på turisternes præmisser. Og til den tid er det så egentlig ligegyldigt at "Hyggeligt" ikke er en del af det vietnamesiske sprog...

Se flere fotos her

Uopdaget vietnamesisk strandidyl

Tirsdag den 20. oktober 2009

Efter 10 timer i bus er vi nu ankommet til Nha Trang. Det er en kystby med ca. 300.000 indbyggere og stranden her er simpelt hen fantastisk. Hvidt sand og et blågrønt kinesisk hav der inviterer til lange svømmeture og snorkling. Vi har lejet os ind på et hotel til 8 US dollar om dagen (ca. 40 kr.) med havudsigt – men ingen internet:(
I dag har vi ikke lavet andet end at slange os på stranden og nyde livet efter det mere hektiske liv i Saigon (Ho Chi Minh City). Vi bliver her nok kun til i morgen, for vi skal nå til Laos inden den 31. oktober. Vores visum for Vietnam gælder kun 15 dage, og man ser ikke venligt på folk der der ”overstayer”. Men med en Open ticket i baglommen og natkørsel (som erstatning for hotel) skal det nok gå. Vi håber på at kunne få 4 dage i Hanoi inden vi sætter kurs mod Laos. Laos er det det eneste land (udover Kina) som er lidt besværligt mht. til visum, så vi er forberedt på at skulle vente et par dage på det. Desuden koster det vist 400 kr. har vi hørt.
Men lige nu hygger vi os ved et lille stykke paradis, som tilsyneladende ikke rigtig er blevet opdaget af turister endnu. Her er kun nogle ganske få russere – som altid glimrer ved deres ubehøvelede opførsel overfor lokalbefolkningen. Slæbende rundt på deres overbevisende overvægt hundser de rundt med folk, som om de ejer stedet. Heldigvis har vietnameserne en god humor, og det er tydeligt at de har valgt at se mere på underholdningsværdien af disse nyrige kødbjerge end lade sig irriterer af dem...
Nha Trang er som sagt et lille stykke uopdaget skønhed, som vi på det varmeste kan anbefale.

Og så er dette indlæg faktisk lavet på stranden og uploadet herfra - kan man ønske sig mere:-)

Se fotos her

Hold op vi skal brænde mange penge snart....

Tirsdag den 19. oktober 2009

Da vi i går ved 20 tiden ventede på vores sovebus og de 10 timers kørsel til Nha Trang, oplevede vi noget meget besynderligt.
En dame kom pludselig ud til fortovskanten med en lille gryde af jern og begyndte at lave et lille bål. Nu sker den slags ting jo i et meget fattigt land, men damens ydre signalerede bestemt ikke hjemløs. Hun havde en pæn nystrøget skjorte på, et par mørkeblå bukser og pæne sandaler. Vi fulgte fra vores plads på en trappesten hendes bålaktiviteter, og da vi godt vidste, at hun heller ikke var ved at tage duelighedstegn i det lokale spejderkorps måtte vi nysgerrigt følge med. Vores forundring blev ikke heller mindre, da kvinden pludselig fremtog et bundt pengesedler og begyndte at brænde dem af en for en. Vi var målløse!! Her sad en tilsyneladende velhavende kvinde midt i et af Saigons fattigste kvarterer omgivet af tiggere og hjemløse og brændte penge af. Tilsyneladende vakte hendes pyromaniske udskejelse heller ikke opsigt blandt de fattige, der blot passerede kun med turister som deres eneste tiggermål.

Efter afbrændingen kastede hun ris på gaden og brændte herefter nogle små kager af. Nu havde vi nok luret, at der var tale om en religiøs handling. Men inden vi havde fået samlet os efter sceneriet og spurgt hende om årsagen til det hele, var hun væk.
En mand der havde set vores store øjne kunne heldigvis give os nogle svar – som i første omgang skabte mere forvirring end afklaring. Han sagde: ”Sådan gør vi to gange om måneden. Den 2. og den 16. Den ene gang er der gerne fuldmåne. Jeg kiggede på mit ur og kommenterede på datoen. Det var jo den 19. oktober... havde damen taget fejl? Men nej – i den slags reliøse sammenhænge opererer man med den kinesiske kalender, som åbenbart er bagud.
Manden kunne desuden fortælle, at pengene kun er kopier. I et fattigt land brænder man jo ikke de få penge man har af, sagde han med et skævt smil. Det er mere et billedligt udtryk til guderne om, at der gerne må følge lidt cash med i det næste liv!! Med hensyn til riskastning og afbrænding af kager så må svaret vente lidt, for vores bus kom, og vi måtte forlade offersnakken.

At optrinnet ligger meget langt fra vores tankegang er givet – og mens filippinerne smider deres penge i den katolske kirkes indsamlingskasse, så er symbolværdien i afbrænding af ”fake” penge egentlig meget sympatisk. Her er der ingen, der tjener på den der tror – Vi er i hvert fald med den 2. november – hvor vi virkelig skal ud og brænde penge af:-)

Frederik forsøgte at filme sceneriet:

Vietnam fra Syd til Nord

Vi har købt en Open Ticket til Hanoi med afgang idag (19.10.09) kl. 20.30. Første tur er på 12 timer i sovebus til Byen Nha Trang. Se ruten herunder:

Vis Asian Sensations rejserute i Asien på et større kort

Bytur med cykeltaxi

Vin har lige betalt vores hotelregning i Saigon. 4 nætter + morgenmad og fri Internet kan hurtig løbe op... Pris: 1,4 millioner. Vi taler selvfølgelig Dong, som møntfoden her hedder, og det svarer til ca. 300 kr.
Mandag er nemlig vores sidste dag i Saigon, og har stået i kulturens tegn. Vi begyndte med morgenmad og hoppede derefter på hver en cykeltaxi. Vi valgte at blive kørt rundt til tre steder i byen, nemlig War Remnants Museum, Independence Palace og An Dong Markedet . det blev en både sjov og lærerrig tur på ca. 4 timer. Ved hvert stop venter taxien på en udenfor.
det er som omtalt regntid her i Vietnam, og det betyder at der et par gange om dagen kommer ca, 10 minutters heftig regn, hvorefter solen skinner igen. I en cykeltaxi klares det ved at kalechen slås op - så sidder man næsten i tørvejr.

Krigsmuseet var absolut den største oplevelse og også meget skræmmende. Krigen set med vietnamesiske øjne er grusom og næsten uudholdelig. Ikke bare de mange døde, der blev ramt af bomber fra amerikanernes B52, men også det store antal giftofrer fra Agent Orange blev skildret i fotos og tekst. Her i Sydvietnam var man på amerikanernes side, og især Saigon blev jo amerikanernes base. Dengang var der 8 restauranter i byen. De to af dem eksisterer den dag i dag. Men som så meget andet er der ikke meget at få der end billig vietnamesisk teenagesex...

Mens Nordvietnam kæmpede mod amerikanerne sammen de forskellige Viet Cong grupperinger i syd, gjorde man den amerikanske invasion i Saigon til en god forretning. Det kan derfor forbavse, at det idag forenede Vietnam fungerer så godt nord og syd imellem. Vi vil senere i dag rejse nordpå for selv at tjekke det ud.

Independence Palace er kæmpestort og står stort set som det blev forladt midt i 70´erne. Vi gik en rundtur - men man blev ikke hjulpet meget af tekster osv til forståelse af paladset. Lidt ærgeligt.

Endelig sluttede vi af i et kæmpe kaos af et indendørs marked. 4 etager proppet med alt fra synåle til stødtænder. Spændende men også rimeligt stressende...

Over middag købte vi en Open Bus Ticket til Hanoi. Bussen holder forskellige steder under vejs, og vi kan så selv beslutte om vi vil blive nogle dage eller rejse videre. Vi er lidt i tidsnød da vi kun har 15 dages visum til Vietnam. En opdateret rejserute er på vej

Fakta:
Independence Palace bygget på det sted, hvor den tidligere Norodom Palace, er en historisk milepæl. I Den blev tegnet af arkitekten Ngo Viet Tor som hjem og arbejdsplads for præsidenten for Sydvietnam under Vietnamkrigen og det sted, hvor den officielle overdragelse af magten i Saigons fald den 30. april 1975.

An Dong Markedet er fire etager høj og er proppet med butikker. 1. sal har intet andet end tøj, herunder importerede designer jeans fra Hong Kong, de seneste skrig fra Paris i en god kopi. Kælderen er en gourmet glæde af små restauranter - et perfekt sted til frokostnår det skal være billigt.

The War Remnants Museum. Det indeholder først og fremmest udstillingsgenstande vedrørende den amerikanske fase af Vietnamkrigen. Drives af den vietnamesiske regering, museet blev åbnet i september 1975 som "Museum of American War Crimes" af amerikansk imperialisme og marionetregeringen i Sydvietnam. Senere blev det kendt som the War Crimes Museum, indtil så sent som i 1993. Dets nuværende navn følger liberalisering i Vietnam og normalisering af forbindelserne med USA.
Seflere fotos og video her

Scooterland...

I Saigon er trafikken mildest talt et kaos. Ingen trafiklys og tilsyneladende ingen regler. 85% af trafikken består af scootere og motorcykler. De fylder så meget af resten af trafikken, der hovedsageligt består af busser og lastbiler, må indrette sig efter de tohjulede magthavere. Som en travl myretue drøner scooterne ind mellem hinanden i syndigt rod. Ofte er der flere på hvert køretøj, og spædbørn transportres også på den måde. Vi har set de mærkeligste ting blive transporteret på en motorcykel - f.eks 50 levende gæs, en gris og 2000 Adidas kopisko...

Alle førere af en motorcykel skal være 18 år og bære hjelm. Men varmen gør det ulideligt med fullfacehjelme, så det er ganske små og ikke særlig sikre hjelme, der bliver brugt. Desuden benytter mange "facemask" som mest af alt ligner noget en kirurg tager på, når han skal arbejde. Men nationen af scooterkørende operationsklare kirurg-typer har helt andre grunde til deres maskering. De er bange for at blive solbrændte!! Her er det nemlig hip at være bleg. Masken dækker altså ansigtet og skåner huden. At være bleg i Vietnam og iøvrigt i resten af Asien betyder at man er rig og ikke behøver knokle under den hede sol. I Danmark er det lige omvendt - der er det de blege, der ikke har råd til fritid og ferie under fremmede himmelstrøg, hvilket får de fleste danskere til at bruge formuer på cancerfremkaldende solarieophold. Vi har nemlig samme problem som Vietnameserne - vi vil så gerne se rige og velhavende ud!
Ansigtsmaskerne har altså ikke det fjerneste med Svineinfluenza eller forurening - men med personlig hudpleje at gøre....

Se trafikfotos her

En dag på Mekong

Søndag den 18. oktober 2009:

Idag har vi sejlet på Mekong Floden. Efter en bustur på 2 timer til Mekong deltaet tog vi en båd ud i floden, der på det stykke er 3 km bred, herefter gjorde vi flere stop og gik i land. Vi så bl.a slikproduktion af kokosnødder, Honning fra bier, der var så nuttede at vi næsten kunne putte os ind til dem (se videoen) og så en asiatisk pythonslange, som vi selvfølgelig måtte røre. Frederik tog det bogstaveligt i stiv arm, og lige meget hvad han måtte påstå, afslører hans kropssprog ham tydeligt - han var ikke glad for situationen (se videodokumentationen) Dagen sluttede med lidt ung vietnamesisk musik, som vi faktisk ikke forstod, men som var meget underholdende. Den sidste del af turen foregik i små både i en af deltaets mange sidefloder - og selvom det er regntid i Vietnam, og det i korte perioder er temmelig vådt, var det en stor oplevelse.

Se fotos og video her

Fakta:
Mekong Delta er den region i det sydvestlige Vietnam, hvor Mekong har flest tilgange og munder ud i havet via et netværk af sidefloder. Mekong-deltaet regionen omfatter en stor del af det sydøstlige Vietnam på 39.000 kvadratkilometer Størrelsen af det område der er dækket af vand afhænger af sæsonen.

Selve Mekong Floden udspring i Tibet. Den løber igennem Kina, Burma (Myanmar), Laos, Thailand, Cambodia og Vietnam.

Floden er den 12. længste (4.350-4.909 km) i verden og den 10. største målt på volumen (475 km³ vand årligt). Grunden til at længden ikke kan opgøres mere præcist er, at floden har sit udspring i et vanskeligt tilgængeligt område, hvor flere mindre floder løber sammen og danner én flod.

Masser af sex on the Beach

Saigon er great. Der er happy hour hele tiden:-) Asian Sensations var
ikke lang tid om at lure det. Det er blevet til sex on the Beach, B52,
stawberry kisses, Saigon sunsets og ikke mindst Miss Saigon!
Alt kan ske her og vi har udset og en tattoo-shop som vi nok kigger
ind hos senere...

Hellere A38 end AK47...

Lørdag den 17. oktober.

Vi har i dag været ude og se Cu chi tunnels som er et netværk af tunneler på mere end 200 km, som Viet Cong benyttede under Vietnamkrigen. Det var virkelig fascinerende at se, hvordan man nærmest levede et liv under jorden i snævrer tunneler udtænkt i flere etager og med lufthuller, vand osv. Vi fik en god indsigt i hvordan soldaterne levede, og hvordan det aldrig rigtig lykkedes amerikanerne at få skovlen under de meget primitivt udrustede Viet Cong guerillaer. Også deres skrækindjagende fælder, hvor amerikanske soldater blev spiddet af skarpe bambuspæle fik vi set.
På et tidspunkt blev vi også spurgt, om vi ikke havde lyst til at skyde skarpt med nogle af de våben, der blev brugt under krigen. Pacifister som vi jo er, afviste vi det øjeblikkeligt, og ganske rigtig var det også de våbenelskende amerikanere, der først meldte sig på banen. Men på en mærkelig måde blev vi tiltrukket af den enorme skydelarm, og det faktum at det faktisk var skarpe skud der blev brugt.
Pludselig stod jeg med en M16 i hånden og Frederik med en AK47, og så blev der eller skudt efter de opstillede papdyr i det fjerne. Lad mig bare sige det med det samme - jeg gør det aldrig mere. En skræmmende oplevelse at stå det med et skarpladt våben og mærke på sin krop med hvilken kraft den operere. Sveden drev af mig, og jeg er nu helt sikker på, at hæren ikke har savnet mig i geledderne.
Vi må dog begge erkende, at følelsen af at stå med det kolde stål mellem hænderne og se patronerne springe ud af siden på geværet, gav os en vis magtfølelse, der ubemærket kom snigende og voksede sig større, mens skyderiet stod på.

Bagefter sad vi bare og sagde ikke så meget - Frederiks hænder rystede stadig 5 minutter efter:-) Jeg tror hans krop har bedre af en gang A38 end end en AK47.

En stor oplevelse rigere kunne vi tage bussen hjem igen og sunde os lidt en af de mange barer, og vi overvejer nu en lidt mere stille aktivitet i morgen, idet vi tager på flodtur i Mekongdeltaet!!!

Se fotos her

We love Saigon - Ho Chi Minh City.

Lad os bare sige det som det er Ho Chi Minh City er fantastisk. Byen emmer af al den atmosfære som kommer af det helt specielle mix af historie og moderne storby i den 3. verden. Her er alt hvad hjertet begærer og vi kan slet ikke få armene ned!! Vi er flyttet ind Phan Lan Hotel der ligge i Pham Ngu Lau Street. Her er over 100 lavbudget hoteller, og 10 gange så mange backpackere. Området her er fyldt med eventyrlystne rygsækslæbende europæere og amerikanere, der ses alle steder på cafeer, restauranter og klubber. Her tales alle sprog og alt er til salg. Unge stylede vietnam-tøser opsøger selv en på gaden, og tilbudene er mange. Saigon er som Hongkong, Shanghai og Manila - en del af drivet kommer fra prostitonen og alt det den fører med sig i kølvandet af cafeer, natklubber osv. Desværre kan vi ikke blive hængende for vi har travlt,- men byen og det historiske sus man befinder sig (skildret i utallige film) er fantastik. Ja vi har fået det bedst mulige afsæt for 15 dage i Vietnam.
Allerede i morgen begynder vi med en tur i Cu Chi Tunnelerne, der et enormt netværk af underjordiske tunneler beliggende i Cu Chi-distriktet, og er en del af et langt større netværk af tunneler, der breder sig til store dele af landet. Cu Chi tunneler blev lavet under Vietnam-krigen, og var Viet Cong 's base for operationer i 1968. Vi glæder os til at gå under jorden i et stykke historie, der idag regnes for at være afgørende for krigens udfald.

Fotos fra den 16. oktober

Tæt barbering

Fredag den 16. Oktober 1009:

Vi ankom sent i nat Bangkok og brugte et par timer til at finde hotellet Villa House. Et gammelt hus lavet i teaktræ og meget hyggeligt. Det koster kun 52 kr. for en nat.
Her til morgen spiste vi morgenmad og gik så på barbersalon!! Det koster 8 kr. at blive barberet og det er ren nydelse!!
Kl 16 går turen videre til Ho Chi Minh City (Saigon) hvor vi er ved 18 tiden. Vi regner med at rejse i Vietnam de næste 14 dage.

Fri som fuglen

Filippinerne med de fantastiske hvide strande og palmer ser nu engang bedst ud i solskin. Vi er i øjeblikket ramt af endnu et tyfon-regnvejr og det resten af ugen med. Vi har derfor besluttet at rejse fra landet. I morgen tager vi et fly til Bangkok med mellemlanding i Manila. Flyet går fra Puerto Princesa kl. 17 og vi forventer at være i Bangkok ved midnatstid. På fredag tager vi så et fly til Ho Chi Minh City (Saigon) og regner med at rejse rundt i Vietnam i 14 dage. Se vores opdaterede rejserute herunder:

Vis Asian Sensations rejserute i Asien på et større kort