En Sharp Elvis

Søndag den 13. december 2009;

Et par svenske backpackere på hotellet fortalte storskrydende af grin om en film de havde havde set i biografen i Times Square samme eftermiddag, og på deres opfordring besluttede jeg mig for at se den også. Primært af to grunde; 1) Jeg hader Zombie-film 2) Jeg elsker film der gør groft grin med andre filmgenrer.
Filmen hedder "Zombieland", og er en film, der på alle måder tager livtag med zombier-, spaltter- og dommedagsfilmgenren. Det er hylende morsomt med et glimt i øjet. Og så vil jeg tillade mig at sige, at det overliggende tema er "Nydelsen af de små ting i livet" - og det fik mig faktisk til at tænke på min samtale med munken i Vientiane. Jeg må det kraftigste anbefale filmen - især for de, der ligesom mig synes at zombiefilm generelt er noget opreklameret blodigt svineri.

Men inden Zombieland blev jeg viklet ind i et Elvisshow - præsenteret af Sharp. En lille lettere overvægtig fyr skulle optræde med Elvissange, og da jeg tilfældigvis kom forbi, måtte jeg selvfølgelig lige se hvad fyren kunne. Der stod allerede nogle teenagere og skradgrinede af den lettere komiske fyr - der vist havde udviklet sit talent på en karaokebar.
Men da han først begyndte holdt grinene op - han var faktisk rigtig god, og jeg begyndte at filme ham. Efter et par numre kom han ud til mig og bad mig følge med op på scenen og præsenterede mig som en af hans fans. Folk klappede og det var ekstremt pinligt - især fordi han bagefter gik ned til en rullestolskørende gråhåret punk/hippie original, der sag og sendte håndtegn og råbte op. Sådan kom jeg på én aften på scenen i et Elvisshow og underholdt af blodsprøjtende humor i Zombieland....
Se Elvis gi´ den gas herunder: