Første etape på Tour De Laos...Kort og begivenhedsrig

Mandag den 2. november 2009

Nogen spørger; Hvorfor?, Svaret er nok kombinationen af ungdoms kådhed og erfaring i panikalder:-) Andre spørger: Tror I virkelig, at I når hele vejen ned gennem Laos på 30 dage? Svaret er nej, hvis turen bliver som første etape.

3 millioner er mange penge i et land, hvor den største pengeseddel er 50.000 kip. Vi måtte hæve hver 5 gange for at have nok penge. Højeste beløb i pengeautomater hernede er 700.000 kip. Men så kunne vi også smide bundterne på bordet og kalde os ejere af en motorcykel. Eller det er nu ikke helt korrekt, for da vi som udlændinge ikke må købe motorcykel, så står den i en andens navn (en tjener fra en restaurant, som også var stråmand i vores handel) Han hænger nu på den, hvis vi køre galt og smadrer en minibus. Men det har vi nu lovet, at vi ikke gør.

Efter handlen kørte vi hjem til hotellet og spændte vores rygsække bag på dyret - og væk var vi. Nordpå langs hovedvej 13. Det er den eneste vej der fører nordpå, og der ligger et stort antal landsbyer langs vejen som perler på en snor. Det betyder, at det næsten hele tiden er bykørsel. Vi havde udset os Vang Vieng som første stop - og optimismen var stor. men allerede efter ca 40 km, var et lastvognslad fuld af Laoter ved at knække af grin af mig, mens de pegede ned på Hondaens forhjul. Jeg kørte ind til siden og kunne se, at hele skrivebremsen på forhjulet var røget af og dinglede i en ledning ved siden af.
En dame i vejkanten hvor jeg stoppede råbte og skreg, da hun så det, og i løbet af 30 sek. var der et par friske fyre, som gjorde tegn til, at det skulle de nok ordne. Ingen uden for byerne taler engelsk, men tegnsprog virker fint.

Det viste sig, at en bolt var røget af, og problemet var ordnet i løbet af 15 min. Samtidig blev min bagbremse også strammet op. Pris for hjælpen; 2 kr. Vi takkede og strøg videre.

Nu kom vi til de første bjerge, og det gik stejlt op. Gearne blev brugt flittigt - og pludselig ville min Honda igen ikke køre. Vi var næsten nået toppen, og vendte om, og jeg trillede ned af bjerget og endte i en lille landsby, hvor der straks var nogle nysgerrige folk, der ville hjælpe. Vi blev kørt hen til et mindre mekanikerværksted, og her skilte en mand min motorcykel ad, og årsagen viste sig at det forreste tandhjul til kæden var slidt fuldstændigt ned. Tandhjulet blev nu skiftet og kæden strammet op. Endnu et problem var løst, og vi måtte denne gang punge ud med 4 kr. Men her var der jo også en reservedel...

Nu drønede vi videre, men klokken nærmede sig 18 og så bliver det mørkt i løbet af 5 minutter. Igen glimrede min bike ved at lyset ikke virkede.... Heldigvis kørte vi ikke langt inden der dukkede et lille Guesthouse op med værelser til 15 kr. for en nat. Vi gik på den lokale restaurant, der kun havde én ret på menukortet (noget med ris) - men det smagt dejligt og mættede - Pris: 3 kr. pr. mand.

Vi går tidligt i seng og tager afsted i morgen kl. 7 - vi bliver nok i Vang Vieng nogle dage.


PS: Et sidste spørgsmål til os kunne være; Får I ikke ondt i røven? Svaret er JO!!

SE FOTOS HER