Onsdag den 9. december:
Vi kender det vist alle sammen – man får en gave man er glad for og stolt af, men som man dybest set ikke har brug for, og som derfor kommer til at ligge i en skuffe... Jeg husker f.eks. at jeg en gang i fødselsdagsgave fik en PDA håndholdt computer med kalenderfunktion, word tekstprogram og en masse andre ting. Alt sammen styret via en lille pind som var svær at håndtere uden en helt særlig motorik, som jeg ikke besidder. Den var flot, skinnende og en typisk gadget man viser stolt frem eller har liggende på skrivebordet – så alle kan se den. Men sandheden var, at jeg anede hvad jeg skulle bruge den til. Og da folk var træt af at se mig vise den frem, endte den i en skuffe, og blev aldrig brugt.
Sådan er det også med
Jeg var på bytur og i dag og kom bla. til sådan et indkøbscenter. Marmor overalt og springvand og fancy butikker (de der vel og mærke ikke stod tomme), men der var ingen mennesker. Jeg følte mig nærmest som Palle alene verden.
Det samme gælder forlystelsesparken, som sultanen gav folket da han fyldte 48 år. Kæmpestort og gratis – men ikke mennesker nok til at fylde parken ud. Forlystelserne stod for ofte helt stille, og i 2000 besluttede man at skabe lidt økonomi ved at tage penge for at komme ind. Trods en meget lav pris,- betød det at ingen gad komme der. I dag er parken lukket fordi de mange forlystelser skal renoveres og efterses – med andre ord; Parken er endt i ”skuffen”
Til ovenstående kommer desuden, at der ikke er så man
Jeg synes det er synd for Brunei er faktisk et spændende land, og som sultanat usammenligneligt noget andet land jeg har besøgt.
Se fotos fra min bytur – og bid mærke i hvor få mennesker der er i bybilledet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar