Viser opslag med etiketten Berjaya Times Square. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Berjaya Times Square. Vis alle opslag

mandag den 18. januar 2010

Næste stop er Fiji

Tirsdag den 19. januar 2010:

Aussie is an expensive bitch.... Sådan sagde en lokal fyr fra Darwin til mig i går, da vi fik en sludder over en øl. Han har ret. Prisniveauet er tæt på det danske – og rejsebudgettet er sprængt. Jeg laver derfor en ændring i rejseplanerne, der betyder, at jeg tager til Fiji i stedet for Indien. Turen afkortes også – mere om det senere.
I dag tager jeg Pacific Blue til Fiji Øerne med mellemlanding i Brisbane. Jeg passerer flere tidszoner og derfor ser tidsskemaet således ud:

Afgang fra Darwin kl. 01.35
Ankomst Brisbane kl. 05.55 (Brisbane er 30 minutter foran Darwin)
Transittid i Brisbane: 3 timer og 5 minutter
Afgang Brisbane: kl. 09.00
Ankomst Nadi (Fiji): 15.40 (Nadi er 3 timer foran Brisbane)

Også på Fiji er det regntid, og dermed forhåbentlig ikke ret mange turister. I hvert fald siger rygtet, at jeg ikke vil møde nogen af de mange bryllupsrejsende, som øerne næsten har gjort til sit speciale.



OBS: Jeg har på forhånd booket mig ind på et hostel, hvor jeg skal bo i ”jungle-telt”. Der er kun begrænset elektricitet om aftenen (mellem 18 og 22), ingen mobilsignal eller Internet. Bloggens læsere må altså vente med Fiji-opdateringerne til jeg igen er tilbage i Australien (den 24. januar.)

Se rejseruten herunder:

Vis stort kort

søndag den 13. december 2009

En Sharp Elvis


Søndag den 13. december 2009;

Et par svenske backpackere på hotellet fortalte storskrydende af grin om en film de havde havde set i biografen i Times Square samme eftermiddag, og på deres opfordring besluttede jeg mig for at se den også. Primært af to grunde; 1) Jeg hader Zombie-film 2) Jeg elsker film der gør groft grin med andre filmgenrer.
Filmen hedder "Zombieland", og er en film, der på alle måder tager livtag med zombier-, spaltter- og dommedagsfilmgenren. Det er hylende morsomt med et glimt i øjet. Og så vil jeg tillade mig at sige, at det overliggende tema er "Nydelsen af de små ting i livet" - og det fik mig faktisk til at tænke på min samtale med munken i Vientiane. Jeg må det kraftigste anbefale filmen - især for de, der ligesom mig synes at zombiefilm generelt er noget opreklameret blodigt svineri.

Men inden Zombieland blev jeg viklet ind i et Elvisshow - præsenteret af Sharp. En lille lettere overvægtig fyr skulle optræde med Elvissange, og da jeg tilfældigvis kom forbi, måtte jeg selvfølgelig lige se hvad fyren kunne. Der stod allerede nogle teenagere og skradgrinede af den lettere komiske fyr - der vist havde udviklet sit talent på en karaokebar.
Men da han først begyndte holdt grinene op - han var faktisk rigtig god, og jeg begyndte at filme ham. Efter et par numre kom han ud til mig og bad mig følge med op på scenen og præsenterede mig som en af hans fans. Folk klappede og det var ekstremt pinligt - især fordi han bagefter gik ned til en rullestolskørende gråhåret punk/hippie original, der sag og sendte håndtegn og råbte op. Sådan kom jeg på én aften på scenen i et Elvisshow og underholdt af blodsprøjtende humor i Zombieland....
Se Elvis gi´ den gas herunder:

lørdag den 12. december 2009

K.L. by night

Lørdag den 12. december 2009:

Kuala Lumpur skal opleves om aftenen med lys på, så efter aftensmaden gik jeg en tur igennem byen. Første stop var indkøbscenteret i Berjaya Times Square, hvor der var gang i Asiens største indendørs forlystelsespark - osmo's World - og på bowlingebanen (med 50 baner). Herefter gik jeg hen til Twin Towers og de er næsten flottere med lys på end om dagen. Her nød jeg en Frapacino på en Star Bucks og hyggede mig med de tusinder og tusinder af andre, der var taget i ben i dag.
Varmen er konstant over 30 grader og sent på aftenen og mange trækker ind i de mange forretninger og forlystelser der findes overalt.

Se Night-fotos her

Herunder en lille video fra Times Square og Cosmo´s world

Tårnhøje forventninger indfriet!


Lørdag den 12. december 2009;

Kuala Lumpur var fantastisk at ankomme til ved midnatstid. Skyline oplyst mod den mørke himmel, og et hav at kulørt belysning ses overalt. Jeg tog en taxi fra lufthavnen, der ligger ca. en times kørsel fra centrum af byen. Chaufføren anbefalede Classic Inn Budget Hotel, og jeg fulgte hans råd, hvilket jeg ikke har fortrudt. Hotellet er billigt og ligger lige ved Berjaya Times Square – centralt placeret i byen. Jeg har langt de fleste attraktioner i gåafstand.

Byen emmer at etnicitet. Her findes 1, 2 millioner indbyggere, hvoraf man finder en meget stor andel af kinesere, arabere og indere. Bybilledet præges af denne forskellighed. Her lever man side om side og de enkelte folkeslag sætter hver sit præg på byen. Her er ingen ”hate-crimes” eller racistisk relateret vold. Man står sammen og lever i sameksistens. Denne smeltedigel af kultur, sprog og religion gør kun byen mere interessant og imødekommende. Folk smiler og tager venligt imod én – tolerancen er stor.
Bybilledet med de muslimske moskeer, de buddhistiske templer, gadehandlerne og alle de kulørte klædedragter finder man så midt i en moderne metropol med masser skyskrabere i stål og poleret glas – ofte indeholdende kæmpe butikscentre med alt hvad hjertet kan begære. Fascinerende.

Der er utrolig varmt her. 35 grader og næsten ingen vind. Når man kommer ud på gaden fra en butiks aircondition dugger end solbriller...

Jeg besluttede, at den første dag skulle bruges på at se nærmere på det alle kommer til Kuala Lumpur for at se – tårnene. Mon de ville leve op til mine forventninger?

Jeg begyndte med byens TV-tårn (Menara Kuala Lumpur) . Det tårner sig op over resten af de høje bygninger i byen, og regnes for at være verdens 5 højeste tårn. Jeg købte en billet til øverste etage for at få et kig over hovedstaden. Jeg var ganske vist klar over, at også blev nød til at tage op i Twin Towers senere på dagen – men fordelen ved tv-tårnet er at man kommer noget højere op og så selvfølgelig, at man kan se Twin Towers. Jeg var mundlam, da jeg kom op i toppen af tårnet. Oplevelsen kan fint måle sig med SWFC Tower som jeg var oppe i i Shanghai.
Menara tv-tårnet i Kuala Lumpur er ganske vis ”kun” 421 meter mod SWFC Tower´s 492 meter, men det mærker man altså ikke:-)


Efter tv-tårnet gik turen til Petronas Twin Towers . Jeg er egentlig stadig en smule rystet over det syn. Magen til arkitektonisk perle har jeg aldrig set. Jeg vadede rundt om bygningerne flere gange og blev ved med at fotografere den – man kan bare ikke lade være. Tvillinge tårnene var verdens højeste bygninger, før de overgået af Taipei 101, Men tårnene er stadig den højeste tvilling bygninger i verden.!!

Man kan kun komme op til 41. etage, hvor den særlige Skybridge er. En glasgang, der forbinder de to tårne. Adgang til Skybridge er gratis. Men der uddeles kun 1400 billetter om dagen. Så man har ingen chance, hvis man ikke stiller sig i kø kl. 08.30, når bygningen åbner. Det vidste jeg ikke, og jeg må have set meget skuffet ud, da jeg snakkede med damen i informationen, for efter at have set en udstilling om tårnet , kom hun hen til mig og spurgte om jeg bare var mig selv, for så havde hun fundet en enkelt billet til næste hold, der skulle op. Jeg var lykkelig og med et stort smil tog jeg speed-elevatoren op til 41. etage. Elevatoren kører med en hastighed af 5 meter i sekundet – så vi vi var oppe på 41 sekunder. Med propper i ørerne og det hele.
Igen var det en fantastisk oplevelse – og skybridgen mindede på mange måder om observatoriet i SWFC Tower (Shanghai)

Efter de to tårnoplevelser – gik jeg i butikscenteret Suria KLCC, som befinder sig i samme bygning. Centeret består af 1,5 millioner m2.Det huser primært luksus og fashionable butikker, samt cafeer, restauranter, en 12-skærm biograf, en koncertsal, et kunstgalleri og et Science Discovery Center, på 6 etager. Det er så stort, at jeg faktisk for vild flere gange.

Eftermiddagen endte i Berjaya Times Square, som er nabo til mit hotel. Det er et kæmpe kompleks bestående af to femstjernet hoteller og et indkøbscenter. Bygningen er blevet kåret som "verdens største bygning der nogensinde er bygget i en enkelt fase", med 700.000 m² gulvareal. I øjeblikket er der plads til mere end 1.000 detailbutikker, 1.200 luksus suiter, 65 restauranter, og underholdningsattraktioner som Asiens største indendørs forlystelsespark, Cosmo's World og Malaysias første IMAX 2D-og 3D-teater, som er placeret på 10. etage.

Der tro nok jeg jeg kigger ind et par gange eller to mere mens jeg er her:-)

PS: Et stort tillykke med med mine forældre, der i dag har været gift i 45 år. Det er næsten en større bedrift end at bygge verdens største tvillingebygning:-)

Se K.L. Fotos her