Lørdag den 17. oktober.
Vi har i dag været ude og se Cu chi tunnels som er et netværk af tunneler på mere end 200 km, som Viet Cong benyttede under Vietnamkrigen. Det var virkelig fascinerende at se, hvordan man nærmest levede et liv under jorden i snævrer tunneler udtænkt i flere etager og med lufthuller, vand osv. Vi fik en god indsigt i hvordan soldaterne levede, og hvordan det aldrig rigtig lykkedes amerikanerne at få skovlen under de meget primitivt udrustede Viet Cong guerillaer. Også deres skrækindjagende fælder, hvor amerikanske soldater blev spiddet af skarpe bambuspæle fik vi set.
På et tidspunkt blev vi også spurgt, om vi ikke havde lyst til at skyde skarpt med nogle af de våben, der blev brugt under krigen. Pacifister som vi jo er, afviste vi det øjeblikkeligt, og ganske rigtig var det også de våbenelskende amerikanere, der først meldte sig på banen. Men på en mærkelig måde blev vi tiltrukket af den enorme skydelarm, og det faktum at det faktisk var skarpe skud der blev brugt.
Pludselig stod jeg med en M16 i hånden og Frederik med en AK47, og så blev der eller skudt efter de opstillede papdyr i det fjerne. Lad mig bare sige det med det samme - jeg gør det aldrig mere. En skræmmende oplevelse at stå det med et skarpladt våben og mærke på sin krop med hvilken kraft den operere. Sveden drev af mig, og jeg er nu helt sikker på, at
hæren ikke har savnet mig i geledderne.Vi må dog begge erkende, at følelsen af at stå med det kolde stål mellem hænderne og se patronerne springe ud af siden på geværet, gav os en vis magtfølelse, der ubemærket kom snigende og voksede sig større, mens skyderiet stod på.
Bagefter sad vi bare og sagde ikke så meget - Frederiks hænder rystede stadig 5 minutter efter:-) Jeg tror hans krop har bedre af en gang A38 end end en AK47.
En stor oplevelse rigere kunne vi tage bussen hjem igen og sunde os lidt en af de mange barer, og vi overvejer nu en lidt mere stille aktivitet i morgen, idet vi tager på flodtur i Mekongdeltaet!!!
Se fotos her
