lørdag den 23. januar 2010

Kava-party




Torsdag den 21. januar 2010:

På Fiji drikker man kava. Det er en drik, der består af vand blandet op med noget planteekstrakt af en pebberplante. Det får vandet til at ligne noget brunt vand fra en mudderpøl. Drikken er mildt narkotisk, som man siger her.
I aftes var jeg inviteret med til sådan en fest, hvori kava-drikning var ret central. Man sidder i en cirkel om en trægryde (tanao), hvor kava´en bliver lavet. Mændene sidder tættest på tano´en og kvinderne bagved. Plantepulveret puttes i et stykke stof, der så lægges i vandet og vrides op i en gentagende bevægelse indtil der ikke er mere pulver tilbage. Nu kan kava´en drikkes. Mens alle sidder i cirkel er en mand placeret ved gryden. Han spørger så hvor meget man vil have i der har form som en kokosnød (der oprindeligt blev brugt), og fylder derefter kava i. Inden man får koppen skal man klappe en gang i hænderne og når koppen gives til en så sige Bula inden man drikker. Det betyder i denne sammenhæng skål eller ”liv” Alle ser på, at koppen drikkes ud i et drag. Herpå gives koppen tilbage til drikkemesteren, som nu serverer for den næste i cirklen. Det er uhøfligt at sige nej tak – i hvert fald til den første omgang. Man drikker til Tanao´en er tom, hvorefter en ny kava tilberedes.
Ind i mellem spillede et par af de lokale fiji-drenge guitar og sang. Det var utrolig hyggeligt at sidde der i tusmørket og høre musik og drikke kava. Man blev på et øjeblik kastet tilbage til de glade hippiedage med rundkreds og guitarspil på stranden og pigerne med blomster i håret.

Der er nogen der siger, at kava bliver enden på Fiji, og kalder det Fijis crack. Tilsyneladende kan især mænd sidde og drikke kava hele dagen uden at foretage sig andet. Jeg har nu svært ved at se pointen i kava. Jeg blev lidt bedøvet i munden – og min tunge føltes lodden, men det var også det. Selv om jeg må erkende, at jeg senere på aftenen deltog i noget lokalt fiji-dans (meke), da vi blev inviteret til at deltage. Noget jeg ellers nok ville have frabedt mig:-)

Anyway – det tænder ikke mig at drikke muddervand, hvor smagen er udefinerlig bitter, og bedøvelseseffekten i munden minder mig for meget om at være til tandlægen. Så jeg ender nok aldrig med at blive et kava-vrag. Kava kan intet som en Smirnoff ikke ville kunne lige så godt!

Men jeg sad med 12 dykkere en hel aften og drak kava, og da den svenske pige begyndte at synge Abba, var jeg klar over, at kava i hvert fald også har en effekt på ens selvkritik:)

Senere dansede mændene som sagt traditionel dans (meke) for os, og det var faktisk en oplevelse. Det kan godt være der var tale om en optræden for turister, men der var noget ærligt og autentisk ved det. Man fornemmede klart, at dette stadig er en vigtig del af deres kultur og ikke blot et optrin. Det hele sluttede som sagt af med en invitation til at deltage i dansen, og jeg er i dag forundret over at jeg lod mig lokke på dansesandet....

PS: Til far; når du nu googler kava, så skriv lige navnet på den plante ned, det eneste de kalder den her er ”Pepper plant” :-)

SE FOTOS HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar