Viser opslag med etiketten Victoria. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Victoria. Vis alle opslag

søndag den 24. januar 2010

Natur vs kultur

Søndag den 24. januar 2010;

Australien består som bekendt af 7 stater, og i løbet af min rejse har jeg besøgt dem alle. Det var en del af mit ambitiøse projekt:
1.Perth i Western Australia
2.Sydney i New South Wales
3.Melbourne i Victoria.
4.Hobart i Tasmania
5.Adelaide i South Australia
6.Darwin i Northern Territory
7.Brisbane og Gold Coast i Queensland

Min sidste tid her på kontinentet bliver altså i Staten Queensland, og jeg er i øjeblikket i statens hovedstad Brisbane og rejser til Gold Coast i morgen med tog.

Brisbane er den totale modsætning af Taveuni og resten af Fiji øerne. Her er 1, 8 millioner mennesker – ca. dobbelt så mange som på Fiji Øerne, og så er her en masse stål, beton og glas. Hvis man skal om forskellen på natur og kultur, så er her svarene! Mens Fiji var rendyrket natur med mennesker som marionetter i et netværk af grøn magt, så er Brisbane det modsatte. Her er det mennesket der er magthaveren og naturen, der nådigts får plads i form af arkitektegnet bede og formskåret træer og buske. Måske skal svaret på religion og tro også findes i disse to modsætninger. I Storbyen Brisbane med de blankpolerede skyskrabere, hvor den omkringliggende verden genspejles og dermed også sig selv har troen fået en sekundær betydning. Her tror man på sig selv! På Fiji tror man på sig selv som en lille bitte del af noget større – her er troen stærk,- for man står både i gæld til naturen og i konstant beredskab for hvad de enorme kræfter kan finde på. Som Kamal sagde til mig; Hvad ville der ske, hvis Haiti var beboet med danskere? Hvordan ville de finde kræfter og energi til at genopbygge landet igen?
Det svar kunne jeg ikke give ham, men måtte jo erkende, at religiøsiteten i Danmark vel altid har været størst i de områder, hvor naturen havde magten, der hvor fiskerkonen ikke anede om manden kom hjem efter en dag på havet...

Jeg ankom til Brisbane kl. 9.45 (en halv time forsinket) Tiden var sat 3 timer tilbage, og solen skinnede med 30 grader i skyggen:-)
Jeg tog toget fra lufthavnen til city, og gik det sidste stykke ud til West End, hvor mit hostel ligger. Det er rigtig backpackersted med masser af unge rejsende, og mens de mest var dykkere man mødte på Fiji er det her surferne, der har magten. Jeg bor på ”Somewhere to Stay”, og har fået et værelse med det obligatoriske fællesbad og toilet og uden aircondition. Den kommende nat bliver ulidelig!!

I morgen tager jeg en bus til city og hopper på et tog til Gold Coast. Der er ca. 80 km., og turen kan gøres på en times tid. Se den opdaterede rejserute herunder:

Vis stort kort

SE BRISBANEFOTOS HER

tirsdag den 5. januar 2010

Bytur I Melburne City


Tirsdag den 5. januar 2010:

Jeg tog I dag turen fra St. Kilda til centrum af Melbourne på gåben. Der er ca. 5 km., men turen går langs en en dejlig sø og en fantastisk park – så det blev en rigtig god tur, og vejret her er fantastisk. Meget lig en rigtig god dansk sommer med temperaturer på omkring de 26 grader og en let brise, der gør varm udholdelig. Desuden er her lyst til langt ud på aftenen – i stedet for ”mørklægningen” i Asien omkring kl. 18.00. Det nyder jeg virkelig.

Melbourne ligger i den 3. australske stat jeg besøger – nemlig Victoria. Det er også den andenstørste by i Australien, så der er på alle måder dømt storby. Men med Sydney i klar erindring, skulle Melbourne virkelig komme op med noget helt særligt, hvis den skulle gøre sig i det selskab. Men jeg blev ikke skuffet. De to byer er meget forskellige, men det der bærer en storby er som oftes det liv, der leves der. Man mærker det med det samme – her er et drive, en energi og en summen af liv overalt. Kulissen med de store skyskrabere og floden, der delen byen er fantastisk, og så har Melbourne et fantastisk mod til at skabe bygninger, der adskiller sig væsentligt fra noget andet jeg har set. Side om side med den gamle viktorianske arkitektur skyder de mest utænkelige bygninger op – uden det ødelægger helheden. Mange steder i byen er der plads til udfoldelse og afslapning, så det hele ikke ender i ren asfalt og beton.

Metropolen Melbourne ligger ved bugten Port Phillip og ved mundingen af Yarra River. Floden kan med sit brune vand ikke hamle op med det blå I Sydney havn – men vand i midten af en millionby er bare godt for sindet:-)

At Melbourne er centrum for al kultur og udvikling af musik, kunst og teater ses og mærkes hele tiden. Der er udstillinger overalt, og en uendelig række af spillesteder for den etablerede og eksperimenterende musik. Og uden der i øvrigt er nogen sammenhæng, så kan Melbourne prale af at have verdens største sporvognsnet. Sporvognene fylder da også bybilledet og benyttes af så mange, at biltrafikken ikke er nær så dominerende, som man ellers ofte ser I byer af denne størrelse.
Se Melbourne fotos her