tirsdag den 8. december 2009

Når forskellen er olie....


Tirsdag den 8. december 2009:

Det er svært at tale om demokrati i Brunei, men det er også svært at se et folkeligt oprør lige om hjørnet. Landets leder Sultan Hassanal Bolkiah Mu'izzaddin Waddaulah sidder nemlig tungt på magten. Ud over at være sultan er han også eneherskende premierminister, regeringsleder og statsminister, og som for at vise folket sin kærlighed har han for vane hvert år til sin fødselsdag at give folket en gave. Det kan være et indkøbscenter, en moské eller som i 1994 sydøstasiens største forlystelsespark, hvor alt er gratis (Jerudong Playground).
Han er nemlig en af verdens rigeste mænd idet han bestemmer over de oliereserver man opdagede i det Sydkinesiske hav ud for Brunei i 60´erne. Olien betyder bl.a. at der i Brunei ingen indkomstskat er, at skoler og hospitalsvæsen er gratis og at landet har en kun ubetydelig arbejdsløshed. Herudover er kriminaliteten utrolig lav.
Olieforkomsterne har desuden betydet, at det ikke har været nødvendig at fælde regnskoven – som det f.eks. er tilfældet i Malaysia. Man siger lidt muntert her i byen, at man fra luften kan se, hvornår man forlader Brunei – nemlig når regnskoven holder op. Det er ingen tvivl om, at folk i Brunei er stolte af deres land og dets rigdomme – også selv om kun et lille mindretal har 24 karats guld på taget.... Dog gav sultanen alle offentlige ansatte en lønforhøjelse på sin 60 års fødselsdag.
I 2007 besluttede sultanen at gøre noget ved det stadig stigende problem med overvægtige børn i landet. Det blev besluttet, at junk-food reklamer ikke må sendes i TV før efter kl. 22.00

Landet er lidt mere end 10 gange større end Singapore, men her bor kun 360.000 mennesker, så der er bliver aldrig crowded:-)
Eksperter forventer at oliereserverne er tømt om 50 år, og så er det jo spændende om man kan fastholde den suveræne stat som nu. Det er svært at stå alene i verden uden dollars.

FAKTA om SULTANEN;
Sultanen har i øjeblikket sin tanden hustru. Hans tidligere kone, Pengiran Isteri Hajah Mariam, var en tidligere stewardesse for det nationale luftfartselskab, Royal Brunei Airlines (RBA), men de blev skilt i 2003, og han fratog hende alle hendes kongelige titler. I august 2005 valgte han en tidligere vært for malaysiske TV3, Azrinaz Mazhar Hakim, der er 33 år yngre end sultanen.
Prins Al-Muhtadee Billah er kronprins og Sultanens arving, den ældste søn af Sultan og Raja Isteri Pengiran Anak Saleha, hans første kone. Hassanal Bolkiah har fem sønner og syv døtre.

Læs mere om alle sultanens penge og biler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar